Dronning Margrethes 50-års Jubilæum for slægtsforskere

Dronning Margrethes 50-års Jubilæum for slægtsforskere

I det nye år, 2022, kan slægtsforskere med interesse i Kongehuset og historiens store vingesus med fordel hygge sig i de mørke vinterdage og -aftener med at dykke ned i Kongehusets snørklede slægtstræ.

Jubilæum for Dronning Margrethe

Den 14.  januar 2022 er det simpelthen 50 år siden, at Hendes Majestæt Dronning Margrethe efterfulgte sin far, Kong Frederik den niende, på den danske trone! 

Den officielle fejring vil blive forsinket på grund af Corona-situationen, men indtil vi alle slipper ud af pandemiens lange skygger, kan slægtsforskere med interesse i Kongehuset og i historiens vingesus med fordel spendere nogle af de mørke, ledige vinterstunder med at dykke ned i Kongehusets slægt og spændende historie, som på mange felter er viklet ind i vores egne historier. 

Vær med til at markere jubilæet!

Hendes Majestæt Dronningen har netop afholdt sin Nytårstale nr. 50 på TV, til stor glæde i mange danske hjem. Det var som altid en varm og omfavnende tale til befolkningen, og i år måske med særlig stor kærlighed og varme. Dronningen udtrykte håb og forventning til det nye år, og omtalte en del markante begivenheder fra året, der gik. 

Der blev opfordret til at tage ansvar overfor udfordringer såsom Corona-pandemien og klimaforandringer, og der blev sagt stor tak til medarbejdere i sundhedssektoren, og til de forskere, som gør et kæmpe arbejde for at tænke nyt og finde løsninger. Hendes Majestæt satte sine 50 år som Regent i relief til den heftige udvikling, som verden og det danske samfund har gennemgået i denne periode. Dronningen gav udtryk for, at tiden var fløjet af sted for hende, men at hun stadig efter et langt liv nærer den samme store kærlighed til sine nærmeste og til sit land. 

Denne store kærlighed er i høj grad gengældt ude i de danske hjem. Da Dronningens og hele Kongehusets liv, slægt og historie er så stærkt flettet sammen med befolkningen og tusindvis af historiske begivenheder, store som små, lokale som landsdækkende, nationale som internationale, vil det for mange slægtsforskere være en spændende oplevelse at oprette et slægtstræ for Kongehusets medlemmer gennem tiden, og undervejs dykke ned i de mange interessante relationer, begivenheder og historier.

Man må sige, at Dronningens nytårstale meget passende her ved 50-års jubilæet passer som fod i hose med Dronningens valgsprog: “Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke”. Som Statsoverhoved for Danmark, Færøerne og Grønland har dronningen nu i 50 år repræsenteret os udadtil og været vores faste klippe og samlingspunkt indadtil. Kongehuset og dets historie er i høj grad et stykke vigtig kultur, som befolkningen kan holde sig selv op imod, også med udblik til det øvrige Europa, og til verden i øvrigt.

Når du beskæftiger dig på den ene eller den anden måde med den royale slægt, er du på mange måder med til at markere Dronningens historiske jubilæum, og holde vores kultur og historie i hævd.

Oplev din egen slægtshistorie parallelt med Kongehusets

Hvadenten du opretter et stort eller lille, smalt eller bredt slægtstræ for Kongehuset, kan du eventuelt bruge det til at krydre din egen slægtsforskning med. Du kan fx lave noter ved udvalgte slægtninge i dit træ, hvor du sammenholder det med, hvilke regenter der var i personens levetid, og hvilke royale og historiske begivenheder, der skete i perioden. Både begivenheder, som sætter tiden i et historisk lys, og begivenheder, som havde indflydelse på personens og familiernes liv og levned. Til privat brug kan du også låne fotos og illustrationer fra internettet vedrørende de kongelige, til at krydre din slægts historie med. Det kan bidrage med levende og farverige tidsbilleder, navnlig på steder i dit slægtstræ, hvor egne fotos og oplysninger måske er meget sparsomme. 

Jubilæum: Dronning Margrethes slægtstræ

Således kunne dit arbejde med Dronning Margrethes slægtstræ se ud på MyHeritage.

Nu skal man heller ikke mere end en enkelt eller to generationer tilbage i de fleste danske familier, førend folk i almindelighed var meget kongetro og fulgte godt med i Kongehusets mærkedage med videre. Lige som religionen betød Kongehuset rigtig meget for befolkningens identitets- og samhørighedsfølelse. Det gør det i øvrigt også for mange mennesker i dag. Men i gamle dage var det langt mere definerende for tilværelsen ude i den brede befolkning.

