Vi introducerer Viftevisning til slægtstræ

Kommentarer.

Vi er glade for at kunne annoncere udgivelsen af Viftevisning ⁠ – en ny visning til dit slægtstræ på MyHeritage. Den slutter sig til de 3 andre tilgængelige visninger: Familievisning, Anetavlevisning og Listevisning.

Viftevisning giver en nyttig og attraktiv visualisering af dit slægtstræ.  På samme måde som med anetavlevisning, inkluderer det en hovedperson og deres forfædre i adskillige generationer uden søskende, ægtefæller eller nogen anden som ikke er en direkte forfader. Viftevisning ligner et viftediagram, som mange slægtsforskere er bekendt med. Men det er interaktivt! Hvilket betyder, at du navigerer i det, får vist flere oplysninger om enhver person og endda har mulighed for at tilføje flere personer til træet ved at bruge det.

Som med alle andre visninger, kan Viftevisning ses med profilpanelet til venstre, som bekvemt viser flere oplysninger om en person i træet. Du kan nu nemt skifte mellem de fire forskellige slægtstrævisninger ved hjælp af ikoner øverst i højre hjørne af siden.

Den nye Viftevisning, her vist i teksttilstand (klik for at forstørre)

Viftevisning er tilgængelig gratis via computer og mobilweb. Den er ikke tilgængelig i MyHeritage-mobilappen endnu, men vil blive tilføjet senere.

Oversigt

Når du er inde i dit slægtstræ på MyHeritage, skal du klikke på vifte-ikonet for at få adgang til den nye visning, som vist nedenfor.

Skift til Viftevisning

Viftevisningen af dit slægtstræ åbnes og viser en hovedperson og dens forfædre.

Eksempel: Viftevisningen som viser 6 generationer (klik for at forstørre)

Hovedpersonen vises i midten, og hver generation af forfædre repræsenteres af en ring der vokser udad fra midten. Hver forfader vises med et fuldt navn sammen med deres fødsels- og dødsår.

Ringerne der indeholder de næste 3 generationer (hovedpersonens forældre, bedsteforældre og oldeforældre) er tyndere, og deres navne og datoer vises med buet tekst:

Næste 3 generationer

Alle efterfølgende generationer vises i et vifteformat:

Efterfølgende generationer

Kortene har en farvet ydre kant, der angiver forfaderens tilhørsforhold. Farfarens side er blå, farmorens er grøn, morfarens side er gul, og mormorens er rød.

Farverne bliver mørkere i takt med at afstanden mellem hovedpersonen og forfaderen vokser.

For at ændre hovedpersonen, skal du holde musen over den forfader ud ønsker at ændre til. En skygge vil blive vist rundt om kortet, og et vifte-ikon vil dukke op. Klik på vifte-ikonet for at ændre hovedpersonen til denne forfader.

Ændring af hovedpersonen

Valg af en profil

Hvis du klikker på en persons kort i Viftevisning, åbnes panelet i venstre side af skærmen. Panelet viser flere detaljer om den enkelte og deres nærmeste pårørende, inklusive personer som ikke vises i Viftevisning, såsom søskende, ægtefæller og børn.

Flere informationer vises i panelet (klik for at forstørre)

Vi har givet panelet en ansigtsløftning i Viftevisning, Anetavlevisning og Listevisning! De fleste af ændringerne i panelet er små og æstetiske med det formål at forbedre din oplevelse.

Indstillinger af Viftevisning

Viftevisning viser som standard 6 generationer: hovedpersonen og 5 generationer af forfædre (op til 3x tipoldeforældre). Du kan vælge hvor mange generationer Viftevisningen skal vise, mellem 4 til 10.

For at indstille antallet af generationer i Viftevisning, skal du bruge rullemenuen ‘generationer’ til højre for søgefeltet.

Indstilling af antal generationer

Forfædre i den sidste generation vist i fanen, som har forældre i slægtstræet, vil have små pile ved siden af deres kort.

Pile uden for den ydre kant indikerer at der finde flere forfædre

Ved at klikke på en pil tilføjes endnu en generation til Viftevisningen.

For at zoome ind og ud skal du klikke på knapperne + og – i værktøjskassen nederst i højre hjørne på skærmen og for at skifte til fuld skærm skal du klikke på fuldskærmsikonet i den samme værktøjskasse.

Zoom ind, zoom ud og fuld skærm.

Tilføjelse af forældre

For en manglende forfader viser vi et kort med et plus-symbol. Klik på det for at tilføje en far eller mor på den position. En pop-up vil blive vist, hvor du kan indtaste oplysningerne om den person du tilføjer til træet.

Tilføjelse af en forælder til træet

Farvetilstand

Alt hvad vi har vist dig indtil videre, er teksttilstanden i Viftevisningen. Men der er også en anden tilstand, nemlig den smukke farvetilstand, som skjuler teksten og i stedet udfylder hvert kort med farve.

Farvetilstand er perfekt til deling, da den ikke afslører oplysninger om personer i dit træ. Ud over at være smuk, hjælper farvetilstand dig med at se fuldstændigheden af dine forfædres linjer, og viser nøjagtigt hvor du muligvis skal fokusere din forskning til at tilføje forfædre, der mangler i dit træ.

To switch to Color mode, click on the color palette button in the bottom right toolbox:

For at skifte til farvetilstand, skal du klikke på farvepalet-knappen nederst i højre hjørne:

Skift til farvetilstand

Farvetilstand viser dine forfædres efternavne i den ydre omkreds, taget fra dine oldeforældre.

Farvetilstand (klik for at forstørre)

Hvis hovedpersonen ikke har 2 oldeforældre i træet i en bestemt linje af familien, viser farvetilstand i stedet bedsteforældrenes efternavn.

Da farvetilstand ikke viser oplysninger om enkeltpersoner, kan du holde musen over ethvert kort for at se personens navn, fødsels- og dødsår og deres profilbillede.

Visning af oplysninger om en person i farvetilstand

Del for at glæde andre

Vi opfordrer dig til at dele Viftevisningen af dit slægtstræ på sociale medier eller via e-mail. Det er en fantastisk måde at vise dine familiemedlemmer og venner hvor komplet dit træ er, og inspirere dem til at hjælpe dig eller til at forbedre deres egne slægtstræer.

Klik på knappen for at dele øverst til højre i dit træ for at dele farvetilstand-versionen af din Viftevisning med familie og venner.

Delingsknap

Et lille vindue vil blive åbnet med muligheder for at dele Viftevisningen i farvetilstand til Facebook, Twitter eller WhatsApp, eller at downloade billedet af Viftevisningen til din computer (som du derefter nemt kan dele via e-mail, hvis du ønsker det). Indstillinger for deling af Viftevisningen i teksttilstand vil blive tilføjet snart.

Indstillinger for deling og download

Opsummering

Her på MyHeritage elsker vi slægtsforskning og investerer fortsat i den for at glæde vores brugere. Viftevisning er en fantastisk tilføjelse til MyHeritages mange værktøjer dit slægtstræer. Vi håber vores brugere, fra amatører til professionelle, vil sætte pris på funktionen og nyde godt af den.

MyHeritage-teamet

Skriv en kommentar.

Denne e-mailadresse er privat og kan derfor ikke vises.