Faren bag fars dag

Kommentarer.

I morgen fejrer vi fars dag i Danmark. Det er en speciel dag, hvor vi hædrer vores fædre og bedstefædre.

Ideen til Fars Dag stammer fra USA, hvor Sonora Smart Dodd fra Spokane, Washington blev inspireret af mors dag, den særlige dag for at hædre vores mødre, og følte at der ligeledes burde være en dag til ære for fædrene. Hun ønskede at ære sin egen far, William Smart, en borgerkrigsveteran. William havde helt selv opdraget sine moderløse børn på en gård i det østlig Washington.

Sonora beskrev sin far som “både mor og far til os i 21 år.” Han havde fem børn med sin første kone der døde, seks med sin anden kone der også døde, og opdragede desuden tre stedbørn fra sin anden kones børn fra et tidligere ægteskab. Han var hvad man kan betegne som en ægte familiefar!

Se det komplette Smart slægtstræ på MyHeritage.

Gennem årene tog William sig af sin store husstand og sine børn med og uden hjælp fra en ægtefælle. I den følgende optegnelse fra den amerikanske folketælling i 1880 var William, 37, gift med sin anden kone, Ellen Victoria. Der var 12 personer i husstanden: William, Ellen Victoria, fem børn fra Williams første ægteskab (Mary, Martha, William, Susan og Annie) og tre børn fra Ellen Victorias tidligere ægteskab (John, James og Liuary). Williams søster, Marthy, boede også sammen med familien med sin datter Dora.

Sonora blev født i 1882, to år efter denne folketælling, og var den eneste datter af William og Ellen Victoria. Da Ellen Victoria døde i 1898, fortsatte William med at opdrage deres børn alene.

I 1909 anmodede Sonora Spokane Ministerial Alliance om at lave en “Ære din fars dag”. Hun havde oprindeligt til hensigt at fars dag skulle fejres den 5. juni, hendes fars fødselsdag, som endte med at blive dagen fars dag bliver fejret i Danmark. Men der var ikke nok tid for præsterne til at forberede deres første prædikener. Så i 1910 blev den første fars dag afholdt den tredje søndag i juni. Den 19. juli 1910 proklamerede guvernøren i staten Washington nationens første “fars dag”.

Helligdagen havde ikke særlig meget succes i begyndelsen, så i 1930’erne opsøgte Sonora Smart Dodd detailhandlerne og fortalte dem, at de ville drage fordel af helligdagen da de kunne sælge gaver til fædre, såsom slips, piber, bøger, og mere.

Amerikanerne opfattede fars dag som et forsøg af købmændene for at opnå samme kommercielle succes som mors dag. Offentligheden var ikke så glade for fars dag, og der gik et par årtier før Dodd og handelsgrupperne endelig lykkedes med at gøre fars dag til en speciel dag.

I 1972 underskrev den amerikanske præsident, Richard Nixon, en proklamation, der hædrer fars dag som en officiel national helligdag i USA.

Fars dag-fejringer i andre lande blev inspireret af den oprindelige amerikanske tradition. I Canada, Storbritannien, USA og mange andre lande fejres fars dag på den tredje søndag i juni.  Danmark er det eneste land som fejrer fars dag på den oprindelige dag som Sonora ønskede at dagen skulle holdes, nemlig 5. juni. Da det også er Grundlovsdag bliver den glemt en smule, og med folketingsvalg oven i købet vil fars dag i år formentlig ikke blive husket af mange.

Vi håber at alle som husker det, vil hædre deres far selv hvis det blot er med en lille gestus eller ved at sende en kærlig hilsen, eller til dem som har mistet deres far, at mindes ham.

Glædelig fars dag, Grundlovsdag – og valgdag!

Skriv en kommentar.

Denne e-mailadresse er privat og kan derfor ikke vises.