Sådan blev Dronning Margrethe det danske kongehus’ overhoved
Det danske Kongehus har i snart 150 år været ledet af den Glücksburgske slægt, men det var faktisk lidt af et tilfælde, at vi i dag har Dronning Margrethe som vores siddende monark. Inden da havde den Oldenborgske slægt siddet på den danske trone fra 1448 og frem til 1863. Den Glücksburgske slægt er dog en sidegren til den Oldenborgske, så på en eller anden måde blev det i familien. Lad os dog se nærmere på, hvordan det endte med, at Dronning Margrethe besteg tronen og blev frontfiguren for det danske kongehus, som vi kender det i dag.
Det danske kongehus plejede at være det Oldenborgske
Kong Frederik 7., der regerede over Danmark fra 1848 og frem til sin død i 1863, fik ingen børn med nogen af sine tre koner, på trods af at kongen var kendt som lidt af en skørtejæger. Efter sigende skulle han have fået en uægte søn under en af sine affærer, men børn født udenfor ægteskabet ville under ingen omstændigheder kunne bestige tronen. Det førte til lidt af en tronfølgekrise i Danmark, da heller ikke Frederik 7.’s bror, Arveprins Ferdinand, havde fået børn i sit ægteskab.
Problemet, der førte til krisen, var, at det Danske Monarki. udover at bestå af Kongeriget Danmark. også bestod af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Hvert territorium havde forskellige arvefølgeregler. I Kongeriget Danmark var det i Kongeloven fra 1665 blevet slået fast, at tronen skulle arves af Frederik 3.’s efterkommere i mandslinje. Såfremt alle hans mandlige efterkommere var døde, kunne en kvindelig arving overtage tronen og derefter hendes mandlige arvinger. I hertugdømmerne forholdte det sig dog således, at arvtageren udover at skulle være i mandslinje og efterkommere af den Oldenborgske slægt, ikke nødvendigvis skulle være efterkommere af Frederik 3.
Da Slesvig-Holstein under treårskrigen modtager hjælp fra Preussen, bliver det en sag af international karakter, da det danske monarki skal fastslås. I den anden London-protokol, der bliver underskrevet af Storbritannien, Frankrig, Rusland og Østrig d. 8. maj 1852, bliver det fastslået, at det danske monarki består af Slesvig, Holstein og Lauenborg. Derudover fastsættes det, at Christian af Glücksborg, den senere Christian 9., skal arve den danske trone. Derved bliver Kongeloven erstattet af Tronfølgeloven, og den Glücksburgske slægt indtager derefter rollen som den danske kongefamilie.
Fire danske konger samlet. Christian 9. regeringsperiode markerede starten på den Glückburgske slægt i det danske kongehus. På billedet ses Christian 9. med sit oldebarn Frederik 9. i armene. Hans søn Frederik 8. til venstre og hans barnebarn Christian 10. til højre. Foto fra kongernessamling.dk (CC BY-NC-SA 4.0)
Tronfølgeloven ændrer fremtidens danske kongehus
Den danske tronfølgelov er, efter dens indførelse i 1853, kun blevet ændret to gange. Dronning Margrethe var ved sin fødsel ikke umiddelbart udset til at skulle blive monarken i det danske kongehus. På dette tidspunkt var det kun mandlige efterkommere af Christian 9. og Dronning Louise, der kunne tage den danske trone. Da Frederik 9. ikke fik nogen danske prinser, betød det, at det var hans bror arveprins Knud, der stod til at arve tronen og derefter hans søn Grev Ingolf, der var den næste i arvefølgen.
I 1953 blev det dog med en snæver margen ved folkeafstemning vedtaget, at grundloven skulle ændres til et såkaldt Agnatisk-kognatisk primogenitur. Ændringen var ikke uden protester fra blandt andet Arveprins Knud, og den betød, at tronen arves af sønner før døtre og ældre før yngre. Den yngste søn ville dermed arve, før den ældste datter.
For at følge med tiden og vores skandinaviske naboer fremlagde Anders Fogh i 2005 planer om, at der skulle kigges på tronfølgeloven igen og dermed foretages en ændring af grundloven. Ved en folkeafstemning d. 7. juni 2009 blev det med et ja på 85,4 % en realitet, at tronfølgeloven blev ændret. Dermed overgik vi i Danmark til kognatisk arvefølge, hvor tronen arves på lige fod på både mande- og kvindesiden.
Den danske kongefamilie i dag
Efter ændringerne endte det altså med at være Dronning Margrethe, der kom i spidsen for det danske kongehus. Rent formelt er betegnelsen for det danske kongehus, de personer, der gennem deres slægtskab med den danske monark, er en del af den danske tronfølge, samt deres ægtefæller. Det vil sige, at man i dag regner Dronning Margrethes børn, svigerbørn og børnebørn som en del af kongehuset, men derudover også hendes søster Prinsesse Benedikte.
Det er lidt sværere at vurdere, om Dronning Anne-Marie rent faktisk er en del af det danske kongehus, selvom Anne Marie mistede sin arveberettigelse, da hun giftede sig med Kong Konstantin, er hun stadig en del af den umiddelbare familie, men opfylder ikke kravene om at være en del af den danske tronfølge.
I Danmark har vi også et tidligere medlem af den danske kongefamilie. Da en af de danske prinser, Prins Joachim, i 2005 blev skilt fra Grevinde Alexandra, betød det, at hun ikke længere var en del af det danske kongehus, og dermed også mistede sin titel af prinsesse. På nuværende tidspunkt har alle medlemmerne af den danske kongefamilie titel af enten prins eller prinsesse af Danmark, men det bliver der ændret på i fremtiden. Fra d. 1. januar 2023 vil Prins Nikolai, Prins Felix, Prins Henrik og Prinsesses Athena blive frataget deres titler og i stedet være grever og grevinder af Monpezat, der bliver derfor fire færre danske prinser og prinsesser. Det betyder, at de ikke længere skal tiltales hans eller hendes højhed, men deres excellencer.
Det danske kongehus undergår for tiden store ændringer, men en ting er sikkert, den Glücksburgske slægt vil i de næste par generation også være at finde inde i Christian IX’s palæ i Amalienborgs slotsanlæg.
