Efter 70 års søgen, fandt jeg min bedstefars bror
Denne blog er skrevet af det nyeste medlem af vores MyHeritage team, Jess.
For et år siden blev mit hele liv ændret. Jeg gjorde en familieopdagelse, som jeg aldrig troede ville ske. Jeg fandt min bedstefars bror, som vi mistede under Holocaust.
Min bedstefar var min helt. Fra da jeg jeg var helt lille, elskede jeg ham højt. Jeg har mange minder om ham der sidder dybt i mig, og jeg bærer dem med mig overalt. Jeg husker at ride på min cykel med ham, alt imens vi jokede om magiske røde køer og lyttede til hans historie om “Flopsy, Mopsy og Cottontail.” Mest af alt husker jeg de blå blæk-numre på hans arm.
Min bedstefar og jeg
“Bedstefar, hvorfor har du tal på din arm?”
“Jeg var i Holocaust.”
“Hvad er Holocaust?”
“Onde mennesker dræbte min mor, far og søster, og jeg mistede min bror.”
“Hvorfor?”
“Fordi vi var jøder.”
“Hvordan mistede du din bror?”
“Han flygtede til Rusland under krigen, og jeg fandt ham aldrig. Jeg har søgt overalt efter ham i mange år, men jeg ved ikke hvad der skete med ham. ”
Min bedstefar plejede at skjule sine tårer under disse samtaler, men da jeg blev ældre åbnede han sig mere og mere op over for mig, og han græd som om han var en ung mand igen, der oplevede rædslerne for første gang.
Tatoveringen på min bedstefars arm fra Auschwitz
Min bedstefar tilbragte meget af sin livstid på at forsøge at finde sin bror. Han voksede op i Piotrków Trybunalski i Polen, og han havde to forældre (Idel og Malka Ruchel Belzycki), en søster, Gitel, og en bror, Chaim. Alle tre søskende var i deres 20’ere, da krigen startede, og de led hver for sig forskellige skæbner.
Chaim flygtede fra Piotrków Trybunalski Ghettoen i 1939 og rejste til Rusland. I 1941 døde min bedstefars søster i ghettoen af tuberkulose, og i 1942 blev min bedstefars forældre deporteret og myrdet i den nazistiske koncentrationslejr, Treblinka.
Min bedstefar blev sendt til mange forskellige koncentrationslejre under Holocaust, herunder Auschwitz og Mauthausen. Han led ekstremt meget, men på en eller anden måde overlevede han rædslerne, og gjorde det til sin livs mission at finde sin bror. Alt han nogensinde ønskede sig var at blive genforenet med sin bror, og vide hvad der skete med ham.
Vi har kasser med breve i mit hus, fyldt med vores søgen efter Chaim. Hvert år modtog vi det samme svar, at Chaim ikke var blevet fundet, og at han sandsynligvis ikke overlevede krigen.
Sidste år overtog jeg søgningen. Jeg brugte de sociale medier og internettet til at hjælpe mig med at lære så meget om Chaim som muligt. Efter kun 10 dages online søgning, fandt jeg min bedstefars brors søn, Evgeny!
Jeg modtog en livsændrende email i min indbakke. En kvinde fortalte mig, at hun havde læst mit indlæg om Chaim, og hun mente at hun havde fundet en af Chaims sønner i Sakhalin Island, Rusland. Denne mand, Evgeny, sagde, at alle de detaljer jeg skrev om matchede hans fars. Vi planlagde at tale med Evgeny via Skype den aften, og jeg var klar til at stille ham spørgsmål som kun Chaims søn ville kende svaret på.
Min mor, mine tre søstre og jeg, sad alle omkring min mors computer, og ventede på at Evgeny skulle komme online på Skype.
“Hej Jessica! Jeg vil ikke skrive om mine følelser lige nu, da de er ubeskrivelige. For nu sender jeg dig blot et billede af min far. Ser du nogle ligheder?”
Min bedstefar (til venstre) og hans bror, Chaim (til højre)
Han sendte et billede af sin far, og min mor skreg og faldt af sin stol. Chaim lignede min bedstefar på en prik. Min mor brød ud i tårer. Det var hendes drøm at se et billede af sin onkel, og hun kunne ikke fatte at hun nu havde mulighed for at tale med hendes fætter.
“Vi græder alle af glæde!”
Evgeny: “Jeg har også tårer i mine øjne, og en klump i min hals.”
Vi planlagde videochatte den næste morgen. Det var en søvnløs nat for os alle. Hvordan kan man falde i søvn natten før du kommer til at se din familie som du ikke troede eksisterede? Den næste morgen talte vi i 2 timer. Vi græd, grinte, udvekslede billeder, samt delte historier.
Siden det øjeblik vi fandt hinanden, er der, på trods af sprogbarrieren, ikke gået en dag hvor vi ikke har talt sammen. Gudskelov for Google Translate!
Evgeny og jeg lavede begge familietræer hos MyHeritage, så vi kunne vise hinanden hvem vores familier var. Vi havde begge meget at lære, og mange nye pårørende at mødes med! MyHeritage var et vigtigt værktøj for os, da det tillod os at dele vores familietræer på vores eget sprog, så vi hver især kunne forstå hvad relationerne betød.
Et par måneder efter vores opdagelse, kom Evgenys datter, Yulia, og hans barnebarn, Anna, fra Rusland, for at besøge os i New Jersey. Vi klikkede med det samme. Man kan vel sige, at det ligger i vores DNA.
Evgeny, Yulia og Anna
Selvom vi knap nok kendte hinanden, følte vi os øjeblikkeligt som en familie, som delte samme humor og værdier. Et par måneder senere mødte vi Evgeny for første gang.
I det øjeblik min mor så ham i lufthavnen, løb hun op til ham og græd i hans arme. De græd sammen af glæde, men også af knuste hjerter over det savn de har lidt.
Samtidig med at denne tid har været den lykkeligste tid i vores liv, har den også været den mest sørgelige.
Desværre døde min bedstefar og hans bror, Chaim, mange år før vores familier fandt hinanden. De ledte begge hele deres liv efter hinanden, uden at vide at den anden stadig levede. De levede parallelle liv i uvished om de en dag ville finde hinanden, men de håbede på det til det sidste.
Selvom deres drøm ikke blev til virkelighed i deres levetid, gik deres drøm i opfyldelse gennem deres børn og børnebørn. Selvom oddsene var imod os, fandt vi efter mere end 70 års søgen vores familie, som vi mistede under Holocaust.
Det seneste år, blev vi meget tætte med Evgeny og hans familie.
Mig og Evgeny
Det er med et knust hjerte, at jeg skriver at Evgeny døde for et par måneder siden. Jeg er ekstremt taknemmelig for, at jeg havde et år til virkelig at lære ham at kende og elske ham. Det var en chokerende oplevelse at finde ham, og nu en chokerende oplevelse at miste ham.
Hans død gør det endnu vigtigere for os at holde vores familiebånd i live, især for kommende generationers skyld. Den kærlighed som min bedstefar gav os alle, førte os til at finde hans bror, og lukke det hul som min familie har oplevet i årtier. Alle vores liv er blevet forandret for evigt.
Denne opdagelse ændrede ikke blot mit liv, det ændrede også min karriere. Jeg er virkelig stolt af at arbejde for MyHeritage, et firma der hjælper familier med at lære mere om deres familiehistorie, finde nye familierelationer, og lære mere om deres DNA, og hvor de kommer fra.
