Efternavne

Vi har de seneste 300 år fået flere navnelove, med henblik på at få både styr på familie navne samt at følge med tiden til folks ønsker om nye normer.

Den 30. maj 1828 kom en dåbsforordning, der kan ses som den første navnelov for Kongeriget Danmark. Som fremtidigt slægtsnavn skulle man bruge det patronym eller tilnavn, som var almindeligt brugt i slægten på det tidspunkt. Hvis man ville bruge et patronym, skulle det være med endelsen -sen.

Loven af 1828 var særdeles upopulær, og mange havde meget svært ved at forstå hensigten med den. Det førte til stor forvirring i de følgende år. Mange forsøgte at omgå loven, f.eks. ved brug af dobbelte patronymer. Poul Pedersens søn blev døbt med navnet Peder Poulsen Pedersen. Den 4. marts 1857 kom derfor en lov om forandring af dåbsforordningen fra 1828. Denne lov præciserede og strammede yderligere reglerne for brug af faste slægtsnavne.

Et navn kunne bevilges, hvis ansøgeren dokumenterede, at navnet havde været almindeligt brugt i slægten gennem flere generationer eller hvis ansøgeren havde indhentet tilladelse fra alle nulevende bærere af navnet. En anden mulighed var, at vælge et helt nyt navn, som ikke tidligere havde været brugt i landet. I den forbindelse blev der udarbejdet en liste med flere tusinde forslag til nye slægtsnavne. Samtidig blev der lavet en liste med forbeholdte, d.v.s. beskyttede efternavne, som andre ikke kunne få.

Herved opstod der en masse nye navne opkaldt efter det sted man kom, i min slægt kom Halkjær, Thoustrup ind i slægten, Halkjær navnet havde været brugt 2 generationer længere bagud, og blev dermed brugt igen. Halkjær er en gård ved Ringkøbing, der findes flere steder i landet med det navn.  Også findes flere Thoustrup slægter som ikke er i familie med hinanden, da der findes flere gårde med det navn.

Thoustrup navnet var efter en gård hvor min oldefar havde boet på i sin barndom. Selvom han var flyttet fra gården allerede i 1876 og bygget ny gård, ved navn Møltoft, hvorfor han ikke valgte det står i det udvise.

Sidenhen har navneloven blevet fornyet. I 1961 iførtes mellemnavne, så kvinder kunne beholde deres efternavn som mellemnavn ved giftermål.

Fra 1982 kunne man å selv vælge om det var mandens eller kvindens efternavn man skulle have efter giftermålet.

I 2005 blev navneloven ændret markant, det vil være helt uoverskueligt at komme ind på det her.

Her henvises til: http://www.themis.dk/searchinclude/Lovsamling/Navneloven.html. Hvis man vi se alle de ændringer der kom det år.

Av: Steen Roed Thoustrup