Tips til slægtsforskere: Hold tungen lige i munden!

Af gæsteblogger Bjørn Lundberg. Foto: Privat

skjermbildeDette blogindlæg er skrevet af MyHeritage-brugeren Bjørn Lundberg fra Nannestad i Norge. Tidligere har han arbejdet som bankfunktionær, men er nu pensioneret og vier en stor del af sin tid til at kortlægge sin familiehistorie, samtidig med han hjælper andre med deres forskning. Lundeberg har arbejdet med slægtsforskning i over 20 år, og han har blandt andet digitaliseret fire bygdebøger for Nannestad og to for Hurdal – alle er tilgængelige og søgbare på nettet. Nu deler han sine bedste tips til andre slægtsforskere!

Slægtsforskning er en meget interessant og givende hobby, og i de senere år er det blevet lettere at å fordybe sig i materialet.

MyHeritage har bragt en ny dimension ind i hobbyen. Programmet lader dig drage nytte af det, som andre har fundet ud af, og de kan igen få brug for dine opdagelser.  Dette er vel og godt, men, det er et stort “men”.  Mange lader automatikken tage helt overhånd, og frakobler egen evne til kritisk at se på fundene, som kommer op, og resultatet er, at stamtræet du sidder med, desværre ikke er noget at være stolt af.

 

Vær ikke sløset med fakta
Alt for mange er sløsede, når de lægger data ind i deres stamtræ, og disse data bliver importeret af andre brugere, som ikke er kritiske nok i deres import. Der bliver også importeret forkerte data, som du ikke ser i selve øjeblikket, og som du drypvis opdager dem, kommer de til at irritere dig som bare pokker.

En gennemgående sjuskefejl er, at mange undlader at bruge store bogstaver i navne, sandsynligvis i den tro at de bare er egne notater.  Desværre er dette noget, som genspejler sig i samfundet; vi ser det også meget ofte på Facebook og andre sociale medier. Det er lidt pudsigt, da det er en regel, de fleste af os har lært, så det burde «sidde i fingrene», hvormed det må være en bevidst handling, og man ser stort på reglen.

Problemet er jo, at disse sjuskefejl bliver importeret af andre brugere, og hvis de ikke er vågne nok, får de masse data ind, som de bagefter ærgrer sig over.

 

Skriv navnene rigtigt!
En anden pointe omkring navne er, at de skrives med komma mellem flere efternavne. Jeg har også set, at man f.eks. i USA har komma som efternavn.  Det må jo være et resultat af «klip-og-klistre»-teknikken på PC’en. Eksempelvis kan der stå: Fornavn: Pernille Efternavn: Olsdatter, Johnsen, USA.
Så bliver forskningsresultatet ikke særligt imponerende!

bjoern-lundberg

Nøjagtighed sikrer kvaliteten
Programmet hjælper dig med at udfylde f.eks. stednavn, hvilket også kan føre til stygge fejl, som ofte resulterer i, at fødested bliver noget som du, eller andre har brugt som sted før, f.eks. Nykøbing Frb. Der er en meget lille sandsynlig for, at dette er det rigtige stednavn. Men med lidt uopmærksomhed fra brugeren, bliver det registreret som personens fødested.

Disse unøjagtigheder svækker din troværdighed, når det kommer til andre fund/fakta du lægger ind.  Andre brugere synes måske, at du er lidt unøjagtig og ikke undersøger tingene godt nok, og dermed også tvivler på rigtigheden af dine øvrige opdagelser; han/hun er ikke så opmærksom på detaljerne. Er det sådan, du gerne vil fremstå som slægtsforsker? Jeg tvivler på det, og af respekt for at andres sans for detaljer, bør du også være grundig!

Bjørns bedste tips til slægtsforskere:

  • Vær nøjagtig, dine fejl har følger for andre!
  • Din side på MyHeritage er ikke en kladde.
  • Vis respekt for andre brugere, læg en ære i dine egne fund!

Hvad syner du? Er du enig med Bjørn? Har du nogle egne tips, som du ønsker at dele?
Så skriv gerne i kommentarfeltet nedenfor!

 

Skriv en kommentar.

Denne e-mailadresse er privat og kan derfor ikke vises.

