Australsk adoptivbarn finder søskende i Danmark med MyHeritage DNA
- Af Ilan
David Oliver fra Australien blev født og adopteret i England i 1960. Gennem et DNA-match på MyHeritage opdagede han, at hans biologiske far var dansk, og det lykkedes ham at komme i kontakt med og møde sine 3 halvsøskende!
David voksede op i Warwickshire, England. “Jeg oplevede en kærlig, stabil og pålidelig opvækst,” siger han. “Jeg fik en god uddannelse og manglede ikke noget. Jeg fik at vide at var adopteret fra en tidlig alder, men der blev ikke snakket om det særligt ofte i årenes løb. Begge mine adoptivforældre er gået bort.”
Davids adoptivforældre fortalte ham, at hans biologiske mor var dansk, men han havde altid antaget, at hans far var britisk. Han var i stand til relativt let at finde sin mor, ved at få de officielle Church of England adoptionsdokumenter, som blev gjort tilgængelige ved en ændring af loven i 1971. “Jeg har forståelse for, hvordan min biologiske mor kan føle om alt det her,” siger David. ”Da hun underskrev papirerne for at bortadoptere mig, ville hun på daværende tidspunkt (1960) ikke have været i tvivl om, at der aldrig ville være nogen måde, jeg eller nogen anden kunne spore hende i fremtiden. Hun har til dato afvist at mødes, hvilket jeg fuldt ud respekterer.”
‘Det var en øjeblikkelig følelse’
Da David fik sin fødselsattest, indså han, at hans biologiske far også var dansk. “Jeg tog først en DNA-test med en anden tjeneste, men jeg fik ingen interessante resultater. Så uploadede jeg mine DNA-data til MyHeritage, og så snart jeg gjorde det, begyndte jeg at modtage matches,” siger David. “Pludselig fik jeg et match med en fætter, der bor i Danmark. Og det var så nøjagtigt, det ledte mig frem til det nøjagtige sted, hvor jeg senere fandt ud af, at jeg blev undfanget — Fredericia. Så godt virkede MyHeritage.”
David tog kontakt til sin grandfætter, Peter. “Det var en øjeblikkelig følelse, hvor du bare ved, at du er beslægtet,” siger David. ”Min DNA-forskning på MyHeritage-platformen resulterede i, at jeg fik kontakt til Peter Hammer i Danmark, som satte mig i kontakt med hans mor, Jette Hammer, hans moster Janne, og hans onkel Jesper som bor i Sydafrika, som alle er mine fætre og kusiner. Det blev hurtigt efterfulgt af min søster Anne-Mette og mine brødre Axel og Svenn.”
Anne-Mette fortæller, at hun sent om aftenen modtog en mail fra hendes bror, Axel, hvor han spurgte, om hun var vågen. “Det var meget usædvanligt,” siger hun. Han spurgte, om han måtte ringe til mig.” Anne-Mette fortæller, at nogle af hendes slægtninge tog en DNA-test gennem MyHeritage for at finde de mulige spanske rødder fra hendes afdøde bedstemor. Men så blev Peter kontaktet af David.
Peter og Jette gættede med det samme, at Davids far var Anne-Mettes far, Palle. “Jeg havde en halvsøster i USA, som min far ikke vidste om før 1996, så vi var lidt bekendt med denne slags,” siger Anne-Mette. “Jette opfangede at David var en halvbror til os, og bad David om at sende billeder af sig selv. Jeg fik et billede samme aften. Jeg grinte bare – han ligner mine brødre.”
“Min far var en meget flot mand,” siger Anne-Mette. “Som en meget ung mand var han en del af modstandsbevægelsen, der kæmpede mod tyskerne. Han havde et flybevis og kvinder var bare forelskede i ham.” Hun tror ikke, han kendte til Davids eksistens.
David kom også i kontakt med sin afdøde bror Oles kone og børn, og datteren af en anden søster, Linda, som desværre døde i 2012.
‘Jeg har aldrig følt mig så velkommen i mit liv’
På grund af pandemien kunne David ikke rejse for at møde sin nyfundne familie, men de holdt kontakten via videochat. Og i august kunne David endelig rejse til Danmark med sin kone Nicola, for at møde dem alle. “Vi havde en vidunderlig måned der,” siger David. “Det var fantastisk. Jeg følte bare, at jeg havde kendt dem hele mit liv. Jeg har aldrig følt mig så velkommen. En familie, jeg ikke vidste eksisterede, og som jeg føler, at jeg er en del af, og jeg tror, at de føler det samme.”
David og Nicola besøgte først hans nyfundne fætre og kusiner fra hans mors side af familien med deres forældre. “Vi blev mødt med ægte varme og gæstfrihed og nød en vidunderlig grillaften med familien,” siger David.
Derefter boede de hos Anne-Mette i en måned nær Fredericia, hvor hun bor. Mens de opholdt sig der, mødtes de også med hans brødre Axel og Svenn ved flere lejligheder.
“Vi havde en vidunderlig tid sammen,” fortæller Anne-Mette.
”Jeg blev dybt rørt over den varme og kærlighed, Nicola og jeg blev vist under vores rejse til Danmark,” siger David. “Den mærkeligste følelse fra min side var, at det føltes, som om min familie og jeg havde kendt hinanden i mange år.”
“Jeg er nu i den privilegerede position at have ikke bare en familie i Storbritannien, men en anden stor familie primært i Danmark, men også spredt vidt og bredt rundt om i verden,” siger David. “Det har været en vidunderlig opdagelse.”
Hvis du selv har gjort en vidunderlig opdagelse med MyHeritage, vil vi meget gerne høre om det! Send den til os via denne formular eller via e-mail til stories@myheritage.com.