DNA Quest opdatering

DNA Quest opdatering

Det er nu ikke længere muligt at ansøge om at være med i DNA Quest, vores pro bono-projekt som giver 15.000 gratis MyHeritage DNA-sæt til adopterede og deres familiemedlemmer for at hjælpe dem med at blive genforenet.

Det internationale samfund af adopterede har taget imod projektet med åbne arme, og har gjort en stor indsats for at sprede den gode nyhed så den kunne nå ud til så mange som muligt. Emotionelle historier om adoptioner, og familier der har lagt børn i adoptivpleje, er strømmet ind. Vi håber at mulighederne i genetisk slægtsforskning sammen med professionel og følelsesmæssig støtte, vil gøre familiegenforeninger mulige for de mange familier der længes efter at finde hinanden.

17.000 ansøgninger er indsendt fra folk i 77 lande rundt om i verden. De fleste ansøgninger er kommet fra USA (13.716 ansøgninger) efterfulgt af Canada (616), Australien (473) og Storbritannien (329). Der er også kommet en del ansøgninger fra mange andre europæiske lande som Holland (210), Danmark (122), og Frankrig (64) samt ansøgninger fra Brasilien (95), og lidt færre fra Kina, Grækenland, Japan, Marokko, Nepal, Peru og mange flere lande.

68 procent af ansøgningerne vi modtog var fra adopterede der søgte efter deres biologiske familier; 13 procent var fra familiemedlemmer på udkig efter adopterede, og resten var folk der beskriver deres situation som “andet”. 70 procent af ansøgerne var kvinder, og 30 procent var mænd.

Vi ønsker at sende en stor tak til vores dedikerede rådgivende bestyrelse af topeksperter inden for genetisk slægtsforskning og adoption, der har givet deres værdifulde tid til at vejlede og støtte dette initiativ. Den rådgivende bestyrelse omfatter: CeCe Moore, grundlægger af The DNA Detectives; Blaine Bettinger, The Genetic Genealogist; Richard Weiss fra DNA Adoption; Richard Hill, DNA testing adviser; Katharine Tanya, grundlægger af Adopted.com; Brianne Kirkpatrick, grundlægger af Watershed DNA; Pamela Slaton, undersøgende slægtsforsker; Leah Larkin, The DNA Geek; og Susan Friel-Williams, Vicepræsident for American Adoption Congress. De var alle med til at hjælpe os med at sprede ordet til deres lokalsamfund og rådgive i deres fagområder.

Hvad sker der nu?

Nu hvor det er slut med at ansøge, starter vi udvælgelsesprocessen. Deltagerne udvælges, og alle ansøgere vil blive underrettet om deres status senest den 16. maj 2018. Gratis DNA-sæt sendes til deltagerne inden 31. maj 2018, og resultaterne kan allerede forventes at blive modtaget i juli 2018. DNA Quest-deltagere vil blive matchet med hele MyHeritage DNA-databasen, som i øjeblikket består af 1,4 millioner mennesker, og vokser med flere tusinde testtagere hver eneste dag.

Hvis du er adopteret, eller et familiemedlem der søger efter biologiske slægtninge, men du ikke nåede at ansøge inden vores deadline, kan du stadig tilmelde dig på www.dnaquest.org, og dermed blive tilføjet til ventelisten for DNA Quest. Enhver der allerede har testet med et andet DNA-firma, kan uploade deres DNA-data gratis til MyHeritage, og modtage en liste over DNA-matches der kan føre til at finde familie du har søgt efter.

Hold dig opdateret på vores blog for flere nyheder og opdatering om DNA Quest i de kommende uger.