Gode råd fra MyHeritage Fællesskab-brugeren, Roy van der Windt

Af Willeke Binnendijk, oversat af Kasper Nesager-Hansen

Roy van der Windt, 31, er en MyHeritage-bruger fra Zeist i Holland. Han har brugt MyHeritage siden 2010, men i 2016 valgte han at blive en del af vores frivillige oversætterhold, som hjælper os med at betjene vores hollandske brugere bedre.

Roy har været ekstrem aktiv i MyHeritage Fællesskabet, lige siden vores Spørgsmål og Svar-forum blev lanceret i april 2016. Forummet giver brugerne mulighed for at samarbejde og hjælpe med hinanden om slægtsforskningsspørgsmål, uanset hvor man befinder sig i verden, såsom at finde familiemedlemmer eller oversætte historiske dokumenter. Roy hjælper mange MyHeritage-brugere med at løse deres slægtsforskningsgåder.

Du er meget aktiv person i MyHeritage Fællesskabet, og du hjælper mange med deres spørgsmål. Hvad motiverer dig?

Jeg synes, det er vigtigt, at alle får muligheden for at få svar på deres spørgsmål – og komme i kontakt med deres slægtninge. Der findes mange mennesker uden viden eller ressourcer til at opnå gennembrud i deres forskning. Jeg kan godt lide at hjælpe fællesskabet, fordi det er enormt tilfredsstillende, når det lykkes mig at hjælpe folk på vej. Her på det seneste kommer der flere og flere brugere til MyHeritage Fællesskab. I de sidste måneders tid har jeg brugt meget tid på at hjælpe folk, der vil nedbryde betonmuren. I de fleste tilfælde, hvor folk er stødt på muren og sidder fast, handler det om at undersøge en fødselsdato, vielsesattest, dødsattest eller skabe forbindelse til en ny slægtning. Jeg oplever, at folk ofte er meget taknemmelige, og det er enormt tilfredsstillende at opleve.

Kan du give os et eksempel en opdagelse eller et spørgsmål, der var ud over det sædvanlige, du har hjulpet med på MyHeritage Fællesskab?

Der er intet vigtigere end familie og have kontakt til familien. Jeg kan med glæde fortælle, at jeg har været i stand til at finde og genforene nogle MyHeritage-brugere med deres slægtninge inden for de seneste måneders tid. Jeg opdagede noget særligt for en kvinde fra Australien. Hun var på udkig efter familien på sin fars side og hendes halvbror. Efter noget tid var jeg i stand til at forbinde hende med en kusine, som hjalp med at afdække hendes side af familien. Det lykkedes mig også at finde en halvbror, der altid har undret sig over, hvad der skete med den anden side af familien. Det viste sig, at hele kvindens familie bor i Australien!

En anden succeshistorie, jeg oplevede for nylig, var en kvinde fra USA, der var på udkig efter sin biologiske far i Holland. Desværre havde faren været død i længere tid, men kvinden fandt to halvbrødre, som hun allerede har været i kontakt med, og de kunne fortælle hende om faren.

Hvorfor anbefaler du MyHeritage Fællesskab til andre?

Du kan nå ud til hele verden gennem fællesskabet. Du kan altid finde en entusiastisk slægtsforsker, som gerne vil hjælpe. Uanset om du skal have et særligt dokument oversat, eller du søger efter specifikke data om en slægtning i udlandet. Hele ideen bag MyHeritage Fællesskab er, at folk kan hjælpe hinanden.

Hvordan reagerer folk, når du hjælper dem på MyHeritage Community?

Folk er ofte meget taknemmelige. Mange af de problemer, jeg hjælper folk med, har irriteret dem i lang tid. Hvis de kan løses, bliver folk virkelig glade – især hvis folk bliver forbundet med nye familiemedlemmer.

Hvad har du selv fundet frem til under din egen forskning?

Da jeg blev medlem af MyHeritage, opdagede jeg hurtigt, at mit stamtræ var større, end jeg gik rundt og troede. I min iver forestillede jeg mig, at jeg kunne afdække alle grenene på begge sider af min familie. Jeg var i stand til at kontakte nevøer og niecer, som jeg aldrig havde hørt om, men det vidste sig, at de alle var lige så excentriske, som jeg er! Vi har haft to familiesammenkomster siden da, og det er ret nemt at se, at vi deler DNA, fordi vi er så ens. Her er eksempelvis et billede af min far, Nico, og min bror, Joel. På disse billeder er de begge i begyndelsen af 20erne.

Faderen, Nico, (f. 1951) and sønnen, Joel van der Windt (f. 1987), begge i begyndelsen af 20erne.

På det næste billede ses min bedstefar (fra venstre), min onkel og min fætter. De har alle tre de samme øjne og skæg. Jeg synes stadig, at det er sødt, hvor meget min bedstefar ligner min okel og omvendt.

I hvilket omfang har MyHeritage Fællesskab lært dig nye ting og hjulpet med at udvikle dine evner?Jeg forsøger altid at forbedre mine forskningsevner gennem fællesskabet. Forespørgslerne, der bliver lagt ind på fællesskabet, er forskellige, og de kommer fra hele verden. Jeg er derfor blevet mere bekendt med de forskellige arkiver og ressourcer i visse regioner rundt om i verden. Selv om jeg er mest bekendt med forskning i Holland, USA, England og Australien, forsøger jeg altid at se, hvor langt jeg kan komme, når jeg leder efter informationer i lande, jeg ikke er bekendt med. Jeg startede fornylig en personlig søgning i Hviderusland, og for kort tid siden lavede jeg en søgning for en dansk MyHeritage-bruger.Hvilke tips har du til brugere, der gerne vil lægge noget ind i MyHeritage Fællesskab?Vær klar og tydelig i din beskrivelse. Jo mere information du leverer, jo nemmere er det for andre at hjælpe dig. Jeg har lagt mærke til, at folk ofte har flere informationer liggende, ind de først giver udtryk for. Dette kan gøre en kæmpe forskel, når det kommer til, hvor lang tid de øvrige medlemmer af forummet tager om at besvare spørgsmål.Jeg har en sidste besked til alle, der måtte være skeptiske overfor at finde deres biologiske familie og dem, der ikke har haft kontakt til deres slægtninge i flere år – lad være med at vente! Du vil altid fortryde, at du ikke gik i gang noget før.

Skriv en kommentar.

Denne e-mailadresse er privat og kan derfor ikke vises.