Kontakt til DNA-matches er nu gratis

Kontakt til DNA-matches er nu gratis

Som svar på den store efterspørgsel vi har modtaget, er det nu helt gratis for alle MyHeritage DNA-brugere at kontakte DNA-matches. Det forbliver gratis for folk der uploader DNA-data til MyHeritage, og for første gang er det også gratis for brugere med MyHeritage DNA-kits, der ikke har en abonnementsplan. Vi gør det gratis først og fremmest fordi dette har været en hyppig anmodning fra vores brugere. Derudover mener vi at det vil gavne fællesskabet, fordi flere brugere vil kontakte deres DNA-matches, hvilket resulterer i flere familie genforeninger, flere opdagelser og øget samarbejde.

På DNA-match listen, kan du klikke på “Kontakt” knappen for enhver af dine DNA-matches for at sende en besked. Hvis DNA-matchen ikke er administrator af hans eller hendes eget DNA-sæt, har du mulighed for enten at sende en besked til DNA-matchen, eller til den person der administrerer deres sæt.

Når du sender en besked til en person, modtager de en e-mail fra MyHeritage om at de kan læse din besked via MyHeritage-indbakken. De vil ikke kunne se din e-mailadresse. Det er gratis for modtageren af en besked at se din besked, og også gratis at svare på beskeden. Husk dog, at der er nogle folk der vælger at ignorere e-mails, eller beslutter sig for ikke at reagere på beskeden! Hvis du ikke modtager et svar, og du tror at modtageren ville være meget interesseret i din besked, kan du sende dem en ny besked, eller prøve at finde dem på hjemmesider som Facebook eller LinkedIn.

Vær opmærksom på, at mens det nu er gratis at kontakte DNA-matches, kræver det stadigvæk et abonnement for at kontakte brugere i andre sammenhænge (f.eks. ved Smart Matches).

God fornøjelse,
MyHeritage-teamet