Ny funktion: Etniciteter over hele verden

Som følge af at MyHeritage DNA har passeret én million mennesker i DNA-databasen, frigiver vi en sjov og kreativ funktion baseret på aggregerede, anonyme etnicitetsdata fra vores brugere. Den nye funktion, etniciteter over hele verden, giver dig mulighed for at udforske de mest almindelige etniciteter i forskellige lande, og de primære lande for hver etnicitet, ifølge data fra brugere som har købt MyHeritage DNA-sættet eller uploadet DNA-data til MyHeritage.

Denne nye interaktive funktion er gratis for alle, også selvom du aldrig har taget en DNA-test. Selv om du ikke har brug for en DNA-test for at bruge denne funktion, kan du, hvis du har lyst, bestille MyHeritage DNA-testen eller uploade DNA-data fra et andet firma.

Oversigt

For at navigere til den nye funktion, vælg “Kort over etniciteter” fra DNA-menuen.

Vi kunne ikke kalde den “Etniciteter over hele verden” i menuen, da det er for langt! Dette vil tage dig til hovedsiden af Etniciteter over hele verden-funktionen.

Vælg fanen “efter land” for at se de største etniske grupper i et specifikt land; eller vælg fanen “efter etnicitet” for at se de primære lande for en bestemt etnicitet.

Største etniske grupper i hvert land

Ved at vælge fanen “efter land” kan du se de største etniske grupper i hvert land. Disse oplysninger er i øjeblikket tilgængelige i mere end 50 lande, og flere lande vil blive tilføjet i fremtiden. Vælg et land fra listen, eller på kortet, for at se de mest almindelige etniske grupper i det land. Landene er arrangeret efter kontinent, og hvis navnet på et land vises i en nedtonet grå, betyder det at vi endnu ikke har nok data fra det land. Du kan vælg iblandt lande der er angivet i sort.

Vælg et land fra listen eller klik på det på kortet, for at se de etniciteter der forekommer oftest

Når du vælger et land, vil du se en liste over de oftest forekommende etniske grupper af DNA-testtagere der i øjeblikket bor i det land, baseret på aggregerede data fra MyHeritage-brugere. Det er vigtigt at bemærke, at dette er baseret på brugernes bopæl og ikke på det land hvor de er født ifølge deres stamtræer. Når du f.eks. vælger “Sverige”, vil du se, at den største etnicitet er skandinaver (80,1% af testpersonerne havde mindst 5% af den etnicitet), efterfulgt af finner på 29,9%. I lande med mange indvandrere kan resultaterne være overraskende.

De største etniciteter i Sverige, vist i listeformat med procentdele, og repræsenteret geografisk på et verdenskort.

Du vil se op til de 5 etniciteter der forekommer oftest i det land du vælger. For at se en komplet liste, klik på “Vis alle etniciteter”.

Når du lægger alle procentdelene for regionerne sammen, vil de ikke komme op på 100%, da vi ikke viser hvor meget skandinavisk hver person i Sverige har modtaget i deres DNA-resultater. I stedet ser du procentdelen af MyHeritage DNA-brugere i Sverige, der har mindst 5% skandinavisk i deres etnicitetsskøn.

Du kan vælge et andet land ved at navigere tilbage til den komplette landemenu fra linket “Alle lande” eller “Vælg et andet land” -linket.

Største etniciteter i hver stat

For USA kan du se de største etniciteter efter stat. Dette kort og liste fungerer på samme måde som det globale kort og liste – du skal blot vælge en hvilken som helst stat for at se de mest almindelige etniske grupper der.

Primære lande for hver etnicitet

Du kan også se, hvor forskellige etniske grupper forekommer oftest. Naviger til etnicitetsvisningen ved at klikke på fanen “efter etnicitet”. Vælg derefter en etnicitet fra listen eller kortet.

Vælg en etnicitet fra listen eller kortet for at lære hvilke lande der har flest folk med den etnicitet

Hvis du f.eks. vælger “Skandinaver”, vil du se de lande hvor det største antal MyHeritage DNA-brugere modtog skandinaviske resultater i deres etnicitetsskøn. Husk, at disse er lande baseret på nuværende bopæl, og ikke fødsel. Op til de 5 lande med flest personer fra den etnicitet vil blive opført i resultatfeltet, begyndende med det land hvor den højeste procentdel af folk er skandinavisk.

Primære lande for skandinavisk etnicitet, vist i listeformat med procentdele, og efter geografisk placering på kortet

Hvordan kan du sammenligne?

Etniciteter over hele verden-funktionen er sjov at udforske og er tilgængelig for alle – du behøver hverken at tage en DNA-test eller være logget ind på MyHeritage for at tilfredsstille din nysgerrighed. Du kan vælge et land for at se dets største etniske grupper, og derefter klikke på en af de anførte etniske grupper for at se de primære lande, og så videre.

Men hvis du er logget ind og har DNA-data, kan du sammenligne dine egne etnicitetsresultater med vores store DNA-database. Klik på linket “Vis dit DNA resultat” for at se dit etnicitetsskøn.

 

Klik på en af dine etniske grupper for at undersøge i hvilke lande eller amerikanske stater dine etniske grupper forekommer oftest.

Se dit etnicitetsskøn og klik på en af dine etniciteter for at se deres primære lande

Bemærk: Frankrig er ikke markeret på ovenstående kort, da DNA-test ikke er tilladt i Frankrig, så der er i øjeblikket ingen MyHeritage DNA-brugere der bor der. Ellers ville vi forvente, at Frankrig skulle være et af de primære lande med nord- og vesteuropæisk etnicitet.

Opsummering

Vi er glade for at kunne frigive den nye funktion, etniciteter over hele verden, i beta. Alle kan nu undersøge hvor etniciteter forekommer oftest, og de største etniske grupper i forskellige lande rundt om i verden. Vi håber at du kommer til at have det sjovt med dette! Denne nye funktion bliver bedre med tiden, da vores DNA-database fortsætter med at vokse, og som konsekvent af at vi forbedrer nøjagtigheden af vores etnicitetsskøn, som planlægges til de kommende måneder.

God fornøjelse!
MyHeritage teamet

Skriv en kommentar.

Denne e-mailadresse er privat og kan derfor ikke vises.