Sandheden om hvordan skaldethed går i arv

Hvis mange af de ældre mænd i din familie skiller sig ud med deres skinnende, skaldet plet på deres hoveder, kan deres yngre, mandlige slægtninge muligvis undre sig om det er et spørgsmål om tid før det samme sker for dem. Det hævdes, at skaldethed er arvet fra ens morfar. Hvor korrekt er denne påstand?

Skaldethed hos mænd

Forskning i hårtab har for det meste fokuseret på skaldethed hos mænd (på engelsk male pattern baldness (MPB)), i modsætning til skaldethed hos kvinder. Dette skyldes muligvis, at sidstnævnte er mindre synlig. Kvinder har en tendens til ikke at udvikle helt skaldede pletter – i stedet har deres hår en tendens til at blive tyndere.

Forskning viser, at ca. 30% af mænd oplever en vis grad af hårtab inden de fylder 30, 50% inden de fylder 50 og 80% inden de fylder 70 (Hamilton J.B., 1951).

Skaldethed hos mænd begynder normalt med en tilbagegående hårlinje, der bedst kan ses omkring tindingerne, og derefter med en lille skaldet plet på bagsiden af hovedet, der langsomt vokser sig større. I slutningen af denne proces vil de fleste mandlige skaldede mænd kun have en smule hår tilbage bag ørerne og på bagsiden af hovedet i en slags hestesko-mønster.

Hvordan hår vokser og hvorfor stopper det med at vokse?

Hår vokser fra en rod i bunden af hårsækkene på din hovedbund. Det indeholder proteiner, for det meste keratin, sammensat af de forskellige celletyper, der findes i hårsækken. Når cellen øger mængden af proteiner i håret, skubbes den ud af roden og vokser. De unikke egenskaber af hårsækkene bestemmer hårets udseende, som farven og om det er krøllet eller lige.

Et kemisk derivat af testosteron kaldet dihydrotestosteron (DHT), er ansvarlig for hårtabsprocessen. DHT får hårsækkene til at krympe, og håret der vokser inde i disse sække, bliver tyndere og falder til sidst ud. Det faktum, at DHT stammer fra testosteron, kan forklare hvorfor skaldethed er så meget mere almindelig hos mænd end hos kvinder.

DNA og skaldethed

Adskillige omfattende genetiske undersøgelser (Hagenaars et al, 2017; Heilmann-Heimbach et al, 2017; Pirastu et al, 2017) har vist, at DNA spiller en vigtig rolle i at forudsige, om en person kommer til at udvikle mandlig skaldethed. Et af de gener, som er forbundet med hårtab, er AR-genet. Dette gen koder for et protein, der hjælper hårsækkene med at optage hormoner som påvirker hårvækst (såsom testosteron). Det ligger på X-kromosomet – et kromosom, som mænd arver fra deres mødre. Dette er sandsynligvis kilden til påstanden om, at skaldethed er arvet fra ens morfar. For hvis genet ligger på X-kromosomet, og X-kromosomet er arvet fra moren, kan det ikke arves fra faren, eller kan det?

Men som med så mange andre ting inden for genetik er det ikke så simpelt. En af undersøgelserne (Hagenaars et al, 2017) viser, at skaldethed hos mænd er en polygen tilstand: en tilstand, som er forbundet med flere genetiske varianter, ikke kun en enkelt. (Nogle af tilstandene i MyHeritage DNA-testen for Sundhed tjekker for polygene tilstande, såsom hjertesygdomme og brystkræft.) Derudover findes mange af de genetiske varianter, som er associeret med skaldethed hos mænd, ikke på sexkromosomer. Hagenaars’ undersøgelse fandt ud af, at disse er de mest nøjagtige til at forudsige om en person kommer til at udvikle mandlig skaldethed.

Der er med andre ord noget i påstanden om, at mænd arver en tendens til skaldethed fra deres morfar, men heller ikke mere end en smule. Der er mange andre faktorer, som er vigtigere når det kommer til at forudsige om en mand vil udvikle skaldethed.

Findes der skaldethed blandt mænd i din familie? Del dine historier i kommentarfeltet nedenfor!