Jeg fandt min far takket være DNA Quest og besøgte ham to gange, før han døde

Jeg fandt min far takket være DNA Quest og besøgte ham to gange, før han døde

MyHeritage-bruger Stephen Drake, 70, fra North Carolina, ansøgte om et gratis MyHeritage DNA-sæt gennem vores pro bono DNA Quest projekt i håb om at finde sin biologiske far. Et DNA match førte him til sin far, og han var i stand til at få en relation til him og besøge ham to gange før han døde.

Har du også lavet en utrolig opdagelse gennem MyHeritage? Klik her for at fortælle os om det!

Her er hans historie:

Jeg blev født i maj 1952 i Chicago og skulle adopteres allerede fra fødslen. Jeg har altid været meget interesseret i at lære alt hvad jeg kunne om mine biologiske forældre.

Stephen Drake

Stephen Drake

Da jeg var 30, var jeg i stand til at finde min biologiske mor. Vi var aldrig i stand til at udvikle et tæt forhold, da hun boede i det sydlige Californien og jeg boede i North Carolina. Derudover vidste hendes mand ikke noget om mig. Efter han døde, kunne vi se hinanden meget mere, men hun delte aldrig særlig mange informationer om min biologiske far. Af grunde som kun hun må vide, viste det sig, at meget af de informationer hun fortalte mig ikke passede. Min mor døde i 1996, så jeg kan ikke spørge hende længere.

Jeg voksede op alene og havde ikke nogen adopterede søskende. Min mor havde 5 andre børn; en af dem var død og jeg havde kun tæt kontakt med en halvbror fra min mors side, George Grivas. Han bor i San Diego og vi taler og skriver ofte sammen. En anden bror kontakter mig af og til, men det er det.

Jeg startede oprindeligt med at lede efter min far i starten af 80’erne efter at have fundet min mor. Det eneste jeg kunne prøve dengang var at søge i telefonbøger i forskellige byer, hvor jeg tænkte at han kunne være. Jeg havde aldrig noget held – og det viser sig, at det navn min mor havde givet mig var et påfund. Igen, jeg ved ikke hvorfor hun gjorde det. Måske ville hun ikke have, at jeg fandt dem.

Uden DNA testning havde jeg aldrig fundet ham.

Fandt min far med DNA Quest

Det var George, der var stødt på MyHeritages DNA Quest initiativ, hvor der doneres gratis DNA-sæt til adoptivbørn, og overtalte mig til at ansøge. Det gjorde jeg, og MyHeritage sendte mig et gratis sæt. Efter jeg havde taget testen blev jeg kontaktet i februar 2019 af en fætter, Wayne Hayse, der spurgte hvordan jeg kunne være i familie med ham. Jeg forklarede min historie, og han hjalp med at finde ud af, hvem af hans onkler der sandsynligvis var min far. Der var 7 mænd i min fars familie.

Min fætter gav mig kontaktinformation på min halvbror, Tony Hayse. Da jeg først ringede til ham besvarede hans kone telefonen. Hun troede ikke på min historie og ville ikke lade mig tale med sin mand. Efter jeg fik min fætter Wayne til at ringe og bekræfte min historie, troede hun på ham, og fortalte hendes mand grunden til at jeg kontaktede dem. Han fortalte det herefter til min far, som også hed Tony.

To dage senere ringede min far til mig og sagde “Hr. Drake” (det føltes mærkeligt at han kaldte mig hr.!) “Jeg kan forstå, at du vil tale med mig.” Jeg svarede ja og fortalte ham, hvor glad jeg var for, at han ringede til mig. Efter et par minutters samtale spurgte jeg ham, om han reelt havde kendt min mor, og om han måske kunne være min far. Han svarede ja til begge dele uden tøven.

Jeg blev fuldstændig chokeret. Vores samtale havde været bedre end noget andet jeg kunne have forestillet mig eller håbet på. Det viste sig, at han ikke havde kendt til min eksistens. Efter han havde været sammen med min mor, vendte han tilbage til sin hjemby, da han var blevet inkaldt som værnepligtig. Han havde ikke vidst at hun var gravid og de havde ikke haft nogen kontakt efter det.

Da jeg begyndte min søgen, vidste jeg ikke hvad jeg skulle forvente. På grund af vores alder, vidste jeg ikke, om min far ville være i live, hvad han ville huske og – vigtgist af alt – om han kunne acceptere mig.

Det kunne heldigvis ikke være gået bedre. Han boede i det sydlige Californien, som min mor. Et par uger senere fløj jeg dertil og mødtes med ham, min halvbror og min halvsøster, Teresa.

Stephen og Teresa

Stephen og Teresa

Min far var lige så glad for at lære mig at kende, som jeg var for at finde ham. Han havde mistet en anden søn for et par år siden og følte, at Gud havde sat mig i hans liv for at hjælpe med at udfylde hans tab.

Teresa, min halvsøster, inviterede mig også til at tage med hende da hun skulle besøge sin datter, der bor i West Virginia. Det var super godt at møde hende og min nieces familie, og jeg følte mig helt accepteret af alle.

Min far og jeg var i stand til at udvikle et godt forhold og talte hyppigt sammen. Jeg var i stand til at besøge ham en gang mere før han døde i februar 2021.

Jeg ville ønske at vi havde haft mere tid sammen, men jeg vil for evigt være taknemmelig for, at vi lærte hinanden at kende. Jeg var 67 og han var 86 da vi fandt hinanden.

Stephen og hans far

Stephen og hans far

Det er aldrig for sent at prøve, og du ved aldrig, hvad der kan dukke op.

Tusind tak til Stephen for at dele hans historie! Hvis du også har lavet en banebrydende opdagelse gennem MyHeritage, så vil vi elske at høre om det. Send os din historie via denne formular eller e-mail den til os på stories@myheritage.com.