Efterladte søskende opdager deres forældres identitet – og mørke fortid – efter 38 år
Den 22. april 1984 bemærkede en jernbanearbejder på Estació de França-togstationen i Barcelona en grædende pige på omkring to år. Denne pige, ved navn Elvira, var i selskab med sine søskende, brødre på 4 og 5-år… og ingen andre.
Da arbejderen spurgte hvad der var galt, forklarede 5-årige Ramón, at de var blevet efterladt af deres fars ven, der sagde at han ville hente slik, men aldrig var vendt tilbage. Mærkeligt nok, da de blev udspurgt om detaljer der kunne hjælpe med at genforene børnene med deres forældre, kunne de ikke svare. De kendte ikke deres forældres fornavne, hvor de boede i øjeblikket, eller deres eget efternavn. Alt de vidste var, at de havde boet i Paris indtil for nyligt.
De tre søskende
Myndighederne var overbeviste om, at forældrene ville henvende sig på et tidspunkt, så de tog børnene til et lokalt børnehjem. Men dagene, ugerne og månederne gik. Ingen kom for at hente dem.
Kunsten at forlige sig med en mystisk fortid
De tre søskende blev adopteret af et lokalt par og opfostret sammen som en tæt, lykkelig familie. Elvira tænkte af og til på sine biologiske forældre, og hvorfor de mon havde efterladt hende, men hun lod være med at dvæle ved det mens hun var barn. Hendes brødre havde enkelte minder fra deres gamle liv, der ville dukke op helt tilfældigt, men hun havde ingen grund til at tænke for meget over deres mystiske fortid… indtil hun selv fik børn.
Elvira fik to børn, og kærligheden hun havde til dem var så intens og dyb, at hun ikke kunne forestille sig, hvilken forfærdelig tragedie der måtte være opstået, der fik hendes egen mor til at efterlade hende og hendes brødre. Derudover, i takt med at hendes sønner blev ældre, begyndte hun at indse, hvor underlig historien var. Hvordan kunne hendes femårige bror ikke have kendt sit eget efternavn?
I december 2020 besluttede Elvira sig endelig for at købe en MyHeritage DNA test til sig selv i julegave. Hun havde ikke forestillet sig, at hun var ved at åbne Pandoras Æske.
En fælles indsats
De første resultater var overraskende for Elvira. Hun havde altid været sikker på, at hendes familie var fransk på grund af forholdene dengang de blev efterladt, samt de få minder hendes brødre havde om deres tidligere liv. Men størstedelen af de DNA-matches hun modtag, var fra det sydlige Spanien, ikke Frankrig. Desværre var alle hendes matches alt for fjerne til, at hun kunne nå til nogen konklusion om sine forældres identitet. Hun kontaktede nogle af dem, men ingen havde nogen nyttige informationer. Hun var sikker på, at hun havde ramt en mur og aldrig ville kende til sine biologiske forældre.
Da Elvira fortalte sine brødre og adoptivforældre, at hun havde taget en DNA-test, afslørede deres mor, at visse historier de havde fortalt hende da de var yngre, havde fået hende til at tro, at deres forældre havde været involveret i noget kriminalitet. Den tanke brød Elvira sig ikke om, men hun havde været for ung til at kunne huske noget om sine forældre.
I marts 2021 fik en af Elviras venner sat hende i kontakt med den catalanske radiostation RAC-1, og et populært aftenshow ved navn Islándia sendte et optaget interview med hende om hendes historie. Hendes interview vakte stor interesse i offentligheden og hun blev oversvømmet af henvendelser, der tilbød hjælp. En af lytterne, amatørkriminologen Carmen Pastor Argos, lavede et viralt Facebook-opslag, der bad folk om hjælp til at løse mysteriet, og der blev samlet et team af frivillige. Elviras søskende, Ramón og Ricard, tog også DNA-tests lidt efter deres søster.
Det første gennembrud kom via et fjernt match på MyHeritage – nogen, der delte blot 1,4 % af Elviras DNA. Teamet formåede at kontakte hende, og Carmen undersøgte tråden af forbindelser med stor omhu, indtil hun fandt en fjern grankusine, der kendte børnenes historie. Carmen fandt endelig Lorena, som er datter af en kusine til de tre søskendes biologiske mor.
