Jeg fik at vide, at min far døde under Vietnamkrigen. Jeg fandt ham gennem MyHeritage DNA – og han er i live
- Af Ilan
Angelina B., en 53-årig MyHeritage bruger fra Augsburg i Tyskland, voksede op i den tro, at hendes biologiske far var spansk og døde under Vietnamkrigen. Hendes søn gav hende en DNA-test i gave, og hun opdagede ikke blot sandheden om sin herkomst – hun fandt sin far… i i live.
Har du også lavet en fantastisk opdagelse gennem MyHeritage? Fortæl os om den!
Her er Angelinas fortælling:
Vil jeg nogensinde finde nogen fra min fars familie?
Jeg tænkte ikke rigtig over det, fordi det kunne være ret svært hvis man skulle gå ud fra min mors forklaring. Jeg blev født i Augsburg i 1969, i en periode hvor amerikanske soldater var udstationerede netop der. Dengang mødte min mor en soldat og alt skete meget hurtigt. Lige siden jeg var en lille pige, har jeg hørt denne historie om min far, som – er jeg blevet fortalt – døde i Vietnamkrigen. Min mor må have skrevet med ham og fået besked i et brev. Min mor troede altid at han var spansk, da han havde et spansk navn og talte spansk. Så hele mit liv troede jeg, at min far var spansk og døde i Vietnam, selvom de fleste mennesker sagde, at jeg havde asiatiske træk.
I 1988, da jeg var 19, ønskede jeg at bruge min første ferie i Spanien. indtil da troede jeg, at det var min fars og hans families land, men jeg havde aldrig følt mig som en spansk kvinde og følte mig ikke rigtig hjem i dette land. I takt med at jeg blev ældre, blev jeg ved med at tale med min mor om min far og spurgte ofte om ham. Jeg håbede, at jeg gennem disse samtaler ville kunne finde nogen fra hans familie, men der kom desværre intet ud af det.
Ideen om at finde ham og hans familie forlod mig dog aldrig, og jeg følte, at jeg var nødt til at fortsætte!
‘Din far er stadig i live’
En dag sagde min ældste søn til mig: “Mor, du er helt sikkert ikke spansk, for der var ingen spanske soldater i Vietnamkrigen. Jeg tror, at du har asiatisk eller mexicansk oprindelse.” Han gav mig derefter en MyHeritage DNA test.
I november 2020 var tiden kommet og jeg tog testen.
Resultatet kom i januar 2021. Først blev jeg chokeret, men på samme tid var jeg den gladeste person i verden. Jeg er 35,7% filippinsk med en genetisk gruppe fra Guam-øen i Nordmarianerne, cirka 2000 kilometer øst for Filippinerne. Det er her Chamorroerne bor, et søfarende folk, som har slået sig ned på denne lille ø under den spanske besættelse. I næsten 100 år har Guam-øen været et amerikansk oversøisk territorium, så derfor har alle borgere på øen amerikansk statsborgerskab.
Endnu mere spændende, så fandt jeg ud af, at jeg havde et meget tæt DNA-match i USA – en kvinde, der blev anslået til at være min tante!
Min søn lavede lidt mere research og fandt en kusine, der boede i San Diego, og tog kontakt til hende.
Hun fortalte derefter min søn, at min far stadig var i live og slet ikke var død.
Jeg kan slet ikke beskrive, hvordan jeg havde det da jeg hørte det.
Nu havde jeg endelig fundet den anden brik i puslespillet over min identitet. Jeg var den gladeste person den dag.
Min far kendte ikke engang til min eksistens indtil da. Dette er et meget sensitivt emne for ham og han har brug for tid til at bearbejde det. Han har 7 søskende, hveraf de fleste bor i Sand Diego i Californien, en lille del af familien bor stadig på Guam-øen. Jeg taler og skriver hyppigt med min familie via videoopkald og har allerede lært en masse om min far og hans familie. Min søn David vil gerne rejse med mig til USA i februar 2023 for at møde hele familien. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor taknemmelig jeg er for MyHeritage!
Mange tak til Angelina for at dele sin utrolige historie! Har du lavet nogen opdagelser gennem MyHeritage? Vi vil gerne høre om det! Send os din historie via denne formular eller e-mail den til os på stories@myheritage.com.