Historien om Hartmann-slægten: Slægtsforskning giver identitet og kontinuitet

Kommentarer.1

MyHeritage-bruger Helle Rau Hartmann fra Vejle har altid ønsket at slægtsforske. Hun fandt det dog først overskueligt, da hun ved et tilfælde faldt over online-programmet MyHeritage, og først efter at kirkebøger og folketællinger blev tilgængelige online. I dag har hun mere end 96.000 personer i sit stadigt voksende slægtstræ.

Søgen efter egen identitet

Helle blev tidligt gift og skilt, studerede og arbejdede som enlig mor, og sidenhen oplevede hun tabet af en ung søn. Derfor kom slægtsforskningen til at vente i årtier.

Som teenager følte jeg mig opfattet som en yngre version af mine 3 søskende, og alle omkring mig vidste lige præcis, hvad jeg skulle med mit liv. Jeg følte mig fastklemt, afbrød min gymnasieuddannelse, giftede mig som 17-årig med en (lidt for) spændende sømand, og gik lige fra at være barn til at være mor og hustru. Ægteskabet viste sig dog lige lovligt udfordrende, og som 21-årig stod jeg alene med 2 børn.

Først nu stod Helle egentlig for at skulle opbygge sin egen voksenidentitet. Ungdomsårene var tabt, men hun tog nu en højere uddannelse under vanskelige økonomiske forhold, men med klar fokus og motivation. I stedet for sit gamle pigenavn antog hun sin mormors pigenavn, Hartmann. Dog beholdt hun mellemnavnet Rau fra sin fars side. Nu var hun en person med en identitet og egne livsvalg, og ikke kun den lille søde og artige pige, som var til for at opfylde andres behov og forventninger.

Søgen efter samhørighed og kontinuitet

I situationen kunne jeg specielt relatere til min mormor, Marie Kathrine Hartmann, som også giftede sig med en sømand. Hun fødte min mor, Ruth, som 17-årig, og senere endnu en datter.

Helles mormor stod alene med de to små piger, fordi hendes morfar var krigssejler og sejlede våben for englænderne under 2. Verdenskrig. Han strandede i England under det meste af krigen, grundet tyske torpedoangreb og skibsforlis. Derfor kom børnene på børnehjem, til han vendte hjem. Dette var ingen god start for børnene.

To familiefotos med ligheder: Marie Kathrine Hartmann med døtrene Ruth og Lissy i 1938 – og Ruths datter Helle med børnene Xenia og Alex i 1986.  
To familiefotos med ligheder: Marie Kathrine Hartmann med døtrene Ruth og Lissy i 1938 – og Ruths datter, Helle, med børnene Xenia og Alex i 1986.

Var vores slægt mon forbandet?

Siden Helle startede et lille slægtstræ op på MyHeritage i 2010, er det gået stærkt fremad, specielt efter at MyHeritage blev mere avanceret og f.eks. koblet op mod online primærkilder.

Jeg interesserer mig for alle mine slægtsgrene og for den tid de har levet i. Men fra starten var jeg nysgerrig efter, om min mormors slægt mon gemte på en negativ social arv. Jeg vidste, at min mormors mor var ud af en god gårdmandsslægt. Faktisk var min oldemors bror i Kolding oldefar til Danmarks første kvindelige Statsminister. Men min oldefar, Theodor Hartmann, var en fattig og fordrukken daglejer. Ifølge min mormor blev han født som uægte, blev mobbet med det, og var nærmest analfabet.

Helles indledende research viste dog hurtigt, at hendes oldefars forældre var gift, da han blev født, og at hans slægt er ret spændende.

Theodor Hartmann blev født i Skanderup ved Kolding i 1878, knap en måned efter forældrenes vielse. Siden kom mange yngre søskende til, den sidste så sent som i 1898. Flere af sønnerne fik som voksne et alkoholproblem.

Helle kunne dog ikke få mormoderens genfortælling om hendes far til at stemme med fakta. Historien om den uægte dreng fra Fyn, som var vogterdreng og kun kom i skole hver anden dag, uønsket af sin onde stedfar, som sendte ham til Ribe. Her knoklede han og fik bank hver dag for en sikkerheds skyld, ifald han nok på en eller anden måde havde fortjent det – og han måtte sende sin beskedne årsløn hjem til moderen og hendes nye mand. Selv fik han kun et par nye træsko om året. Når han endelig kom i skole, faldt han i søvn.

