

For nylig spurgte nogen om min hukommelse fra min første barndom. Jeg begyndte at tænke på nogle af mine ”første” øjeblikke. Mine første skridt, den første smag af slik eller mit første ord.
Men var disse virkelig mine egne erindringer, eller bare historier om disse begivenheder, fortalt til mig af mine forældre?
Vi har alle erindringer fra da vi voksede op, men det er svært at skelne mellem dem vi virkelig kan huske, og dem vores familier har gentaget gennem hele vores barndom.
Forskerne mener, at fra 3 år begynder et barn at fastholde billeder og begivenheder fra hans eller hendes liv. Disse er ofte relateret til vores familie – især vores forældre – og dyr.
En af mine første erindringer var med vand.
Jeg voksede op i Florida, USA – “solskinsstaten” – hvor der er mange pools, søer og strande ved havet. Da jeg var 3 havde jeg min første svømmelektion.
Jeg husker dette første plask i vandet, da instruktøren forsigtig placerede mig i vandet. Det var frysende koldt selv i solens varme.
Poolen syntes kæmpe og endeløs. Jeg var nervøs, da jeg ikke kunne røre bunden med mine fødder.
Instruktøren holdt mit hovede oppe, da vi svømmede sammen i vandet og beroligede mig med at alt var fint. I baggrunden hørte jeg mine forældre råbe opmuntrende ord og at de strålede af glæde.
Langsomt forsvandt den indledende frygt, og jeg begyndte at føle mig som en havfrue, der gled gennem poolen.
Den dag i dag husker jeg disse første plask. Hver gang jeg kommer til havet eller hopper i en pool, føler jeg mig som den lille havfrue for så længe siden.
Hvad er din første minde fra barndommen? Hvor gammel var du? Fortæl os om det i kommentarerne nedenfor eller send det på Facebook eller Twitter.
