DNA Quest – globalt pro bono-projekt for adopterede og deres familier
- Af Ilan
Sidste måned lancerede vi DNA Quest, et nyt pro bono-projekt, hvor vi giver DNA-sæt gratis til adopterede, for at hjælpe dem og deres biologiske familie med at genforenes ved hjælp af genetisk testning.
Initiativet, der oprindeligt blev lanceret i USA, fik en flot modtagelse. Ud af de 15.000 DNA-sæt, med en værdi på mere end én million dollar, MyHeritage lovede at give væk, har vi indtil videre modtaget mere end 10.000 ansøgninger om at modtage et gratis DNA-sæt.
Fristen for ansøgninger er slutningen af april 2018, og der er stadig over 2 uger tilbage for at ansøge. I lyset af de mange anmodninger vi har modtaget fra vores bruger om at udvide DNA Quest til at gælde hele verden, har vi besluttet os for at åbne op for ansøgninger så det ikke længere kun er fra USA man kan ansøge, men fra alle lande. Så uafhængigt af hvor man bor eller hvor ens adoption blev foretaget, er man nu berettiget til at deltage i DNA Quest.
DNA Quest organiseres af MyHeritage i samarbejde med en højt respekteret rådgivende bestyrelse, der består af fremtrædende eksperter inden for genetisk slægtsforskning og adoption.
Oplysninger om DNA Quest-initiativet, herunder en detaljeret FAQ og et ansøgningsskema, kan findes på projektets hjemmeside, https://www.dnaquest.org/.
Se den oprindelige annoncering af DNA Quest i denne video:
Hvem kan deltage
Deltagelse i DNA Quest er åben for alle adopterede, der søger at finde deres biologiske familiemedlemmer, eller enhver der leder efter et familiemedlem som er blevet bortadopteret. Præference vil blive givet til dem der ikke har råd til genetisk testning, og til dem der søger først.
Hvordan ansøger man
Adopterede og familiemedlemmer, der søger efter deres biologiske slægtninge, kan ansøge om et gratis MyHeritage DNA-sæt på DNAQuest.org senest den 30. april 2018. Deltagerne vil blive udvalgt, og deres DNA-sæt vil blive sendt ud inden udgangen af maj 2018. Resultaterne forventes at være klar allerede i juli 2018.
Hvis du allerede har taget en DNA-test med et andet firma, er du inviteret til at uploade dine DNA-data gratis til MyHeritage, og på denne måde også deltage i dette initiativ.
Opsummering
Vi er meget spændte på at kunne udvide DNA Quest globalt for at hjælpe familier med at genforenes ved hjælp af genetisk slægtsforskning. Vi ser frem til de genforeninger der kan ændre mange menneskers liv, som vil blive muliggjort takket være DNA Quest-projektet.
Vi håber at du vil hjælpe os med at sprede nyheden på de sociale medier – især nu da DNA Quest er tilgængeligt for alle lande – med et link til webstedet www.dnaquest.org, for at gøre denne drøm til virkelighed for familier rundt om i verden.