Et filtret slægtstræ

Start med at oprette et lille træ med Dronningens nærmeste familie, Henrik og prinserne, Kong Frederik og Dronning Ingrid samt sine to søstre. Der er masser af hjemmesider på internettet med troværdig information om fødsel, vielse, død, steder etc. 

Find fx spændende detaljer på Kongehuset.dk, eller her: denstoredanske.lex.dk

Dronning Margrethe med søstre

Hendes Majestæt Dronning Margrethe omgivet af sine to søstre, Benedikte og Anne Marie.

Man når ikke ret langt tilbage i tiden, førend det går op for én, at de europæiske kongehuse og fyrstendømmer er indgift i hinandens slægter på kryds og tværs, og at man i det danske kongehus af og til har været nødt til at hente ‘frisk blod’ ind fra mere eller mindre fjerne sidegrene på stamtræet. 

Undervejs støder man på mange dramatiske og skelsættende historiske begivenheder, krige, politik, alliancer osv., så hvis man tillader sig selv at dykke en smule ned i disse ting, har man underholdning til mange mørke vinteraftener. 

Det danske kongehus kan føres tilbage til Gorm den Gamle, som blev begravet i Jelling i år 958. Men vejen fra vores nuværende regent og gamle Gorm går ad snørklede veje, og ikke i en enkelt såkaldt ‘lige linje’. Kongedømmet var dengang et valgkongedømme, som dog begrænsede sig til kongehuset. Ikke nødvendigvis kun til den mandlige linje. For eksempel var Svend Estridsen søstersøn til Knud den Store. Senere var der jo også Dronning Margrethe den Første, som huskes for at have samlet Norden i Kalmarunionen. 

En afbildning af Dronning Margrethe den Andens navnesøster og forgænger, Dronning Margrethe den Første.

En afbildning af Dronning Margrethe den Andens navnesøster og forgænger, Dronning Margrethe den Første.

De ‘direkte linjer’ uddøde i 1400-tallet, hvor man så tog Greve Christian af Oldenborg ind under navnet Kong Christian den Første. Han nedstammede faktisk fra kongehuset. Den oldenburgske linje førte skiftevis navnene Frederik og Christian. Omkring 1660 gik man fra valgkongedømme over til arvekongedømme. I 1849 indførtes ved Grundloven af 5. juni det konstitutionelle monarki, under Frederik den Syvende, som døde barnløs, hvorefter Christian den Niende tog over. Han var af linjen Glücksborg, som ligeledes nedstammer fra det danske kongehus. Det var ham, som blev kaldt for ‘Europas Svigerfar’, idet hans børn blev godt og grundigt indgift i andre europæiske kongehuse. Datteren Alexandra blev gift med Edward den Syvende af England. Datteren Dagmar blev gift med den russiske Zar, og datteren Thyra blev gift med Hertugen af Cumberland. Sønnen Vilhelm blev græsk konge under navnet Georg den Første. Sønnesønnen Carl blev norsk konge under navnet Haakon den Syvende.

Tronfølgeloven af 1953 fastslår, at tronen nedarves blandt Kong Christian den Tiendes efterkommere. Han var Dronning Margrethes farfar, og af den glücksborgske linje. Hun overtog i 1972 tronen efter sin far, Kong Frederik den Niende, som den første kvinde, siden Dronning Margrethe den Første døde i 1412. 

Her i begyndelsen af 2022 kan vi så fejre og hylde Hendes Majestæt i anledning af, at hun har siddet på tronen i 50 år. En bedrift, som dog indtil videre overgås af hendes slægtning, Dronning Elizabeth den Anden af Storbritannien (født i 1926), som har siddet på tronen siden 1952. De to regenter stammer begge fra den navnkundige Dronning Victoria, som levede fra 1819 til 1901, og som regerede i tæt på 64 år! Dronning Margrethes mor, Dronning Ingrid, var oldebarn af den britiske Dronning Victoria, lige som Dronning Elizabeths far var det. 

Som slægtsforsker er det en rigtig god øvelse i opbygningen af et slægtstræ, når man leger med at udarbejde et slægtstræ for det danske kongehus og alle deres utallige nye og gamle forgreninger ud i hele Europa. Man skal holde tungen lige i munden, hvis man vil undgå dubletter i træet, for der er rigtig mange gengangere på linjerne!