Vi introducerer DNA-match Tjekker siden

Hvis du har taget en MyHeritage DNA test eller uploadet din DNA data til MyHeritage, vil du have modtaget en liste over dine DNA Matches. Listen viser personer hvis DNA matcher din, procentdelen af DNA I har til fælles, og dit mulige forhold til personen. DNA-resultater kan medføre adskillige mulige forhold mellem dig og en DNA-match, som f.eks. grand- eller grand grandfætter, men nu vil du gerne forstå hvordan du helt præcis er i familie med din match. Hvordan kommer du videre herfra?

Vi har netop udgivet en ny funktion – DNA-match Tjekker siden – for at hjælpe dig med at besvare det ovenstående spørgsmål. Den nye side giver en overflod af detaljerede oplysninger om hver af dine DNA-matches. Dine DNA-match detaljer er nu samlet til ét sted med forskellige sektioner, der vil hjælpe dig med at afsløre hvordan matchen kan være relateret til dig. Dette kan åbne døren for nye forbindelser og opdagelser til at avancere din slægtsforskning.

Nedenfor giver vi en omfattende beskrivelse af DNA-match Tjekker siden. Vi anbefaler at læse dette grundigt, da det indeholder vigtige oplysninger om spændende nye funktioner, hvoraf nogle af dem udelukkende er tilgængelige hos MyHeritage.

Adgang til Match Tjekker siden

Som vist nedenfor, skal du klikke på knappen “Se match” på listen over DNA-matches i nederste højre hjørne, på hvilken som helst af dine matches.

DNA-match Tjekker siden (klik for at zoome)

Hvis du har brug for en påmindelse om hvordan du kan udnytte funktionerne i DNA match-listen fuldt ud, kan du læse vores tidligere blogindlæg.

DNA-match Tjekker siden viser alle relevante data om matchen, og kombinerer informationer fra DNA og stamtræer. Den vises i en brugervenlig side-om-side sammenligning. Nedenfor kan du se hvordan siden ser ud, og under billedet opdeler vi sektionerne for dig.

DNA-match Tjekker siden (klik for at zoome)

DNA-match Tjekker siden inkluderer følgende sektioner:

Smart Matches

Smart Matching™ er en MyHeritage-teknologi, der matcher personer i dit stamtræ med personer i andre stamtræer som brugere over hele verden har oprettet på MyHeritage.

Tilstedeværelsen af Smart Matches øger tilliden til dine DNA-matches. Hvis du deler en procentdel af DNA med nogen, og jeres stamtræer også har Smart Matches, øger det sandsynligheden for at I er relateret, og gør det lettere for dig at forstå hvordan I er relateret. Du kan kontakte matchen og I kan lære af hinanden om jeres fælles familiemedlemmer.

Smart Matches™ sektion (klik for at zoome)

Når en DNA-match er sand, det vil sige når den ikke er en falsk positiv, betyder det at du og matchen har en fælles forfader, hvorfra I begge har arvet noget DNA. DNA-matchen er fundet af MyHeritage hvis I begge har arvet de samme DNA-segmenter fra forfaderen. Hvis du har Smart Matches med dit DNA Matches’ stamtræ, kan det indeholde jeres fælles forfader, eller i det mindste hjælpe dig den rigtige vej for at finde den pågældende forfader.

Vi har fundet ud af, at i mange tilfælde hvor DNA bringer to pårørende sammen, er de ikke bekendt med hinanden, og det er sjældent at deres familietræer overlapper hinanden. Derfor vil der i de fleste af de DNA Matches du tjekker ikke vil være en Smart Matches sektion. Du skal glæde dig over det når sektionen eksisterer, da du dermed sandsynligvis vil være i stand til at finde ud af hvordan I er relateret.

Slægtsefternavne

Slægtsefternavne er efternavnene på dine direkte forfædre (eller efternavnene på dine DNA Matches’ direkte forfædre), der hentes fra dine stamtræer på MyHeritage. I DNA-sammenhæng er dine forfædre’s efternavne meget vigtige da hver person er en aggregering af DNA-segmenter fra sine forfædre. Derfor indikerer slægtsefternavne de familier hvorfra folk har arvet deres DNA, forudsat at deres stamtræer er korrekte og tydeligt skildrer deres biologiske rødder.

Hos MyHeritage har de fleste DNA-kunder heldigvis stamtræer, hvilket giver os mulighed for at hente efternavne på forfædre og sammenligne dem med de fleste DNA-Matches.

Hvis du og en DNA Match har delte efternavne på forfædre, vil dette afsnit vise efternavnene på de forfædre I har til fælles. Det vil sige, de efternavne der eksisterer i begge jeres stamtræer op til 10 generationer tilbage.

