Hvor kommer vores juletraditioner fra?

Af Ilan

16. december 2018

Juletiden er over os, og med mange juletraditioner forbundet dertil. Mens nogle af vores traditioner er pæredanske, er der rigtig mange af vores traditioner som vi ikke kan tage æren for. MyHeritage har kigget nærmere på oprindelsen af nogle af vores juletraditioner som stammer fra andre lande, men som ikke ville kunne undværes ved en ægte dansk jul.

Juletræet stammer oprindeligt fra Tyskland i 1500-tallet. Der var det en tradition af juletræet blev holdt skjult for børnene indtil juleaften (Heiligabend). Moderen i familien pyntede træet med æbler, slik, nødder, tog, engle og lys, og under træet blev der lagt en julekrybbe. Herefter blev juletræet fremvist for hele familien, og efter at alle havde beundret træet blev der sunget sange, læst julehistorier og åbnet gaver. Juletræet nåede for først gang til Danmark i 1808, da grevinde Wilhelmine Holstein tændte et juletræ for sin lille pige på det sydsjællandske gods Holsteinborg.

Julesange stammer fra England og forekom allerede omkring 1400-tallet. De blev oftest sunget hjemme snarere end i kirker. Rejsende sangere sang sangene og ændrede teksten afhængigt af hvor de var. I begyndelsen af det 19. århundrede begyndte man at synge julesange i kirker i England. Traditionen spredte sig herefter over hele Storbritannien og til resten af verden inklusivt Danmark. Traditionen med at danse rundt om træet i Danmark kan spores tilbage til 1847/1848 med Peter Fabers “Højt fra træets grønne top”.

Julegaven er en gammel skik, som kan dateres helt tilbage til Romerriget. I 300-tallet blev kristendommen indført som statsreligion i Romerriget, og da kejser Konstantin indførte fejringen af Jesu fødsel valgte han at lægge den meget strategisk på et tidspunkt, hvor der allerede var to andre fester. Romerne fejrede nemlig deres populære religioner – solkulten og mithrasdyrkelsen – ved deres hovedfester i slutningen af december måned. Fejringen af fødslen af den persiske lysgud, Mithras, foregik ved en familiefest, hvor man udvekslede gaver, og det er derfra traditionen med julegaver stammer fra.

I Danmark var det først og fremmest borgerskabets børn som kom med på gavebølgen i 1700-1800-tallet. Som tiden gik og velstanden i Danmark voksede, spredte gavetraditionen sig, og allerede for 100 år siden fik stort set alle danske børn julegaver.

Verdens første kommercielt producerede julekort, lavet af Henry Cole i 1843.

Julekort blev ligesom julesangene også startet i England. I 1843 havde den engelske statsarbejder Sir Henry Cole for travlt til at skrive til sine venner før jul, så han bad en ven om at lave et julekort. De blev trykt i sort og hvidt og håndmalet. Traditionen spredte sig hurtigt, og det blev populært at sende julekort i den victorianske æra (i 1870’erne), da det blev meget billigere at sende julekortet. I USA blev det første julekort produceret i 1840’erne, men det var for dyrt for de fleste. Det blev billigere i 1875, da en tysk maler startede masseproducerende kort. I 1915 oprettede John C. Hall og to af hans brødre firmaet Hallmark Cards, som i dag er en af de største producenter af julekort!

I Danmark blev afsendelsen af julekort udbredt fra omkring år 1900. På det tidspunkt estimeres det at der blev sendt ca. 4,5 mio. julekort og -breve, mens der 100 år senere blev sendt ca. 50 mio. kort og breve.

Mandelgave-traditionen med en gave til den der finder mandlen i ris á la manden, stammer helt tilbage fra 1500-tallet i Frankrig (ris á la manden er dog pæredansk og kendes ikke engang i Frankrig), hvor man havde en tradition med at bage en bønne ind i et traditionelt brød man fik ved fejringen af Hellig Trekonger. Den der fik bønnen blev udnævnt til konge og med titlen fulgte selvfølgelig en række privilegier.

Traditionen kom til Danmark omkring år 1800, hvor brødet var skiftet ud med grøden som vi kender det i dag. Dengang var præmien også en form for privilegie, f.eks. i form af et kys fra sin udkårne. Senere kom så traditionen med at give en egentlig gave, som oftest var en lyserød marcipangris. At give en lyserød marcipangris er der fortsat mange som holder fast i.