Påsketraditioner rundt om i verden

Påsketraditioner rundt om i verden

Påsken er over os, og mens børn glæder sig over at have fri fra skole i påskedagene, har vi i Danmark mange påsketraditioner til at gøre påsken lidt sjovere for hele familien. Påskefrokost og påskeæg er nogle af de mest kendte påsketraditioner, som også bliver brugt i andre lande. Gækkebrevet er til gengæld en tradition som stammer fra Danmark, og har rødder langt tilbage til 1700-tallet.

Det ældste gækkebrev er faktisk fra 1770, men først i 1800-tallet bredte traditionen sig først i byen, og dernæst på landet, og er siden dengang blevet hængende. I gamle dage underskrev man gækkebrevet med sit navn. I dag er det normalt at afslutte brevet ved at markere det antal bogstaver ens navn består af med prikker. Ud fra prikkerne er det op til modtageren at gætte, hvem der er afsenderen. En anden tradition er at vedlægge en vintergæk sammen med det klippede brev.

Foto: Jakob Valling

Foto: Jakob Valling

Her er nogle andre specielle påsketraditioner fra andre lande rundt om i verden som vi hos MyHeritage vil dele med vores brugere:

England

Professionelle dansetropper udfører Morris Dance på påskedag. Klædt i smukke hvide shorts, røde skærfer, sorte bukser og halmhatte med masser af blomster og vimpler, udfører dansere gamle forårsdanse for at skræmme vinterens onde ånder væk. Røde og grønne bånd og små klokker er bundet til danserne for at fuldføre billedet.

I det nordlige England spiller folk spillet “tryk på ægget”, hvor spillerne forsøger at knække de andre spilleres æg ved at trykke på dem. Vinderen er den, hvis æg knækker sidst.

Frankrig

I Haux, Frankrig, bliver en gigantisk omelet lavet på torvet 2. påskedag. Ca. 4.500 æg bruges til at lave denne ret, som anslås at fodre omkring 1.000 mennesker.

Holland

Påskedag begynder med en kirkegudstjeneste (Paasvuren). Ved frokosttid serveres der en storslået påskefrokost, der inkluderer lam, kogt, pocheret eller spejlæg, paasstol (et brød fyldt med rosiner, nødder og marcipan), røget fisk og slik eller chokolade formet som æg eller kaniner – på mange måder ens med det vi kender fra dansk påske.

Tyskland

Tyskland betragtes som fødestedet for nutidens påsketraditioner som påskeharen og påsketræet. Børn får fortalt historien om “Påskeharen” (Osterhase), der gemmer æg og chokolade for børn, som de skal finde om morgenen på påskedag. Tyske indvandrere til Amerika – angiveligt dem der bosatte sig i Pennsylvania – bragte traditionen med dem. I dag udveksles påskeæg som gaver i Tyskland.

Polen

Polens rige kulturarv ses i traditionerne omkring påskeugen. Dyngus eller Smingus Dyngus fejres den første mandag efter påske. På denne dag går drenge rundt i kvarteret for at overdænge piger med vand eller parfume. Vandet har sine rødder i de hedenske traditioner, hvor vandhældningen er et gammelt forårssymbol for rensning.

USA

I USA har folk længe troet, at ved at iføre sig nyt tøj til påske, vil det bringe held for resten af året. Fra omkring midten af 1800-tallet, klædte New Yorkere sig i deres fineste tøj til gudstjenesten påskemorgen, og slentrede derefter ned af 5th Avenue. Som følge af denne skik, og med en vis indflydelse fra filmen Easter Parade, blev den berømte Fifth Avenue Easter parade født, og den er i dag stadig et festligt spektakel.

Italien

Som i andre europæiske lande, er Italien kendt for sine parader og optog. Nogle har bands med i dem, mens andre har en mere religiøs tone med optog af korset gennem gaderne.

Tjekkiet

Fra morgenstunden påskedag pisker mændene blidt kvinderne med deres hjemmelavede piske med farvestrålende bånd. Det siges, at piskeslagene er med til at bevare kvindernes sundhed og skønhed det næste år. Piskningen er også en måde for mændene, at vise kvinden, at de føler sig tiltrukket af hende. Bagefter giver kvinderne et påskeæg til mændene som tak.

God påske!

Har du en særlig påsketradition som du vil dele med os? Kommentér nedenfor eller på MyHeritages Facebook-side.