Skolen i gamle dage

De fleste børn har i denne uge haft første skoledag. Mange kan sikkert huske følelsen af den første dag på skolebænken og spændingen ved at skulle møde en masse nye kammerater og finde ud af, hvad det vil sige at gå i skole. Det har dog gennem tiden været meget forskelligt både hvad angår fag, skoledagens længde og måden hvorpå narrestreger blev takseret. Her dykker vi ned i, hvordan skolen har udviklet sig på disse punkter.

1814 blev det obligatorisk for danske børn at gå i skole regelmæssigt fra de var 7 år, indtil de blev konfirmeret. På den måde blev den danske folkeskole oprettet, men var indtil 1899 kendt under navnet almueskolen.

Selvom det nu var blevet obligatorisk for børn at gå i skole, så betød det langt fra, at det var børnenes primære beskæftigelse – især ikke på landet. I gamle dage begyndte mange af børnene allerede fra 8-9-årsalderen at tjene ude på gårdene eller hjælpe til i hjemmet. De ældre søskende måtte passe de mindre, så moren eksempelvis kunne tjene en skilling ved at vaske for andre.

På dette tidspunkt arbejdede de fleste børn i sommerhalvåret, så der kunne være færre munde at mætte og en større indkomst i husstanden at bruge af, når vinterhalvåret kom og det kunne være svært at finde arbejde. På trods af børnenes unge alder var dagene ofte lange og uden tid til meget leg. Om vinteren gik de fleste børn i den lokale skole, hvor de bliver undervist af en enkelt lærer.

Med den nye folkeskolelov i 1899 blev det besluttet, at elever skulle inddeles i klasser efter alder, fremgang og modenhed. Det skete dog langt fra i de fleste tilfælde. Ude i landsbyerne var der ofte kun to klasser. En for de små elever fra 7-10 år og en for de større elever fra 11-14 år.

Da over halvdelen af landsbyskolerne kun havde en lærer, betød det, at der ikke var lige så meget skolegang som i dag. Skolerne var forpligtet til at give 41 ugers undervisning om året i henholdsvis 21 timer i byerne og 18 timer på landet. Til sammenligning skal et barn i 4.-6. klasse i dag minimum gå i skole i 33 undervisningstimer om ugen. Samtidigt kunne der sidde op til 37 elever i hver klasse, hvilket har gjort det svært at have fokus på den enkelte elevs læring.

Korporlig afstraffelse i skolen i gamle dage

Selvom det allerede i 1814 var blevet forbudt at give lussinger i folkeskolen, så betød det ikke, at de helt forsvandt fra klasseværelserne. Faktisk var det ikke bare forbudt at slå, men også at tiltale børn ”i en haanende, spottende Tone, med Skjeldsord og uanstændige Benævnelser. Endnu mindre maa han tiltage sig Ret til øjeblikkeligen og efter eget Tykke at tilføie noget Barn legemlig Straf enten med Stød eller Slag”.

Lærerinstruksen fra 1814 blev langt fra holdt og lærerne havde da også ret til at straffe med et ”ris” som bestod af små grene eller en ”tynd tamp”, som bestod af et reb uden knuder. Derudover vil mange også kunne erindre spanskrøret, der var lovligt helt frem til 1967, på nær i København, hvor det blev gjort forbudt i 1952.  Mange vil dog formentligt huske fra deres folkeskoletid, at der blev brugt andre former for korporlig afstraffelse efter pensioneringen af spanskrøret.

Udviklingen af skoledagens længde

Frem til 1970 gik skoleugen ikke kun fra mandag-fredag, men også lørdagen var inddraget til undervisning. På trods af, at man i dag kun går i skole fem dage om ugen, så er skoletiden betydeligt længere, end da lørdagsskolen blev afskaffet. Det er derfor forståeligt, hvis mange forældre, bedsteforældre og oldeforældre ryster på hovedet over de lange dage.

Kigger man f.eks. på, hvordan en skoledag for et barn i 4. klasse har udviklet sig, var der fra 1937 frem til 1975 krav på et årligt timetal af 50 minutter på mindst 720 timer, hvilket svarer til 18 undervisningstimer om ugen. Det betød dog ikke, at man havde så få timer. Der var således mange skoler, hvor timetallet var højere og det gennemsnitlige antal timer lå i 50’erne på 27-28 timer ugentligt.

Med den nye folkeskolelov i 1975 blev der skruet lidt op for antallet af timer, da det ugentlige timetal skulle udgøre 20-25 timer. Samtidigt var en undervisningstime dog blevet lavet om til at vare 45 minutter, primært som en del af de besparelser, der skulle findes på energi som følge af oliekrisen.

Folkeskoleloven fra 1993 foreskrev, at elever minimum skulle have 24 timer om ugen, men aldrig overstige 6 timer om dagen. Med den seneste folkeskolelov fra 2014 blev der skruet kraftigt op for antallet af timer i skolen, hvilket betyder, at en 4. klasses elev i dag skal gå i skole minimum 33 undervisningstimer om ugen.

Hvad var på skoleskemaet, da farfar var barn?

Hvis man snakker med en person, der har gået i skole før folkeskoleloven i 1975, så har de ikke nødvendigvis haft fagene sløjd, hjemkundskab eller håndarbejde. Frem til 1975 var der således en opdeling for drenge og piger. Drenge havde sløjd i skolen, hvorimod piger have hjemkundskab og håndarbejde. Men med folkeskoleloven i 1975 blev undervisningen ens for både drenge og piger.

Her ses drenge have sløjdundervisning på Østrigsgade skole i begyndelsen af 1900-tallet. Indtil 1975 var faget forbeholdt drenge. Billedet er blevet farvelagt med MyHeritage In Color.

Hvis man tager et kig på skoleskemaer fra før i tiden, vil man også opdage, at nogle af fagene har ændret navn. Således blev kristendom tidligere omtalt som religion eller i helt gamle dage bibelhistorie. Matematik blev tidligere også kaldt regning, da det ikke lige så stor udstrækning indeholdt trigonometri, lineære funktioner og den slags.

Derudover var det ikke nødvendigvis engelsk, som der blev undervist i som 1. fremmedsprog. Frem til 1977 stod det således skolerne frit for, om de ville undervise i engelsk eller tysk som 1. fremmedsprog.

Samtidigt var idrætsundervisningen opdelt mellem drenge og piger. Pigerne havde færre idrætstimer end drengene og for begge køn blev idrætsundervisningen efter 1975 sat ned til to ugentlige undervisningstimer. Tidligere havde folkeskolen haft både 3 og 4 undervisningstimer gennem 40’erne og 50’erne, hvilket drengene i høj grad kunne glæde sig over.

Folkeskolen var i gamle dage mere opdelt, hvor drenge og piger ofte havde fag hver for sig. Her ses pigerne fra Østriggades skole have idræt i starten af 1900-tallet. Billedet er blevet farvelagt med MyHeritage In Color.

Hvis du vil farvelægge dine egne sort-hvide fotos, så kan du gøre det her

På trods af at der er sket meget med folkeskolen gennem dens mere end 200 år lange historie, så fungerer den stadig som mange børns møde med nye kammerater og venskaber. Venskaber, der for nogen vil vare hele livet og et sted, hvor deres personlighed og kompetencer vil spire.