Engang i klassen havde Helle fortalt historien i forbindelse med højtlæsning af en lignende beretning fra en bog, og da havde læreren gjort indvendinger mod historiens tidsmæssige placering. Mormoderens fortælling måtte være et par generationer ældre, lød det.

Soldaterbillede af unge Theodor Hartmann fra omkring år 1900.
Soldaterbillede af unge Theodor Hartmann fra omkring år 1900.

I dag ved Helle, at historien må have drejet sig om Theodor Hartmanns farfar af samme navn. Han blev netop født uden for ægteskab på Fyn, men i 1828. I kirkebogen havde præsten bevidst sløret forældrenes identitet. Moderen kaldtes ’Trine Schmidt i Holse’, og barnefaderen blot ’Studiosus Pharmacia Hartmann i Bogense’. Barnets navn: Theodor Otto Johan Hartmann.

Helles mormor må have misforstået, hvilken Theodor historien handlede om. Moderen til den lille Theodor i Brenderup var skipperdatteren Mette Chatrine Schmidt fra Stige, Lumby Sogn, mens barnefaderen var den apotekerstuderende, senere læge og kirurg i Hørsholm, Jens Arnholt Gotfriedt Hartmann. Sidstnævnte døde som velhavende enkemand i Hørsholm, men havde i testamentet intet nævnt om sin uægte søn. Formuen gik til nogle niecer og til en trofast husholderske gennem mange år. Blandt dokumenter på Rigsarkivet er en svogers beskrivelse af Jens Hartmann som en lukket mand omkring familiære forhold, uden forbindelse til sin familie i mere end 30 år, bortset fra en søster og nævnte svoger.

Fra Chirurg Jens Arnholt Gotfriedt Hartmanns og hustrus testamente.
Fra Chirurg Jens Arnholt Gotfriedt Hartmanns og hustrus testamente.

Jens Hartmann kom i 1818 som 16-årig til Bogense Apotek fra Fredericia. Konfirmeret i Fredericia med karakteren UG. Ifølge borgerprotokollen for Bogense 1830 var Jens cand.pharm. og købmand, bortrejst 1833. 1858 giftede han sig med en uægte datter af Carl Adam Minor Maaløe. Jens’s far, Karl Theodor Gottfried Albrecht Hartmann, var Bataillons-Chirurg i dansk tjeneste fra 21-års-alderen, indkvarteret 1787 i Nyborg som Theodor Hartmann. I 1796 blev han i Horsens viet til Ottoina Onsberg fra Fredericia, datter af Vagtmester Jens Rasmussen Onsberg.

Jens’s flamme i Bogense, den unge skipperdatter, blev født 1800 i Stige, Lumby Sogn, et lille velbeslået samfund, hvorfra skipperne gik på langfart til bl.a. Norge, de baltiske lande, Lübeck og Middelhavet. Mette Chatrines far var Andreas Petrus Villumsen Schmidt, og moderen var Kirsten Christiansdatter Ritz. Andreas Petrus havde ved dåben fornemme faddere, idet barnets far var Kongelig Toldvisiteur og søn af Byfoged og Prokurator Christen Villumsen Schmidt og Ide Margrethe Hybertz. Særligt bemærkelsesværdige blandt fadderne var Andreas Petrus von Bernstorph, dansk minister, og Grev Johan Hartwig Ernst von Bernstorph, dansk-tysk adelsmand, Gehejmeråd og dansk Gehejmeminister.

Christen Villumsen Schmidt var søn af barber og regimentskirurg under den skånske krig, Villum Schmidt fra Pommern og Kirsten Sørensdatter Raffn, kræmmer- og købmandsdatter fra København. Ide Margrethe Hybertz var datter af Skipper, Rådmand og Købmand Jacob Otto Petersen Hybertz, blandt hvis aner var en Slotsskriver på Aalborghus og en række driftige, hollandske handelsfolk i Helsingør.

Det er alt sammen så flot og så fint. Men hvorledes endte det alt sammen ud i min oldefars familie, som var fattig og fordrukken?

