Jeg vil gerne advare mod at installere ver. 8.0. før alle kendte fejl er rettet. Jeg har opdaget følgende fejl ved den nuværende ver. 8.0.
1) Viruelle kirkegårdsbilleder kommer ikke med.
2) Webkontakter under Mere kontaktinformation kommer ikke med.
Jeg blev nødt til at geninstallere ver. 7.0. og indlæse en tidligere backup for at genskabe ovenfor data, med den konsekvens at indtastede data i den mellemliggende periode er tabt.
Vi er glade for at kunne annoncere udgivelsen af en ny version af vores populære gratisprogram, Family Tree Builder (FTB). Den nye version har alle funktionerne, du er bekendt med, men vi har skrevet hele den interne infrastruktur om, hvormed du nu kan skabe enorme stamtræer med op til 500.000 medlemmer, mens hastigheden også er øget.
Hent Family Tree Builder 8.0 gratis
Version 8.0 er næsten identisk med sin forgænger, version 7.0, men den har en spritny motor under motorhjelmen. Vi har i to år arbejdet hårdt på at bygge en ny ramme for programmet, som er designet til at levere den bedste ydelse og bedste brugeroplevelse, mens den understøtter fremtidige forbedringer. Den nye version indeholder alle de velkendte funktioner fra tidligere såsom Sync ed MyHeritage, Smart Matches™, Record Matches, tjek af overensstemmelse, grafer, kort og meget andet. Version 8.0 er tilgængelig til Windows, mens en Mac Extension udgave udkommer til Mac-brugere i næste måned.
Vi har netop afsluttet en succesfuld betatest af version 8.0 sammen med en stor gruppe testbrugere. Vi har modtaget begejstrede tilbagemeldinger og med hjælp fra betatesterne har vi været i stand til at færdiggøre finpoleringen af den nye udgave.
Den nye version er meget hurtigere og reagerer bedre. Nu kan du bygge stamtræer med op til hundredetusinde personer, og det hele kører meget hurtigt. Filformatet er blevet ændret. Version 8.0 gør nu brug af en .ftb-udvidelse i stedet for en .zed og .uzed, som blev anvendt i de tidligere versioner. Version 8.0 kan hente projekter, der er udviklet i tidligere udgaver, og den kan importere GEDCOM samt andre genealogifiler, der er brugt af andre programmer, såsom Family Tree Maker®. Bemærk venligst at projektfiler, der er skabt i version 8.0 ikke kan åbnes i version 7.0 eller tidligere. Når du opgraderer til version 8.0 fra tidligere versioner, vil Family Tree Builder bevare en kopi af dine projekter i det gamle format – blot for en sikkerheds skyld.
Family Tree Builder 8.0 leverer også en forbedret dataintegritet. Dette betyder, at ændringerne nu gemmes øjeblikkeligt, som du foretager dem. Du skal ikke længere trykke på ”Gem”-knappen. Dermed er sandsynligheden for, at du mister dine data, mens du arbejder på stamtræet, ekstrem lille.
Hvor version 7.0 hentede hele databasen, med alle projektinformationer, når du åbnede et projekt, bruger version 8.0 en lokal database, som kun henter de data, der er nødvendige i øjeblikket – og ikke hele databasen. Dermed bruger din computer mindre hukommelse, hvilket gør Family Tree Builder hurtigere og mere effektivt. Det gør også programmet mere stabilt, og det kan nu håndtere større projekter.
Vores Family Tree Builder-team vil fortsætte med at forbedre Family Tree Builder og videreudvikle programmet. Holdet vil tilføje nye funktioner og foretage forbedringer baseret på den nye infrastruktur, der blev introduceret i version 8.0. Vi vil fortsætte med at levere det ideelle redskab til at udvikle stamtræer til brugere, som foretrækker styrken og bekvemmeligheden i at bruge et computerprogram, der skaber fremskridt i slægtsforskningen.
Hvad bliver det næste? Vi planlægger, at vores næste version vil indeholde brugbare funktioner som fortryd/gendan, en endnu hurtigere synkronisering med online sider, Instant Discoveries™ i Family Tree Builder og meget mere.
Indtil da håber vi, at du vil få gavn af den nye version af Family Tree Builder. Hent programmet i dag. Hvis du støder ind i problemer, må du endelig fortælle os om dem, så vi kan fikse dem.
Go’ fornøjelse!
MyHeritage-holdet
Flemming Nielsen
8. februar 2016
Der mangler bare data validering, man får blot at vide den kommer senere