Under togturen til Toledo i den amerikanske delstat, Ohio, gik det for alvor op for Joanne Perkins, hvor stort det var at skulle møde sin biologiske familie for første gang, siden hun var otte år gammel.
Det hele begyndte tilbage i juni 2016, hvor Joanne sad hjemme i Trenton, New Jersey, og så fjernsyn inde i stuen. En reklame for MyHeritage rullede over skærmen med budskabet, der opfordrede seerne til at forske i deres familiehistorie og finde deres slægtninge. Joanne var ensom. Hun havde været ensom i så mange år, og hun besluttede derfor, at hun intet havde at miste. Hun besluttede sig for at lede efter sin familie en sidste gang på MyHeritage.
Joanne oprettede en profil hos os og skrev en besked i MyHeritage Fællesskab-sektionen, da hun var på udkig efter hjælp til at finde sin familie:
Joanne havde dog ikke regnet med, at der ville komme et svar inden for få timer. Hun blev yderligere overrasket over, at svaret var fra grundlægger og administrerende direktør for MyHeritage, Gilad Japhet – svaret chokerede hende. Han skrev til hende med informationer om Joannes slægtninge, som han havde fundet:
“Jeg har fundet en del af dine slægtninge for dig – fætre, kusiner, etc. Jeg har også fundet en del oplysninger om dine forældre, bedsteforældre, onkler, tanter, mm. Her er eksempelvis din brors gravsten. Han døde kort efter sin fødsel:
Men det var ikke alt. Japhet delte en stor samling dokumenter med Joanne omkring hendes familie, hvilke inkluderede en artikel fra en lokalavis om brorens død og forældrenes vielsesattest. Endelig var der et fotografi af to kvinder:
“Jeg har fundet en række levende slægtninge for dig på Facebook. Du ser ud til at have en skøn familie – heriblandt dine to kusiner”.
Joanne var fuldkommen overvældet over nyhederne. Japhet spurgte Joanna, om hun ville fortælle ham noget mere om sig selv, så han kunne fortsætte sin søgning. Hun besluttede sig til at åbne op og dele sin historie med brugerne af MyHeritage, fordi der lige pludselig var en venlig sjæl, som havde fundet nogle vigtige brikker til familiepuslespillet.
“Jeg boede sammen med min mor, indtil jeg var 8”, fortæller hun. “Min far gjorde tjeneste i hæren og var udstationeret i Tyskland. Min mor havde en periode med psykiske problemer og blev indlagt, så min onkel og tante sendte min søskende og jeg på børnehjem. Kort derefter tog min mor sit eget liv. Min far blev gift med en anden kvinde. Jeg ønsker så meget at møde min biologiske familie. Du har fået denne drøm, som jeg har haft så længe, til at gå i opfyldelse, og jeg takker dig af hele mit hjerte”.
Ud fra de informationer Joanne gav, kunne Japhet fortsætte søgningen efter hendes familie, hvilket resulterede i flere oplysninger om familien, heriblandt billeder af slægtninge og aktive telefonnumre. Lige pludselig var det kun en telefonopringning, som adskilte Joanne og hendes slægtninge. Hun besluttede sig for at ringe.
Joanne fortæller om sin første telefonsamtale med sin kusine, Tammy:
En familiegenforening blev planlagt efter mange timer i telefonen, og Joannes slægtninge inviterede hende på besøg i den amerikanske delstat, Ohio. Kort tid forinden havde hun troet, at hun var alene i verden. Joanne takkede ja til invitationen og lagde røret på med tårer i øjnene. Fjerne minder fra fortiden, som hun ellers troede var glemt, stod atter klart i erindringen.
“Jeg huskede lige pludselig den sidste gang, jeg så dem, da jeg var otte år gammel. Det var lige efter mor døde. Jeg huskede dagen, hvor familien var samlet for at finde ud af, hvad de skulle stille op med os tre børn – mig og mine brødre”.
Nogle dage før hun steg på toget til Toledo, Ohio, bankede et bud på Joannes dør, hvor hun fik overrakt et plakatrør. Det var endnu en overraskelse fra Gilad Japhet, som havde sendt hende en kæmpe plakat med hendes stamtræ med mindst 100 af hendes biologiske slægtninge.
“Aldrig før er der nogen, som har gjort noget lignende for mig”, fortalte Joanne. “Jeg havde aldrig forestillet mig, at der en skønne dag ville dukke mennesker op, som ville få min drøm til at gå i opfyldelse, bare fordi de ville hjælpe. Turen til Ohio var en drøm, der gik i opfyldelse”.
I henhold med familiens ønsker var der ingen kameraer tilstede under den følelsesladede genforening i Ohio. De ønskede, at dette øjeblik forblev privat efter så mange år og vanskelige minder.
Joanne opsummerede genforeningen således: “Cirklen blev lukket. Da jeg viste dem stamtræet, MyHeritage sendte mig, gav det pludselig mening for alle, hvordan vi var i familie. Jeg troede, at dette øjeblik aldrig ville komme, men i dag er jeg ikke længere alene. Jeg har en stor familie, som elsker mig og som aldrig glemte mig”.