Social status kan fordufte på et splitsekund

Som jeg ser det, gik det hele galt, da den gamle Bataillons-Chirurg Hartmann døde i Fredericia 1813, nok i vanære og for egen hånd, under Statsbankerotten. 1813 er året, hvor Danmarks deltagelse i Napoleonskrigene medførte økonomisk sammenbrud. Modsat sine ældre søskende fik sønnen Jens ikke i tide en ægtefælle fra de højere sociale lag, og han stod uden sin formuende fars beskyttelse og uden hans nyttige netværk.

Som ensom studerende i Bogense kom Jens til at gøre skipperdatteren gravid. Hendes slægt rummede præster og en provst, hvilket nok spillede ind ved den slørede dåbsindførsel for sønnen. Skønt drengens far og mor aldrig blev et par, fik han begge familiers navne. Han kom i pleje hos sin moster og onkel i Asperup, og moderen blev husjomfru på præstegården sammesteds. Da moderen gifter sig i Ribe 1840, vidner intet om, at hun har fået et barn uden for ægteskab med en anden mand forinden: ’Viet i Kirken den 29. maj 1840, Ungkarl Kjøbmand Peder Simonsen, 31 Aar, i Ribe. Jomfru Mette Cathrine Schmidt, 40 Aar, i Ribe. 

Plejebarnet Theodor Otto Johan Hartmann blev som 9-årig sendt over til sin mor og stedfar i Ribe, men var uønsket af stedfaderen. Drengens liv tog nu en sørgelig drejning, og efterkommerne fik sociale problemer og forfaldt til flasken.

Gåder holder interessen oppe

Allerede i 2012 begyndte Helle at inddrage DNA-tests i slægtsforskningen, idet hun fik både sig selv og begge forældre testet.

Navnlig da MyHeritage gik ind på markedet, kom der gang i sagerne. Nye matches dagligt udgør et fantastisk værktøj til min videre slægtsforskning, og er med til at opklare gåder og bekræfte hypoteser i slægtsforskningen, også i min Hartmann-slægt. Det er med til at holde interessen oppe

Helle Rau Hartmann fascineres over sin slægtsforsknings bekræftelse af, at de valg vi træffer i livet, kan præge flere generationer frem i tiden.

Skriv en kommentar.

Denne e-mailadresse er privat og kan derfor ikke vises.

  • Helle Rau Hartmann


    23. september 2018

    PS: Hovedbilledet i de brunlige Sepia-toner forestiller familien Hartmann ved en bænk i haven, 1914. Min oldefar og oldemor sidder på bænken, omgivet af deres 3 ældste børn, Karen, Johannes Anton Karl og Henriette (kaldet Jette). Min oldemor venter her min mormor, som kom til at hedde Marie Kathrine Hartmann.

    Oldefar hed Theodor Hartmann og var født i Skanderup ved Kolding.
    Oldemor hed Caroline Else Kathrine Benedicte Madsen og var født på fattiggården i Gamst, Andst Sogn. En af hendes brødre blev oldefar til forhenværende Statsminister Helle Thorning-Schmidt.

    Karen har jeg kendt. Hun var en rolig og dejlig kvinde, fuld af overskud, spredte hygge, tryghed og nybagt julekage omkring sig, bagt i ovnen i stuen i det lille husmandssted i Hjelmdrup, Egtved. Lillebroderen Johannes fik et kummerligt og sørgeligt liv, idet han blev alvorligt syg allerede som teenager. Jette blev en statelig husmandskone i Ødsted mellem Egtved og Vejle.

    Min mormor var rødhåret og bleg, og hendes mor overbeskyttede hende mod solen ved at give hende hat og langærmede kjoler på om sommeren. Da kosten i det fattige hjem, hvor faderen drak og sled og slæbte som daglejer, mestendels bestod af grød og søbemad, kom min mormor til at lide af Engelsk-syge, dvs. alvorlig D-vitamin-mangel. Derfor kunne hun først gå på sine svage ben som 5-årig, og hendes ansigts- og kranieknogler kom til at bære præg af lidelsen. Men hun blev rask igen, da lægen anbefalede levertran.

    Min oldemor var en dejlig og kærlig, stille, rolig og ydmyg dame, som måtte tåle meget fra sin mands side. Hun var proper og dygtig til at sy og strikke. Hun syede alle sine flotte kjoler selv, lige fra hun var en ung pige.