Mange ting vi bruger hver dag er en selvfølge for os. Men har du nogensinde spekuleret over, hvordan bestemte produkter og ting du regelmæssigt bruger, blev opfundet? Vi har taget et kig på 5 interessante opfindere. Billederne vises her i to versioner, et originalt foto og en version farvelagt med MyHeritage In Color™. Når du ser på de farvede fotos, ligner det ikke at de er over 100 år gamle, vel?
Hubert Cecil Booth – 1901
Brødrene Wright – flyvepionerer – 1903
Orville og Wilbur Wright opfyldte deres drøm om at flyve – det lykkedes dem at udføre den første motordrevne flyvning i en flyvemaskine tungere end luften. De brugte fire år på de nødvendige prøver. Den 17. december 1903 begyndte Orville sin første motoriserede og bemande flyvetest. Han formåede at flyve 37 meter på 12 sekunder. Hans bror Wilbur fløj 260 meter på 59 sekunder samme dag.
Reginald Aubrey Fessenden – 1906
Reginald blev født i 1866 og var en canadisk opfinder og radiopioner. I det første årti af det 20. århundrede lykkedes han med at udvikle en radiosender. Han menes desuden samme år at have været den første til at transmittere en radioudsendelse bestående af underholdning og musik.
Den danske ingeniør, Valdemar Poulsen, udviklede i samme periode verdens første trådløse telegrafi, som var banebrydende inden for både radioteknologi og radioudvikling. Denne opfindelse betragtes som den vigtigste forløber for båndoptageren.
Henry Ford – 1913
Henry Ford grundlagde Ford Motor Company og var blandt dem, der begyndte at anvende samlebåndsprincippet og perfektionerede en ensartet samling af produktionslinjer i bilindustrien. Hans koncept om fremstilling af moderne køretøjer revolutionerede ikke blot industriel produktion, men havde også en stærk indflydelse på moderne kultur.
Oskar Barnack – 1914
Wilhelm Oskar Barnack, født 1879, var en tysk ingeniør. Barnack bliver betragtet som opfinderen af 35mm kameraet. Han arbejdede som udviklingschef hos Leitz-firmaet i Wetzlar i kameraafdelingen. Han opfandt et kompakt minikamera, der kunne bruges til at eksponere små teststrimler fra filmen for at teste den rigtige eksponering for fotografiet uden at skulle åbne det store hovedmagasin.