Bedstemoreffekten: Hvorfor bedstemødre er essentielle for menneskeracens overlevelse

Kommentarer.

Bedsteforældre har en speciel plads i vores liv, og mange er blevet udfordret til at finde nye måder at holde kontakten med dem i disse tider. Mange bedsteforældre verden over har stiftet bekendtskab med ny teknologi for at interagere med deres børn og børnebørn uden at risikere deres helbred. Det er ikke så lille en præstation for mennesker, som lærte hvordan verden fungerede før hjemmecomputere og internettet.

Bedsteforældre spiller en særlig rolle i vores liv – specielt vores bedstemødre. Siden tidernes morgen har de taget aktiv del i at opdrage deres børnebørn. Dem af os, som er heldige nok til at kende vores bedsteforældre, har ofte mange gode minder med dem.

Men ifølge antropolog Kristen Hawkes, kan bedstemødres rolle være endnu mere essentiel end vi ellers har troet.

Bedstemorhypotesen

Kristen Hawkes er forsker på University of Utah og besluttede sig for at løse et evolutionært mysterium: hvorfor lever kvinder videre efter overgangsalderen?

De fleste andre levende væseners levetid rækker sjældent meget længere end deres reproduktive år. Mænds fertilitet falder efter en alder af 45 år, men teknisk set kan de stadigvæk få børn ret sent i livet. Charlie Chaplin og Mick Jagger blev begge fædre som 73-årige. Kvinder mister til gengæld deres evne til at få børn omkring en alder af 50 eller 60 år. Dr. Hawkes ville vide: hvad fik vores art ud af, fra et evolutionært perspektiv, at have så mange ældre kvinder, som nemt kunne blive 30, 40 eller endda 50 år ældre efter at de ikke længere var frugtbare?

Som en del af sin forskning, rejste Dr. Hawkes til Tanzania for at observere det indfødte Hadza-folks liv. Hadzaerne lever et traditionelt jæger-samler-liv, meget lig vores forfædre for tusinder af år siden. Dr. Hawkes lagde mærke til, at de unge Hadza-børns helbred korreleret med deres mødres evne til at samle mad til dem – bortset fra når moren passede et spædbarn. I det tilfælde var barnets helbred ikke længere korreleret med deres mors, men i stedet deres bedstemors succes med at samle mad. Med andre ord, var det bedstemorens evne til at hjælpe med at fodre og passe babyens ældre søskende, der sikrede hele familiens helbred.

Dr. Hawkes observerede et lignende fænomen i andre jæger-samler-stammer. Hun udviklede det hun kaldte ”bedstemorhypotesen”: teorien om, at bedstemødre er essentielle for overlevelsen af arten fordi de gør det muligt for mødrene at tage sig af flere børn, som er født med relativt korte mellemrum. Bedstemødre som levede længere, kunne hjælpe deres døtre med at opdrage flere børn og derfor, gennem naturlig udvælgelse, blev kvinder som overlevede overgangsalderen meget almindelige blandt mennesker.

I Oktober 2012 udgav Dr. Hawkes en fascinerende undersøgelse sammen med sine kollegaer Peter Kim og James Coxworth, som understøtter teorien ved brug af en matematisk model. Forskerne anvendte konceptet med overgangsalderen og bedstemødre til en socialstruktur i en hypotetisk art af chimpanser, og fandt ud af, at indenfor computersimulationen forlængede bedstemoreffekten alene levetiden til det dobbelte inden for mindre end 60.000 år.

Fra bær i skoven til is på legepladsen

Men gælder denne effekt stadigvæk i en mere moderne livsstil? Andre forskere har undersøgt dette spørgsmål. I 2008 udgav Rebecca Sear og Ruth Mace, antropologer fra London, en gennemgang af 45 undersøgelser, som undersøgte familiens rolle for barnets overlevelse. De viste, at de fleste studier, som undersøger moderne bedstemødres rolle, indikerer at de har en positiv indflydelse på børnebørnenes levetid.

For mange mennesker, som er velsignet med en bedstemor i deres liv, er disse undersøgelser ikke overraskende. At have små børn er udmattende, specielt hvis flere af dem er små. Dr. Sear og Dr. Mace skriver i starten af deres gennemgang, at ”den udvidede periode for barnets afhængighed og korte intervaller mellem søskende, betyder at mødre skal tage sig af adskillige afhængige børn samtidig. De fleste evolutionsantropologer er enige om, at det er for stor en energibyrde for mødre til at klare alene, og at de skal have hjælp fra andre pårørende til at dele opgaven af at opdrage børn.”

Vi har måske ikke brug for vores bedstemødre til at finde bær i skoven til vores småbørn, men når bedstemor træder til for at tage barnet med ud til en is på legepladsen, så hans mor og den nye baby kan tage en lur, så er det en livredder i den moderne tidsalder. I mere traditionelle samfund, hvor kvinder får flere børn med kortere mellemrum, er det almindeligt at disse unge mødre bor tæt på deres egne mødre, og er afhængige af deres regelmæssige hjælp.

Et anderledes bånd

Forholdet mellem en bedstemor og et barnebarn er normalt et andet end det mellem mor og barn: mindre anstrengt, mere ligetil og fyldt med komfort og simpel kærlighed. Dr. Hawkes citeres i Smithsonian for at sige, at bedstemødre kan have bidraget til vores store hjerne og sociale kompetencer, som er unikke for mennesker. ”Hvis du er en chimpanse-, gorilla- eller orangutangbaby, tænker din mor ikke på andet end dig,” siger hun. ”Men hvis du er en menneskebaby, har din mor også andre børn at tage sig af, og det betyder at nu er der udvælgelse på dig – som ikke sås for nogen af de andre aber – til at engagere hende meget mere aktivt: ’Mor! Læg mærke til mig!… Bedstemødre gav os den opdragelse, som gjorde os mere afhængige af hinanden socialt, og tilbøjelige til at engagere hinandens opmærksomhed.”

Det er vigtigt at bemærke, at bedstemorhypotesen er ikke definitiv, og der er lærde, som argumenterer imod den. Nogle mener, at menneskelige kvinder lever forbi overgangsalderen for deres børns skyld, og ikke for børnebørns skyld, da unge mennesker stadigvæk har brug for aktiv involvering i mange år sammenlignet med andre arter. De kalder den teori ”morhypotesen”. Dog giver den matematiske model af Dr. Hawkes og hendes kollegaer fra oktober 2012 god støtte til bedstemorhypotesen.

Så hurra for vores bedstemødre; vores arts redningskvinder!

Har du indtastet alle din bedstemors oplysninger i dit MyHeritage-træ endnu? Man ved aldrig, hvilke opdagelser om hendes baggrund, der venter på dig på MyHeritage. Begynd at bygge dit slægtstræ i dag!

Skriv en kommentar.

Denne e-mailadresse er privat og kan derfor ikke vises.