10 gode, supplerende kilder til din slægtsforskning

Af Ilan

2. februar 2022

Som bruger af MyHeritage er du sikkert allerede godt bekendt med den nemme og smarte online tilgang til mange konventionelle kilder til din slægtsforskning.
De mest brugte kilder er kirkebøgerne og folketællingerne, og når du bruger MyHeritage til at opbygge dit slægtstræ med, får du automatisk mange matches mellem personerne i dit træ og de tilgængelige online kilder, som MyHeritage giver dig let adgang til.
Men der er også mange andre måder at finde relevante oplysninger på, som kan være med til at krydre din fortælling om din slægt. Se herunder de 10 bedste supplerende kilder til din slægtsforskning:

Spørg de ældste i familien! Få dem til at fortælle, hvad de husker. Få dem til at vise dig gamle billeder og fortælle om dem. Køb en lille diktafon, og optag fortællingerne. Der fås i dag diktafoner til forholdsvis små penge, som gemmer lydfilerne som mp4-filer, der let kan kopieres over på din PC, og bruges fremover. På en regnvejrsdag eller mørk aften kan du sætte dig ved din PC og renskrive/transkribere disse lydfiler over i en tekstfil i fx Word, sådan at du kan sortere og gemmetekstfilerne og søge i dem. Besøg nære og fjerne slægtninge, og få dem til at fortælle og vise gamle billeder. Du kan eventuelt filme seancen og eller affotografere nogle af billederne med din smartphone direkte fra MyHeritage mobilappen.
Besøg lokalhistoriske arkiver i de byer og sogne, hvor din slægt har boet. Bed om at få lov til at sidde og bladre i gamle telefonbøger og vejvisere. Her kan du slå personerne af interesse op, og se, hvor de har boet, og du vil ofte også kunne se en stillingsbetegnelse. Denne metode til at finde nyttige oplysninger er bedst egnet i forhold til slægtninge, som har boet i byerne. Du kan også spørge arkivarerne på disse arkiver til råds om, hvorvidt de måske kan ligge inde med oplysninger på bestemte personer i din slægt. Selv tørre oplysninger såsom skattemandtal, skoler, konfirmationer og matrikler kan være nyttige.
Google er din ven til mange ting, også i slægtsforskning. Du kan somme tider google dig til de utroligste ting. Der kan være skrevet noget om dine forfædre og din slægt. Der kan være lagt oplysninger op på internettet om dem i mange forskellige forbindelser. Og af og til kan man være heldig at få oplysninger om en eksisterende slægtsbog for en af dine slægtsgrene. Så kan du se, hvor denne slægtsbog kan findes, hvis ikke den ligefrem er lagt online til fri afbenyttelse. Det kunne være på biblioteket, eller som køb hos et forlag. På Google kan du tit også se, om en anden MyHeritage-bruger allerede har arbejdet med de personer, du søger oplysninger om. Men som med alt andet, man søger sig frem til på det store internet, så skal man her altid huske at vurdere troværdigheden af kilderne! Og hvis det er muligt, skal man selv eftertjekke oplysningerne i de originale kilder.
Google kan gemme på mange oplysninger om din familie
Facebook kan også være en hjælp. Fx hvis du har et DNA-match med en nulevende person, så kan du være heldig at finde dem på Facebook, og enten kontakte dem over Messenger eller tage et lille kik på deres venneliste, hvor du måske kan få et hint til, hvor jeres slægt måske kunne overlappe. Eller bare et hint om, hvor i Danmark, personerne holder til. Denne oplysning kan være med til at sætte dig på sporet af, hvor i slægtstræet, du sandsynligvis skal tænke slægtskabet ind.
GoogleMaps kan være guld værd, når du gerne vil ’besøge’ steder, hvor din slægt har levet. Her kan du finde stederne, og siddende foran din skærm kan du bevæge dig rundt på vejene og studere landskaber og ejendomme. Hvis du har en eksakt adresse at gå efter, kan du være heldig, at ejendommen stadig eksisterer. Det er dog ikke alle små veje ude på landet, hvor Google-bilen har været rundt og filme endnu.
Arkiv.dk er en helt fantastisk side, hvor du kan søge oplysninger om personer, fotos, begivenheder, gader, ejendomme etc. Måske kan du være heldig at finde fx gamle familiefotos, som andre i slægten har indleveret til arkiverne. Nogle fotos, udklip med mere kan man se og derefter bestille digitalt hos det pågældende arkiv, og andre ting kan man kun se enkelte oplysninger om, og derefter kontakte arkivet for at få lov til at se billederne, udklippene eller de fulde data, de har liggende på arkivet.
Dokumenter i den offentlige forvaltning kan du ansøge Rigsarkivet om aktindsigt i. Så kan du være heldig at få adgang til oplysninger om personer i din slægt, fx dåbsattester og vielsesattester.
Få foretaget en DNA-test hos MyHeritage, og knyt den til din egen profil i dit slægtstræ. Du kan også få DNA-testet andre familiemedlemmer og fjernere slægtninge i træet, og knytte deres test til deres respektive profiler i dit træ. Sådan får du mulighed for at se, hvilke andre nulevende personer blandtMyHeritage’s brugere, som matcher mere eller mindre med DNA. Dette kan give dig tusindvis af spændende arbejdstimer med at lege detektiv, og finde frem til, hvor slægtsgrenene krydses. Vær dog forberedt på, at det tit kan være svært og en stor udfordring! Og det lykkes ikke altid. Dette kan dels skyldes, at de fælles aner ligger så langt tilbage i tiden, at de kun vanskeligt kan dokumenteres, og dels kan det skyldes, at der enten er fejl i et af træerne, eller at fx en person et sted i træet har en anden biologisk far, end ham, der står i kirkebogen.
Gamle breve og postkort i familiemedlemmers skuffer og skabe, kældre og lofter. Her kan du finde adresser og relationer mellem forskellige mennesker af interesse for dig, og du kan få et indblik i det liv, de levede, og den tid, de levede i.
Postkort med Rundetårn i København
Kig efter på bagsiden af gamle fotos, om der eventuelt skulle stå nogle spændende og brugbare oplysninger dér. Måske kan du også være heldig at finde oplysninger om fotografen, og måske blive i stand til at finde nyttige oplysninger ad den vej. Få det relevante lokalhistoriske arkiv til at hjælpe med dette.