Ny opdatering af MyHeritage mobilappen

Ny opdatering af MyHeritage mobilappen

MyHeritage mobilappen gør det nemmere end nogensinde, at udforske og dele din familiehistorie på farten. Hvis du endnu ikke har MyHeritage-mobilappen, kan du downloade den her. Den er tilgængelig til iOS og Android, til både smartphones og tablets.

Vi har glæden af at kunne annoncere flere nye funktioner i MyHeritage-mobilappen for at hjælpe dig med at forbedre din familiehistorieforskning. Blandt de nyligt introducerede funktioner er Family Timelines, som giver dig muligheden for at se slægtstræer som du matcher med, muligheden for at vælge hvilke informationer du trækker fra Smart Matches™, en forbedret side til forskning og mere.

Legacy Family Tree Webinars har for nylig holdt et webinar (på engelsk) med Guy Tsype, vores produktdirektør som er ansvarlig for MyHeritage-mobilappen, hvor han giver en detaljeret beskrivelse af alle de nye funktioner:

Family Timelines

Oplev din families historie på en særlig måde ved at benytte dig af Family Timelines. Fra enhver profil i slægtstræet kan du klikke på klokke-ikonet øverst til højre. Du vil derefter kunne dette familiemedlems slægtstidslinje og scrolle gennem deres familiehistorie. Det er en sjov måde at vise og fremhæve familiemedlemmer og deres rejse gennem tiden på.

Jo flere begivenheder og fakta med datoer du tilføjer til slægtninge i dit slægtstræ, desto fyldigere bliver familiens tidslinje. Family Timeline er i øjeblikket kun tilgængelig for smartphones (ikke på iPads og tablets endnu).

Udtrækning af informationer fra Smart Matches 

Ligesom på MyHeritage-hjemmesiden, kan du nu, efter at have gennemgået og bekræftet en match, vælge hvilke nyttige informationer du vil udtrække fra matchen til dit træ, i stedet for at kopiere alle informationer. Der har været stor efterspørgsel efter denne funktion, da mange erfarne slægtsforskere foretrækker at udtrække informationer fra matches manuelt.

Forskning

Vi har fornyet vores søgesider på mobilappen fuldstændigt, for at hjælpe dig med at udforske dine forfædres liv via milliarder af historiske optegnelser.

Som standard udføres din søgning blandt alle optegnelser i SuperSearch. Klik på knappen til højre for “Avanceret søgning” for at justere din søgning yderligere.

Du kan klikke på fanen “Efter samling” for at gennemse vores samlinger eller søge efter en bestemt optegnelsessamling. Ved at vælge en samling, kan du søge efter optegnelser i den specifikke samling.

Se andre slægtstræer

Når du gennemgår en match, har vi tilføjet muligheden for at se slægtstræet til matchen, så du nemt kan sammenligne de to slægtstræer og gennemgå nye informationer. Du har adgang til denne funktion via Smart Matches™ eller DNA-matches.

Deling af billeder

Indtil nu har du kun kunnet tilføje billeder til dit familiewebsted direkte via MyHeritage-appen. Vi har nu tilføjet muligheden for at uploade billeder til MyHeritage fra nogle af de mest populære fotodeling- og redigering-apps. Når du klikker på et billede, kan du vælge delingsknappen for at vælge MyHeritage-appen. MyHeritage-widgeten vil blive vist, og du vil blive bedt om at tilføje en valgfri titel til billedet eller billederne. Derefter vil du kunne uploade billedet eller billederne til en person i slægtstræet eller til et bestemt fotoalbum.

Med MyHeritage-appen vil du aldrig gå glip af en spændende opdagelse. Download den nu, og begynd at bruge den i dag. Vi har planlagt mange nye funktioner til kommende udgivelser, så hold dig opdateret!

Kommentarer

E-mail-adressen holdes privat og vises ikke

  • Teddy Pedersen

    27. juni 2019

    lyder spændende