Adopterede helsøstre fra Danmark og Italien finder hinanden efter 40 år

Kommentarer.

Trine Hyo-Sang Lowton blev som baby i 1979 adopteret fra Sydkorea til Danmark, og havde altid vidst at hun var adopteret, da hun så anderledes ud i forhold til andre børn. Det var et emne som der blev talt meget åbent om i hendes familie, og Trine havde i løbet af sin opvækst ikke store spørgsmål, som hun følte at hun manglede svar på.

Da hun var 14 år gammel, blev hun alligevel interesseret i sin biologiske familie da det koreanske adoptionsbureau fortalte hendes adoptivmor at Trines biologiske mor havde spurgt efter hende på børnehjemmet hun blev adopteret fra. Trine besluttede sig for at sende nogle billeder tilbage og skrev at hun havde det godt, men der kom ikke noget svar tilbage, og senere fandt Trine ud af at hendes biologiske mor aldrig havde hentet brevet.

Lidt over 1000 km sydpå i Italien, voksede Kim Ok ligeledes op med en kærlig familie bestående af sine adoptivforældre og bror, og havde fra en tidlig alder været meget interesseret i at kende sin fortid og lære om sine rødder. Hun rejste som 19-årig tilbage til Daegu, hvor hun var adopteret fra, for at finde informationer om sin biologiske familie. Der fik hun et brev som var lagt sammen med hende i den kirke hun blev fundet i som baby, hvor hendes mor havde skrevet at Kims biologiske far var død i et biluheld, og at hun selv ønskede at tage sit eget liv. Kim kunne senere konstatere at dette ikke kunne være sandt.

Et overraskende DNA-match

Efter at Trines børn havde givet deres far en MyHeritage DNA-test som gave, besluttede Trine sig for også at tage testen, da hun tænkte, at det ville være sjovt at vide mere om sin etnicitet. Da familien sad sammen rundt om middagsbordet og kiggede på DNA-resultaterne, fik hun pludselig øje på en anden del af resultaterne, nemlig DNA-matches. På siden over sine DNA-matches, kom det som et chok da det første hun så var en match med en kvinde hvor der stod “Søster”. Uden at tøve sendte hun en besked til kvinde, der formentlig var hendes biologiske søster.

Trine (til venstre) og Kim (til højre)

Kim Ok havde taget DNA-testen et år forinden, med håb om at finde nogle biologiske familiemedlemmer, men ligesom med hendes søgen i Sydkorea, fandt hun heller ikke nogle DNA-matches som kunne hjælpe hende i sin søgen efter biologisk familie. Dette blev der pludselig ændret på, da hun en dag vågnede og så at hun havde modtaget en email fra MyHeritage.

I emailen var der en besked fra en kvinde som skrev ‘Hej, mit navn er Trine, jeg er fra Danmark, og jeg tror, at du er min søster’.

Kim var i chok over beskeden som hun ikke havde forventet, men havde håbet på lige siden hun tog DNA-testen. Hun skrev straks tilbage til sin nyfundne søster, og de har fortsat med at skrive sammen på daglig basis siden da. De har udover at skrive sammen om de basale oplysninger om deres liv, også delt adoptionspapirer of billeder. Blot nogle måneder efter de først kom i kontakt med hinanden, mødtes de for første gang i Danmark. Deres første møde var uden tårer men med en masse smil, hvilket Kim har en god forklaring på.

Vi har ret ens personligheder, så det var meget naturligt. Det føltes, som om vi altid havde kendt hinanden.

På trods af at de er vokset op i forskellige lande, har deres opvækst mindet meget om hinanden, ligesom deres kulturer ikke er så forskellige. De kan desuden begge flere sprog og har rejst meget. Alt dette har gjort at det er blevet lettere at få en relation, end det kunne have været.

Begge søstre er utroligt glade for at have fundet hinanden, og de har du fået en fælles mission i at løse mysteriet om deres biologiske forældre, som Trine forklarer:

Jeg havde ikke et stort behov for at dykke ned i det før, men det er et stort ‘hvorfor’ der skal besvares. Jeg har altid tænkt, at jeg ville takke mine forældre for at give mig et bedre liv. Nu vil jeg gerne vide hvad der egentlig skete, siden de gav to børn væk inden for få år

Tanken bag at tage en MyHeritage DNA-test var blot for at lære mere om sin etnicitet, som hun ikke kendte til. Men Trine endte med at få meget mere end det, og mere end hun nogensinde kunne have forestillet sig.

Det har været en gave, som jeg ikke forventede at få.

Har du fundet familie ved at tage en MyHeritage DNA-test. Del din oplevelse med os i kommentarfeltet nedenfor.

Skriv en kommentar.

Denne e-mailadresse er privat og kan derfor ikke vises.