Delte slægtsefternavne (klik for at zoome)

Denne sektion kan være ekstremt brugbar til at fastslå hvilken fælles forfader du og din match deler, hvilket hjælper dig med at identificere en potentiel fælles forfader. Pas på hvis efternavnet på dine forfædre er meget almindelig, som f.eks. Jensen eller Hansen, for i de tilfælde er det meget sandsynligt ikke fra den samme familie. Men hvis efternavnet på dine forfædre som du og din match deler er meget sjældne, som f.eks. Gauengaard eller Skovbølling, er du helt sikkert på nippet til at forstå hvordan I er relaterede.

Klik på knappen “Se alle slægtsefternavne” nederst til højre i denne sektion for at åbne et nyt vindue med en alfabetiseret liste over alle slægtsefternavne i både dit stamtræ og din DNA Match’s stamtræ. I det nye vindue vil du kunne bladre gennem alle slægtsefternavne, og de efternavne I deler vil blive fremhævet i lilla.

Liste over alle slægtsefternavne (klik for at zoome)

Har du ikke nogle delte slægtsefternavne? Så vil vi stadig vise dig efternavnene på forfædre i både dit stamtræ og din match’s stamtræ. Dette kan være nyttigt hvis et af din match’s efternavne ligner dit (dog med en anden stavemåde), eller måske vil der være et efternavn der får en klokke til at ringe og minde dig om et familiemedlem der endnu ikke er blevet tilføjet til dit stamtræ.

For eksempel kan du have forfædre med efternavnet Klarskov, men du ved ikke præcis hvor de passer ind i dit træ, så du har aldrig tilføjet dem. Efter at have gennemgået efternavne på en DNA-match’s forfædre, kan det være, at du bemærker at de har efternavnet Klarskov i deres træ, og at du dermed kan begynde at samle puslespillet om hvordan I er relateret.

Ved siden af hvert slægtsefternavn nævner vi også associerede lande hvor der opstod vigtige begivenheder (fødsel, ægteskab, død, begravelse osv.) for forfædrene med det efternavn. Dette vil være nyttigt, når du forsøger at forstå det mulige forhold du muligvis har med din DNA-match. For eksempel, hvis I begge deler et slægtsefternavn fra samme land, kan det øge tilliden til matchen. Du bliver måske ikke begejstret for at dele efternavnet Levin, men hvis I begge har forfædre med efternavnet Levin fra Ungarn, kan det pludseligt være mere interessant. Hvis I ikke har et delt efternavn, men I deler forfædre fra de samme lande, kan det betyde at I deler rødder fra samme region.

Listen over efternavne på forfædre og deres lande, endda uden for DNA-konteksten, er meget praktisk. Vi anbefaler, at genealoger kopierer listen over slægtsefternavne, og bruger den når de e-mailer andre genealoger, da listen tjener som en nyttig måde at udtrykke sine forskningsinteresser på. Nogle slægtsforskere bruger endda slægtsefternavne som deres e-mail underskrift!

Delte DNA-matches

Delte DNA-matches er personer der deler DNA med både dig og din DNA-match, hvilket betyder at I begge har samme person i jeres liste over DNA-matches. Dette er en anden måde at øge tilliden til din DNA-match, og hjælper dig med at lære hvilken side af familien din DNA-match er på.

MyHeritage har en unik måde at vise delte DNA-matches på. I modsætning til andre DNA-test tjenester viser vi – i  ét diagram – hvordan både dig og din DNA-match er genetisk relateret til den samme person.

Delte DNA-matches sektion (klik for at zoome)

I denne sektion kan du klikke på navnet af hver delt DNA-match, hvilket giver dig muligheden for at gå til DNA-match Tjekker siden for den specifikke match.

Hvis du og din DNA-match har mange delte DNA-matches, kan du klikke på knappen “Vis flere DNA-matches” nederst i højre hjørne af sektionen for at tjekke alle jeres delte DNA-matches.

Siden “Delte DNA-matches” hjælper dig med at klynge vores DNA-matches. Hver klynge kan indikere matches med den samme fælles forfader (nogle gange kan der være flere forskellige forfædre). Du kan samarbejde med dine matches med henblik på at prøve at afgøre hvem den fælles forfader er.

Med tiden vil du lære at sætte pris på mulighederne der ligger i ‘Delte DNA-matches’ siden. Hvis du for eksempel gennemgår en match og ser din onkel fra din fars side i listen over delte matches, er det en god indikation på at matchen også er fra din fars side. Hvis flere af dine familiemedlemmer bliver DNA-testet, vil det hjælpe dig med at få mere værdi fra siden ‘Delte DNA-matches’, da det vil hjælpe dig med at klargøre vejen til den fælles forfader for mange af dine matches.