En stor, tætknyttet ny familie… og en kompliceret familiehistorie
Den aften talte Elvira med Lorena, og snart var Elvira på et videoopkald med sin bror Ramón og deres potentielle granfætre og -kusiner. Familien viste dem billeder af dem og andre familiemedlemmer som børn – inklusive en kvinde, som Ramón omgående genkendte som deres bedstemor. Men vigtigst af alt, så var de der: Ramón Martos Sánchez, som Rámon er opkaldt efter, og Rosario Cuetos Cruz. Deres forældre.
Men hvorfor efterlod de deres børn, og hvor var de nu?
Desværre kunne familien ikke besvare disse spørgsmål. De havde mistet kontakten med Ramón, Rosario og børnene i 1983, og ingen vidste, hvad der var blevet af dem.
Men deres slægtninge var glade for at have fundet Elvira og hendes brødre, og bød dem hjerteligt velkommen i familien. De tre søskende rejste til Madrid for at mødes med deres mors familie og kunne snart stykke flere detaljer sammen om deres fortid. Ramón Sr. var fra Seville, ud af en søskendeflok på 7, hvoraf kun én stadig var i live – og desværre døde hun blot to dage efter at have fundet ud af, at hendes forsvundne niece og nevøer var blevet fundet.
De tre søskende kunne bekræfte deres adoptivmors bange anelser om deres forældre: Ramón Sr. var indbrudstyv og flygtede til Frankrig i 1978 med sin familie efter en skududveksling med politiet. Ramón Sr. og Rosario boede mange forskellige steder og flyttede mellem Paris og Toulouse i Frankrig samt til Belgien, Schweiz og Spanien. Det præcise år for deres ankomst i Frankrig er ukendt, men dokumentation og optegnelser viser, at Ramón Jr. blev født i Paris i juni 1978, så det virker sandsynligt at de ankom i 1977 eller tidligt i 1978.
Familien beskrev Ramón som charmerende og sjov, og billederne viser en glad og kærlig familie, men der var en mørk side af Elviras biologiske forældre. Ramón var voldelig mod Rosario og havde ry for at være en kvindebedårer. Deres slægtninge fortalte, at Rosario elskede hendes børn højt, men der var også en hård side af hende. Elvira blev fortalt, at Rosario sjældent grinede.
“Jeg tror, at hun havde et hårdt liv og blev hård af altid at være på vagt eller på flugt,” fortalte Elvira The Guardian i et nyligt interview.
Ud fra den tid der gik, virker det usandsynligt at Ramón Sr. og Rosario stadig er i live. Deres slægtninge vidste, at Ramón Sr. var syg i tiden op til deres forsvinden, og det er muligt at hans død førte til at børnene blev efterladt. Det er også muligt, at forældrene efterlod deres børn med faderens ven for at holde dem i sikkerhed, og herefter døde under en vanskelig opgave eller blev myrdet af en bande. Elvira har fortsat sin søgen for informationer om, hvad der skete med dem, og håber at hele historien en dag kommer frem.
I mellemtiden er hun pludselig blevet en del af en tætknyttet familie i det centrale og sydlige Spanien. Mens hun stadig har et tæt og kærligt forhold til sin adoptivfamilie og venner derhjemme, passer hun ind med sin nye familie på måder hun aldrig gjorde i Catalonien – f.eks. hendes livslange kærlighed til flamenco, som hun altid lyttede til i radioen. En af hendes kusiner er også en ivrig flamencodanser. Hun føler sig nu mere hel af at være blevet forbundet med sin biologiske familie.
De tre søskende i dag
Elvira vil muligvis aldrig vide, hvad der fik hendes forældre til at efterlade hende, men hun er taknemmelig for den måde tingene har løst sig, velvidende om, at det liv hun fik i Barcelona sandsynligvis var langt bedre, sikrere og mere stabilt end det hun kunne have fået med sine biologiske forældre. En af hendes sønner, efter at have hørt historierne om hendes barndom, blev bange for at blive efterladt, men Elvira har forsikret ham: “Jeg fortalte ham, at det er noget helt unikt, der skete for mig, som ikke vil ske for ham,” fortalte hun til The Guardian.