  • Birgit Johansen


    16. november 2016

    Jeg er enig med Bjørn. Der er utroligt mange fejl på de såkaldte opdagelser.
    Problem med navnene, som over tid bliver skrevet forskelligt i kilderne, især i folketællingerne men også i kirkebøgerne. Hvad skal man vælge?
    Bare en enkelt bogstavs forskel opfattes af MyHeritage som en ny person

    Omkring programmet INSTANT DISCOVERIES har MyHeritage også en del skyld:

    1. Lader “nybegyndere” få del i opdagelserne. De har endnu sværere ved at gennemskue hvad de siger ja til. Dem med under 250 personer (gratis version) bør ikke have adgang.
    2. For lidt oplysning til at man kan kontrollere dem FØR man siger ja. 1. billede vises kun 3 navne, men ikke nogen detaljer. 2. billede vises kun en person med mange oplysninger, de kan jo godt være OK men ikke de øvrige personer. 3. billede viser alle personer, men absolut IKKE nogen detaljer.
    3. MyHeritage kan ikke håndtere “fælles forfædre” automatisk f.eks. når 2 søskende bliver gift med 2 andre søskende. Så bliver de samme personer oprettet flere gange eller der kun overføres forfædre på den ene men ikke på den anden.

    Der er ikke ret mange der kender til punktet MERE. Her kan man slette personer og der kan ligeledes foretages en tilknytning til en eksist. person i træet.

  • B.J. Hagen


    16. november 2016

    Jeg giver dig fuldstændig ret, stavefejl og sjusk bør ikke forekomme i et slægtstræ, men kan nok ikke undgås, da det jo er alle slags mennesker med alle slags uddannelser der forsker. Et andet problem er, at når man indsætter et billede af en bygning – hus / kirke, der kun vedrører én eller to personer, bruger nogle det som et slægtsbillede. Det er ret misvisende, og helt galt hvis det er et personfoto der bruges.

  • Poul Staunstrup


    16. november 2016

    Når man får smarts mats, eller bare mats så skal man sørge for at gennemse dem, og om nødvendig skrive dem der er brugbar af på papir og læg dem ind manuelt, istedet for bare at overfør 40 personer automatisk for så kommer man ud for at der sniger sig noget skit med og når det opdages skal man til at slette op mod 100 fejltagelser som man har brugt meget tid på at finde slægten til, det er utrolig ærgeligt. Hilsen Poul.

  • Lis Andersen


    16. november 2016

    Jeg er fuldstændig enig. Jeg har lige et spørgsmål ang. dna test kit. Har modtaget sådan et og vil gerne vide om det vil koste noget hvis jeg sender det ind. Håber på svar.
    Mvh

  • Erik


    30. november 2016

    Jeg forsøger selv at være seriøs omkring mit træ men har i de sidste par år oplevet at alt for mange har benyttet kopiering af træer uden hensyn til korrekthed. Bevares, vi kan alle lave en fejl og når den opdages så bliver den selvfølgelig rettet.
    Men med hensyn til kopiering opstår det problem at når mange, uselvisk kopierer samme fejl er det utroligt svært at overbevise “masserne” at de har en fejl.
    Så jeg kan kun anbefale at man selv finder konkrete dokumentationer på en person før man kopierer eller at man gør andre opmærksom på at der er en usikkerhed omkring personen.
    Slægtssiden Geni som har eksisteret i mange år betragter jeg nu som overvejende useriøs og jeg er bange for at MyHeritage er på vej i samme spor.

    • Kasper


      1. december 2016

      Hej Erik

      Du har ret i, at man bør være opmærksom på usikkerheder omkring personer i andre folks stamtræ, og det er et problem, som MyHeritage er opmærksomme på, hvorfor vi laver blogindlæg som dette. Vi forsøger at rådgive og uddanne folk i, hvad gør forskning er, og man bør have sin dokumentation i orden, mens den kritiske sans bør herske, når man får nye matches, mm.

      Samtidig kan vi kun opfordre gode brugere som dig til at bevare den kritiske sans og fortsæt sprede dit gode budskab om saglighed, så graden af seriøsitet ikke daler.

      Mange hilsner

      Kasper
      MyHeritage