På trods af min biologiske fars benægtelse kom jeg i kontakt med min familie via MyHeritage DNA
- Af Ilan


MyHeritage-bruger Steve Higginbottom var skuffet, da hans danske biologiske far benægtede deres forhold. Derefter tog Steve en DNA-test, der gjorde det muligt for ham, at komme i kontakt med den familie, han aldrig havde kendt. Dette er hans historie:
Jeg kendte til min biologiske far fra en tidlig alder, men jeg kendte ham ikke.
Jeg voksede op vel vidende, at jeg var født uden for ægteskab. Min mor blev gift da jeg var 4, hendes mand adopterede mig, og de fortsatte med at få 3 børn sammen. En stedsøster boede også hos os i et par år.
Og alligevel var jeg nysgerrig efter min biologiske far og den del af min biologiske familie, der forblev et mysterium for mig. Min mor nævnte ham nogle gange – en pilot fra Danmark – men vi diskuterede ham aldrig i detaljer. Hvad jeg vidste var, at de havde mødtes på en luftvåbenbase i min hjemby Bainbridge, Georgien, hvor han trænede med sin Royal Danish Air Force-enhed. Og jeg havde en idé om, at han afviste min eksistens og ikke indrømmede at han var min far.
Min mor vaklede imidlertid aldrig i sin sikkerhed over, hvem min far var.
MyHeritage DNA-forbindelser beviste i sidste ende at hun havde ret.
Hjertelig, men uinteresseret far
Jeg valgte ikke at forfølge sagen om min far, hovedsageligt af respekt for min mor. Hun var en speciel person – elskværdig, blid og venlig mod alle. Hun valgte at beholde mig og opdrage mig i 1950’erne, en tid hvor ugifte mødre blev stærkt stigmatiseret. Jeg havde en enorm respekt for det hun ofrede for mig. Jeg antog altid, at det var svært for hende at have en diskussion om min uægte fødsel, og jeg havde for meget kærlighed og respekt til at forårsage en sådan smerte.
Efter fødslen af vores datter, foreslog min kone, at det ville være godt at vide mere om min biologiske far, især hans medicinske historie. Jeg var enig, og takket være hendes efterforskningsevner fandt hun ham i Vancouver, British Columbia. Jeg fik kontakt til ham, han svarede, og det viste sig, at han planlagde at deltage i den 50. genforening af hans RDAF-skvadron på et feriested nær vores hjem i Florida.
Vi mødtes der til et to-dages besøg og lærte en hel del om ham. Det er fordi han var hjertelig, engagerende og meget snaksaglig. Vi hørte om hans tid med RDAF, hvordan han startede sin kunstforhandler, lidt om familie i Danmark, at han var midt i en skilsmisse, og at jeg havde tre halvsøstre i Vancouver, der var omkring 30 år yngre end mig. Vi hørte også om hans tvivl over, at han var min far.
Efterhånden som tiden gik, havde vi et par langdistance-samtaler, hvor han stadig stillede spørgsmålstegn ved om han var min far, og gjorde det klart, at han ikke var interesseret i et forhold. Da jeg så meningsløsheden i at forsøge nogen form for forhold, stoppede jeg med at kontakte ham.
Beviset er i centimorgans
Jeg tog MyHeritage DNA-testen 27 år efter Florida-mødet. De forventede forbindelser på min mors side dukkede op. Efterhånden dukkede danske matches knyttet til min biologiske far også op gennem min kones slægtsforskning. De første MyHeritage DNA-matches var fætre i 2. og 3. led fra min farfars side. Så der var det: bevis i centimorgans, at min mor havde ret.
Vi kom i kontakt med et par af disse danske DNA-matches gennem MyHeritage-hjemmesiden. Mine nyopdagede slægtninge var venlige, åbne og imødekommende – og i maj 2019 besøgte min kone, datter og jeg landet jeg stammer fra. Vi besøgte mine fætre, så gården, hvor min biologiske far voksede op, rejste rundt i byer og landsbyer, hvor mine forfædre boede og arbejdede.
Vi stod ved siden af min tante og bedsteforældres grave – en handling, der skaber et ubeskriveligt bånd til ens familiære fortid.
Vi sad på kirkebænke, hvor mine forfædre tilbad og så døbefonten, hvor mine søstre blev døbt.
Og i København mødte vi en af mine 3 ”nye” søstre for første gang.
Min MyHeritage-fundne familie
Jeg havde ingen kontakt med mine canadiske søstre, selvom vi havde kendt til dem siden Florida-mødet. De vidste ikke engang, at jeg eksisterede. Det vil sige, indtil min kone skrev den yngste et brev, der introducerede mig efter MyHeritage DNA-resultaterne bekræftede mine forældre.
I flere uger modtog vi intet svar, så vi antog, at søstrene ikke troede, at de havde en bror – især en som var mere end 30 år ældre end dem. Det viser sig, at gjorde de deres egen forskning. Da de kiggede på fotos på sociale medier, så de ligheden mellem mig og min far. Desuden bekræftede specifikke træk og egenskaber, som min kone påpegede i brevet, et kendskab, som kun familie kunne have. Søstrene kendte deres far godt, og var derfor ikke overraskede over at høre, at han havde holdt hemmeligheden om en søn – deres bror – fra dem.
Mine søstre har siden været mere end indbydende. De har endda udtrykt beklagelse for den måde, deres far – vores far – behandlede mig på, ved at nægte et forhold og afvise hans rolle som far. Jeg har fortalt dem, at en undskyldning, selvom den værdsættes, ikke er nødvendig, for det var ikke deres handling, og de har budt mig velkommen med værdighed.
Jeg har nu mødt to af dem, en under vores rejse til Danmark, som jeg fortalte om tidligere, og en anden under et besøg i Californien. Det var i løbet af dette besøg, at jeg også mødte min vidunderlige svoger og unge niece. Den søster er nu gravid, så min MyHeritage-familie bliver endnu større, og jeg kunne ikke være mere stolt.
Måske fordi jeg nægtede at indrømme det, genkendte jeg aldrig tomrummet forårsaget af ikke at have forbindelse til min biologiske fars side af familien. Besøget i Danmark, at møde biologiske slægtninge, gå på jorden, som mine forfædre gik på, gav mig en følelse af at være komplet, som jeg aldrig vidste, at jeg manglede. MyHeritage DNA gjorde det muligt.
Min mor levede ikke længe nok til at se den bekræftelse, som MyHeritage DNA gav os. Hvor ville jeg ønske, at hun havde. MyHeritage DNA-testen bekræftede, hvad hun vidste hele tiden – og gav mig den familie, som jeg aldrig troede, jeg ville få.