Slægtsforskning af dansk fætter fører til genforening af kusiner
- Af Ilan


Frede Skou, 80 år, fra København, opdagede gennem slægtsforskning en slægtning, som han aldrig havde hørt om, og besluttede sig for at forsøge at finde ham. Takket være en MyHeritage DNA-test og yderligere forskning lykkedes det ham at opspore to børnebørn af slægtningen – som ikke havde kendt hinandens eksistens – og skabe forbindelsen mellem disse kusiner.
Har du også gjort en utrolig opdagelse gennem MyHeritage? Klik her for at fortælle os om den!
Dette er hans historie:
Jeg blev medlem af MyHeritage i 2016, da min bror bad mig om at deltage som medlem på hans familieside. Efter at have undersøgt historiske optegnelser i de danske arkiver opdagede jeg, at jeg havde en fætter som jeg aldrig havde hørt om på min mors side. Hans navn var Hugo Müller fra Århus, samme by som jeg selv er vokset op i, med en aldersforskel på kun 10 år. Da jeg ikke kunne finde nogen dokumentation om Hugos død, var jeg forhåbningsfuld om, at han stadig kunne være i live. Måske kunne jeg finde ham.
Efterhånden som forskningen blev interessant, var tiden inde til at bygge mit eget slægtstræ. I slutningen af 2019 besluttede jeg mig desuden for at tage en DNA-test hos MyHeritage af nysgerrighed.
Jeg havde ingen forventninger, men mente ikke, at jeg havde noget at tabe. Jeg var ikke imponeret over det første DNA-resultat, da alle matchede resultater virkede svage og irrelevante. Jeg fortsatte min slægtsforskning og gjorde interessante opdagelser undervejs, men spørgsmålet om Hugo forblev.
På grund af Covid-19 havde jeg pludselig tid til at brige hundredvis og atter hundredvis af timer på slægtsforskning. Min opmærksomhed blev pludselig henledt på et DNA-match, der dukkede op på min konto i slutningen af marts 2021 med en kvinde i slutningen af 30’erne. Hun hed Sif Laigaard, og vi delte 4,3% af vores DNA.
Jeg henvendte mig til hende på MyHeritage-platformen og nævnte Hugo Müller. Sif svarede samme aften og bekræftede, at dette var hendes farfar. Hun fortalte mig, at han var sømand og døde i 1955, da hendes far var 3 måneder gammel. Sif viste sig at være barnebarn fra Hugos andet ægteskab og boede i Viborg, ikke langt fra hvor jeg voksede op. Hun fortalte mig, at der skulle være en ældre datter af Hugo fra et tidligere ægteskab, som var omkring to år gammel, da han døde.

Sifs far, Joe Hugo Müller. Han blev døbt Joe, men efter faderens død tilføjede hans mor Hugo til navnet
Pludselig var der to interessante spor at følge op på med hensyn til hvad der var sket med Hugo, og jeg besluttede mig derfor for at kontakte de rederier, der kunne være relevante.
Det første rederi, som jeg kontaktede, erklærede fuldstændig fortrolighed med hensyn til alle oplysninger om deres ansatte, hvilket efterlod mig uden svar. Da jeg henvendte mig til Mearsk, besluttede jeg mig for at være lidt kreativ. Jeg fortalte en af medarbejderne der en sand historie om, at mit guddatter var blevet opkaldt efter et af deres skibe, Clara. Manden var imponeret og indvilligede i at hjælpe mig.
Et par dage senere modtog jeg et foto af det skib, som Hugo havde arbejdet på, mens han sejlede til Fjernøsten. Ifølge skibsjournalerne havde Hugo fået brok og skulle opereres. Han blev indlagt på hospitalet i Port Said i Egypten og så ud til at komme sig godt efter operationen, så de tog ham med tilbage på skibet. Ikke længe efter at skibet havde fortsat sin rejse i Middelhavet, døde Hugo. Han blev begravet på havet, hvilket var grunden til, at der ikke fandtes nogen optegnelser i de offentlige arkiver om Hugos død.
Nu kom spørgsmålet om Hugos første kone i fokus – og endnu et MyHeritage-medlem havde oplysninger at dele med mig, hvilket igen bragte mig til Hugos datter. Hun skulle selv have haft en datter, men jeg kunne ikke finde noget om hende.
Senere fik jeg af en anden MyHeritage-bruger at vide, at hun var blevet adopteret som teenager og havde skiftet navn. Det gjorde processen mere kompliceret, men jeg fandt endelig frem til navnet og havde dermed fundet endnu et barnebarn til Hugo, nemlig Sifs kusine. Hun hedder Anna Sophie Malmberg, er i begyndelsen af 40’erne og bor i Berlin.

Anna Sophie havde dette billede. Det var den eneste minde om hendes bedstefar Hugo. Hun blev indsat oven på hans portræt.
Hverken Sif eller Anna Sohie havde nogen idé om nogen biologiske slægtninge bortset fra deres nærmeste familiemedlemmer. Det lykkedes mig at sætte dem i forbindelse med hinanden, og vi tre mødtes endelig i Tyskland sidste sommer, hvilket var helt vidunderligt. Vi har udviklet et vidunderligt forhold, har været i kontakt lige siden og ser frem til at mødes igen snart.
Jeg er blevet klar over, at der er så mange faktorer involveret i at opnå opdagelser som denne, og hvis jeg ikke sagde, at held spiller en meget stor rolle i processen, ville jeg lyve – men jeg kunne aldrig have gjort det uden MyHeritage.
Hvis du også har gjort en livsændrende opdagelse gennem MyHeritage, vil vi meget gerne høre om den! Send os din historie via denne formular eller send den til os på stories@myheritage.com.