Med Kongens Fald steg en ordekvilibrist til vejrs – Historien om nobelprismodtageren Johannes V Jensen
- Af Ilan
Johannes V Jensen var ikke bare en af sin tids største forfattere, men en af de største danske forfattere, som vi nogensinde har haft. I en litterær karriere, der spændte bredt, endte han med at krone den med Nobelprisen i litteratur i 1944. En del af hans værker var inspireret af hans egen familie. En familie, hvor han ikke var det eneste kendte ansigt, og som startede med farfaren Jens Jensen Væver. I år ville Johannes V Jensen være fyldt 150 år, hvilket bør markeres med at dykke ned i ham og hans historie.
På en vinterdag i 1873 kommer Johannes Vilhelm Jensen til verden i det vestlige Himmerland – nærmere betegnet i byen Farsø. Han bliver født som nummer to i en søskendeflok på 11. Hans forældre er Hans og Else Marie Jensen. Faderen var uddannet dyrlæge og fungerede som distriktsdyrlæge for området omkring Farsø. Atypisk for tidspunktet var begge hans forældre stærkt antireligiøse og stærke tilhængere af Darwins evolutionslære. Moderen havde en levende fantasi og et iltert temperament, der sammenholdt med faderens kærlighed for det botaniske og zoologiske, skabte et grundlag for Johannes V Jensens senere forfatterskab.
Efter at have gået i Farsø skole i sine spæde barneår startede det unge forfatterspire i 1890 på Viborg Katedralskole, hvorfra han blev student i 1893. Derefter flyttede han som 20-årig til København for at starte på medicinstudiet. Sideløbende med hans studier begynder han at skrive for magasinet Revuen under pseudonymet Ivar Lykke. I alt bliver det til 10 føljetonromaner mellem 1895-98.
Debuten i eget navn finder sted i 1896, hvor han udgiver romanen Danskere. Den efterfølges af en ny roman kaldet Einar Elkær. Indtægterne fra hans første roman gav Johannes V Jensen mulighed for at tage på sin første store udlandsrejse, da han i 1896 tager til USA. Senere fraskriver forfatteren sig begge romaner og regner først sit forfatterskab for endelig begyndt med hans novellesamling “Himmerlandsfolk”, der blev den første i en række af Himmerlandshistorier, der relaterer til hans hjemstavn og hans familie.
Resten af familien Jensen
Familien og søgen efter at forstå og gå i samme fodspor som hans forfædre forblev en inspirationskilde og omdrejningspunkt i Johannes liv. I hans egen tætte familie var han ikke den eneste, der endte med at blive en kendt figur i datiden og foreviget i historiebøgerne.
Den mest kendte er hans søster Thit Jensen, der ligesom sin bror blev forfatter. Hendes forfatterskab var dog præget af en lang række andre emner og omhandlede spiritisme frem for det naturlige. Hun var en pioner i forhold til at belyse kvinders stilling i samfundet, hvor hun både advokerede for det frivillige moderskab og kvinders ligeret.
Deres forskellige livssyn blev så stort et problem, at de fra omkring 25-årsalderen ikke snakkede sammen igen. Det endelige brud siges at skulle have skyldtes, at Johannes V Jensen ikke ville hjælpe hende med hendes indledende forfatterskab, medmindre hun flyttede til København og begyndte at ”leve usædeligt som han selv”.
Thit Jensen var i høj grad forud for sin tid og endte i 1940’erne som den bedst sælgende danske forfatter. Foruden Thit havde Johannes en bror, Hans Deuvs, der forsøgte sig som kunstmaler uden det store held. Broderen havde et svagt hjerte og var kun 29 år, da han døde i 1916. Hans død endte med at blive til endnu en Himmerlandshistorie, der bar broderes navn.
Kongens fald blev Johannes V Jensens karrierekatalysator
På trods af at mange af Johannes V Jensens historier handler om hans hjemstavn og familiære forhold, så har han også skrevet flere romaner langt fra tid og sted. I 1900-01 bliver den første roman, som Johannes V Jensen vil erkende forfatterskabet til, udgivet. Kongens Fald handler om Mikkel Thøgersen, der lever sit liv sideløbende med Kong Christian 2. Ifølge forfatteren selv har han med Kongens fald ”villet vise, hvorledes et menneskes tanker og handlinger bestemmes ud fra skiftende himmelstrøg”.
I hans senere forfatterskab fremhæves romanen Den Lange Rejse, som en af hans vigtigste værker, der i hele taget rummer mange eksempler på nye sproglige og stilistiske greb. Sidste del af hovedværket Kongens Fald udkom i 1901, hvilket var samme år som den første nobelpris blev udgivet.
Det ville nok være for meget at forlange at forvente, at han havde fået den allerede der, men at han skulle vente i 43 år, var måske en tand for længe. Johannes V Jensen er muligvis den person, der er blevet indstillet allerflest gange til nobelprisen, da han nåede at være nomineret 18 gange mellem 1925 og 1944, hvor han endelig tog prisen hjem, som den blot tredje dansker inden for litteraturen.
Far til en, to…..og tre sønner.
Johannes V Jensen havde i sine unge år et lidt turbulent kærlighedsliv. I 1894 indleder han et forhold til Jenny Andersen, der ikke bare er en gift kvinde, men også hans kusine. Deres forhold resulterer i, at Jenny bliver skilt fra sin mand i 1896 og senere samme år forlover sig med Johannes V Jensen. Forlovelsen hjalp ikke på hans forhold til hans søster, der dog ikke endte i giftermål, da han hævede forlovelsen i 1900.
Senere samme år blev han forlovet med forfatteren Edith Nebelong, som heller ikke materialiserede sig i, at kirkeklokkerne kaldte til samling. Først i 1904 bliver han gift med Else Marie Ulrik, med hvem han får tre sønner Jens, Villum og efternøleren Emmerik. Emmerik bliver født 16 år efter Villum, da Johannes V Jensen har rundet de 49 år.
Alle tre sønner endte ligesom deres far med at optage lægegerningen, hvor de, i modsætning til deres far, alle gennemførte studiet. Villum Jensen gik endda også i sin fars fodspor som forfatter og udgav både børne- og erindringsbøger. Han havde ordet i sin magt, og udtrykket ”et trøstens ord” fra Den Danske Ordbog er citeret af ham.
I dag er dette udtryk ikke så udbredt længere, og det er ikke usandsynligt, at det er et udtryk, der kommer til at uddø. Det er svært at tro det samme om hans fars fortællinger. Som en af vor tids største forfattere vil hans bøger og bedrifter blive husket i lang tid fremover. Johannes V Jensen var stort set aktiv helt frem til sin død d. 25. november 1950, hvor han dør på Østerbro i København.
I sit liv nåede han at blive inspireret af sine mange rejser, der bredte sig til det meste af Europa, Nordamerika og Fjernøsten. Siden da har han inspireret mange andre og gjort sine fortællinger til en del af Danmarks historie, hvor Kongens Fald i dag er en del af Kulturkanonen og kåret til århundredets roman. Johannes V Jensen fortsætter i dag med at være relevant, om det er hans bøger, der taler om national identitet eller et af hans citater som ”før du ved det, har du levet”.