21 tips fra MyHeritage-slægtsforskere

Gennem årene har vi modtaget mange fantastiske historier fra MyHeritage-brugere, som opdaget nye kapitler i deres familiehistorie. Nogle brugere har fundet fotografier, som var gemt væk, eller arvestykker. Andre har genetableret kontakten til familiemedlemmer, de ikke har set i årevis, eller opdaget helt ukendte slægtninge.

MyHeritage har lavet en samling af vores brugeres gode råd, som de selv har brugt og har haft succes med at følge, så du, uanset hvor du befinder dig i din slægtsforskning, kan have gavn af.

Sådan kommer du i gang: Nedfæld navnene og oplysningerne på de slægtninge du kender, indtil du støder på slægtninge, du ikke kender.

Tal med dine ældre slægtninge: Tal med dine forældre, bedsteforældre, fætre/kusiner og søskende, men læg fokus på dine ældre slægtninge, deres liv og hvad de husker fra dengang. Lad være med at vente, indtil de er for gamle til at huske eller ikke længere er i blandt os.

Vær ihærdig: Stil det spørgsmål du kommer i tanke om – selv de pinlige. Lad diskussionen få en ende på grund af simple ja-eller-nej spørgsmål – grav videre.

Få struktur på tingene: Lav kopier af alle de dokumenter og fotografier du finder. Brug kameraet i din telefon til at tage billeder af alting og kopier dem over i din computer eller en ekstern harddisk. Samtidig er det vigtigt at lave logiske notater og oversigter over alle former for korrespondance eller samtaler (telefonopkald, e-mails samt breve) og opdagelser. Skriv eksempelvis datoer og steder på kopierne.

Undersøg dit efternavn: Dit efternavn kan afsløre din oprindelse. Undersøg de steder, hvor dine familiemedlemmer blev født. Du kommer til at opdage nye informationer om din familie, de steder de boede, og tiderne de livede i.

Du kommer længere med fotografier: Kig bag på alle dine gamle familiefotografier for at se, om der er skrevet noget. Tag gamle fotografier ud af rammen – måske er der endnu et billede i den. Tag fotografierne med dig, når du skal interviewe slægtninge, så du kan få afdækket, hvem der optræder på dem. Fotografier kan desuden vække gamle minder, som er gået i glemmebogen.

Tag chancen: Tøv ikke med at kontakte andre MyHeritage-brugere gennem Smart Matches. Det kan ofte føre til mange og vigtige informationer, fotografier eller spændende familiefortællinger. Sådanne kontakter kan også skabe skønne venskaber med fjerne slægtninge.

Døm ikke dine forfædre for hårdt: Tiderne var anderledes dengang, og værdierne var anderledes end i dag. De havde sikkert en god grund til at leve deres liv, som de gjorde.

Bevar et åbent sind: Vær forberedt på at opdage ting, der modsiger det, du troede, du vidste eller har fået fortalt, da du var yngre.

Pas på andre: Vær forsigtig i din slægtsforskning og gem historier, som kan såre andre familiemedlemmer.

Bed om hjælp: Undersøg om der er andre slægtsforskere i familien, og om de vil dele deres forskning, så du har et udgangspunkt. Spørg dem til råds.

Drag ikke hurtige konklusioner: Sørg for at vender din forskning med andre familiemedlemmer for at få et frisk perspektiv, der måske giver dig et andet syn på dine forskningsresultater.

Stol på andre, men vær kritisk: Tro ikke på alting du læser – ikke fordi din familie lyver. Folk tilknytter individer til deres stamtræ med de bedste intentioner, men de er ikke altid korrekte. Lyt til andre når de fortæller om deres forskningsresultater, samtidig med du vurderer, om resultaterne lyder fornuftige, og du finder dokumentation til at understøtte udsagnene. Du kan eksempelvis dykke ned i gamle folketællinger og immigrationsregistre, da de kan afsløre forkerte detaljer, ligesom du kan være heldig og opdage ukendte slægtninge.

Tjek dine datoer: Hold øje med datorækkefølgen (dag/måned/år i forhold til år/måned/dag), som varierer afhængig af, hvor dine forfædre boede. Spørg dig selv om datoerne lyder fornuftige. Du bør eksempelvis tjekke en ekstra gang, når du forbinder en kvinde med et barn, hvis kvinden ville være et sted i 60ern eller ældre, da barnet blev født – det giver ikke just mening.

Sæt dig ind i den historiske kontekst: Hændelser som naturkatastrofer, krig, hungersnød og politisk uro har ofte været årsagen til, at folk flytter og bosætter sig andetsteds. Forestil dig eksempelvis hvad der skete med familiemedlemmer, da Napoleon invaderede det meste af Europa, eller hvis medlemmer af din familie døde af kolera samt andre af datidens sygdomme. Overlevede dine slægtninge, fordi de emigrerede, kæmpede en brav kamp eller noget helt tredje?

Gennemgang: Fra tid til anden bør du tjekke informationerne, du har indsamlet. Sommetider dukker nye detaljer op, indenfor et område du netop har beskæftiget dig med, men da du fik oplysningerne i tidernes morgen, var detaljerne endnu ikke relevante.

Vær ihærdig: Blev ved og giv aldrig op. Du skal nok finde noget spændende om din familie før eller senere.

Vær tålmodig: Slægtsforskning er en beskæftigelse, der aldrig får en ende. Prøv at undgå at blive frustreret, hvis du ikke finder præcis, hvad du leder efter i et bestemt register, eller hvis du ikke har haft et gennembrud i et stykke tid. For du ved ikke på forhånd, hvorfra dit næste spor kommer. Selv den mindste detalje kan føre til i en ny og interessant retning.

Del din familiehistorie: Familiemedlemmer kan hjælpe med at tilføje nye navne og fotografier til dit stamtræ, hvis du deler familiens historie med dem. En gang i mellem er det eneste, du har brug for et par friske øjne til at se på tingene.

Gør andre en tjeneste: Du kan hjælpe andre med deres forskning, og de vil være taknemmelige – det kan være, de kan gengælde tjenesten en dag, hvor du har behov for hjælp.

Fornøjelse frem for alt!: Slægtsforskning er en uendelig rejse tilbage i tiden med mange sving. Husk, du er en del af historien, og hvis du ser afdækningen af familiens oprindelse som en oplevelse frem for et mål, du skal nå, vil du opdage, at det er en fornøjelig rejse.

Tags: ,