Slægtstavle diagram

Et slægtstavle diagram viser hovedpersonen og hans/hendes direkte linje af forfædre, dvs. forældre, bedsteforældre, oldeforældre osv. Disse diagrammer er særligt nyttige når man leder efter fælles forfædre, og til at identificere almindelige navne som kan give en idé om hvordan I er relaterede.

Slægtstavle diagrammet viser din match’s direkte forfædre i én fane og dit eget slægtstavle diagram i fanen ved siden af. At se slægtstavlen på din match’s stamtræ på den måde, gør det nemt at kontrollere hvor jeres træer muligvis overlapper hinanden, og for at se om du får øje på noget der virker bekendt.

Slægtstavle diagram sektion (klik for at zoome)

Slægtstavle diagrammet er sammenpresset til at vise meget information i et småt område.

For at se det fulde træ skal du klikke på “Se hele træet” nederst i højre hjørne.

Kvinder vises i slægtstavlen med deres pigenavn. For at se flere oplysninger om hvilken som helst person, skal du holde musen over kortet. En boks dukker op, som vist nedenfor, med flere oplysninger såsom fødested og dødssted. Det vil også give dig nyttige links til at se stamtræet for den pågældende person, besøge profilen, eller undersøge personen i MyHeritage’s enorme samling på 8,1 mia. historiske optegnelser.

En persons personlige oplysninger med slægtstavle diagram (kilk for at zoome)

Hvis du bruger MyHeritage DNA og stadig ikke har et stamtræ på MyHeritage, vil det være en god idé at bygge et nu. Det er meget nyttigt med henblik på at give mening til dine DNA-matches, og vil også være nyttigt for andre brugere hvis DNA matcher din.

Når man ser på en anden persons stamtræ, vil levende forfædre blive privatiseret.

Delte etniciteter

For hver DNA-test der er taget hos MyHeritage, eller uploadet til MyHeritage, beregner vi et Etnicitet Estimat, som finder etniske oprindelser. MyHeritage tilbyder resultater fra 42 forskellige etniske regioner – mere end nogen andet større kommerciel DNA-test firma.

‘Delte etniciteter’ sektionen sammenligner Etnicitet Estimatet for din DNA-match med din egen for at finde ligheder. Denne interessante sektion er visuel og vises kun på denne måde hos MyHeritage. Du vil se den nøjagtige procentdel af dine etniciteter side om side med din DNA Match’s etniciteter, og dem I deler vil blive fremhævet i lilla.

Delte etniciteter sektion (klik for at zoome)

‘Delte etniciteter’ sektionen kan være nyttigt til at angive de områder, hvor du og din DNA Match kan have fælles rødder fra jeres forfædre. Vær dog opmærksom på, at du måske deler etnicitet med en DNA-match, men ikke fordi du arvede det fra den fælles forfader I deler. Hver af jer har muligvis fået den etnicitet fra andre forfædre som I ikke deler.

Du kan bruge knapperne øverst i højre hjørne til kun at vise fælles etniske grupper eller til at vise alle etniske grupper. Klik på etniciteterne for at læse flere oplysninger om dem.

Næste skridt

Vi er ikke færdige med Match Tjekker siden endnu! Yderligere funktioner er på vej til at gøre Match Tjekker siden endnu mere informativ og nyttig, såsom den almindeligt forespurgte kromosombrowser. Så hold øje med siden!

Pris

For MyHeritage DNA-brugere, kræver nogle sektioner af Match Tjekker siden et abonnement for at se dem i deres helhed. Brugere med Premium, Premium Plus eller Komplet abonnement har fuld adgang til alle sektioner på Match Tjekker siden, mens brugere uden abonement vil få en delvis visning af nogle sektioner.

Bemærk: Nogle af ovenstående funktioner vises muligvis ikke for hver af dine DNA-matches hvis de ikke er relevante for den match. For eksempel, hvis du matcher med en person der ikke har et slægtstræ, kan du ikke se trækomponenter som slægtstavle, delte slægtsefternavne eller Smart Matches.

Konklusion

Udnyt vores nye DNA-Match Tjekker side og dyk ned i dine DNA-matches. Matches der tidligere blev overset, kan nu udforskes for nye mulige familieforbindelser. I stedet for at lægge puslespillet sammen fra start af, vil disse nye værktøjer hjælpe dig med at forstå hvordan du er relateret til dine matches.

Er du ikke en del af DNA fællesskabet endnu? Bestil dit MyHeritage DNA-kit i dag, eller upload dine DNA-data til MyHeritage hvis du allerede har fået dit DNA testet af et andet firma, og modtag en omfattende DNA-etnicitetsanalyse og DNA-matching gratis.

God fornøjelse!

Skriv en kommentar.

Denne e-mailadresse er privat og kan derfor ikke vises.