MyHeritages søgemaskine for historiske optegnelser er blevet endnu bedre
- Af Ilan


Vi har glæden af at kunne annoncere, at vores søgemaskine til historiske optegnelser har fået nyt design og er blevet forbedret. Det er nu nemmere og mere intuitivt at søge i vores skattekiste af 12,5 milliarder historiske optegnelser.
Vi redesignede søgemaskinen for at forbedre brugeroplevelsen. Vores hovedformål ved dette har været følgende:
- Give hurtigere ydeevne, så brugerne kan gennemføre flere søgninger på kortere tid
- Tillade brugere at redigere søgningen mens de ser søgeresultaterne, og gennemføre søgningen igen for at gøre det lettere for dem at finde de optegnelser de har brug for
- Vise flere resultater på hver side
- Forenkle oplevelsen ved at forene enkel søgning og avanceret søgning i én søgeform, der er enkel at bruge og har større kapacitet
Redesignet blev beskrevet i præsentation fra MyHeritage administrerende direktør i sidste måned. Oprindeligt udgav vi kun den nye version til betatestere, hvorefter vi observerede deres brug og modtog deres feedback. Da vi efter flere finjusteringer kunne se, at den nye version virkelig fuldendte alle ovenstående formål, har vi nu besluttet at gøre den tilgængelig til alle brugere.
Oversigt
Den nye søgeformat på https://www.myheritage.dk/research ser sådledes ud:
Under søgefelterne har vi gjort det nemt at gennemse de forskellige typer af optegnelser som vi tilbyder, samt besøge vores nyligt tilføjede samlinger af optegnelser.
Du kan søge i alle samlinger ved at angive en persons fornavn (og mellemnavn), efternavn, fødselsår og ethvert sted en livsbegivenhed i personens liv har fundet sted. Ingen af disse felter er obligatoriske, så du kan søge på det du kender. For eksempel kan du søge med et fornavn og uden et efternavn.
Avancerede indstillinger vises, når du udfylder et felt, og er skræddersyet til det specifikke felt du udfyldte.
Når du eksempelvis indtaster navnet, som vist nedenfor, vises avancerede indstillinger og giver dig mulighed for at specificere, om du vil have et nøjagtigt match; om der skal medtages forskellige stavemåder, matchende initialer og så videre.
Under hovedfelterne kan du nemt angive yderligere felter, såsom personens far eller mor, ægtefælle, andre slægtninge, andre livsbegivenheder osv. Flere felter er tilgængelige under “+ Mere”. Når du vælger et felt og indtaster et tal eller ord, fungerer dette som et filter til din søgning.
Yderligere filtre tilgængelige under “+ Mere” inkluderer livsbegivenheder, slægtninge, nøgleord og køn. Der er også muligheden for at vise resultater fra andre sprog og matche alle udtryk præcist.
Når du har valgt et livsbegivenhedsfilter som fødsel eller død, kan du angive en dato og et sted for den begivenhed. Du kan også indtaste delvise datoer, for eksempel et år, eller en komplet dato.
De foreslåede filtre er dynamiske og ændres i henhold til din aktuelle søgning. Vores søgemaskine foreslår automatisk typiske filtre i globale søgninger, og mere relevante filtre baseret på den aktuelle kategori eller samling du søger i.
Efter du har startet en søgning fra den hovedsøgningsformularen (dvs. i alle samlinger) vil du få vist søgeresultaterne. Søgefelterne forbliver vist øverst på siden. Du kan nu redigere din søgning eller indsnævre din søgning til specifikke kategorier og samlinger ved hjælp af panelet “INDSNÆVRING EFTER KATEGORI” til venstre. Hvis du eksempelvis vælger at indsnævre søgningen i Ellis Island og andre New York passagerlister, 1820-1957, vil vi foreslå filtre, der er relevante for denne specifikke samling, såsom ankomstår, oprindelse, skibets navn og mere.
Hvis du skifter til kategorien Skoler og universiteter under den samme søgning, foreslås relevante filtre, såsom publikationens titel, publikationsdato og udgivelsessted.
For at rydde et filter, som du har angivet, skal du holde musen over det og klikke på ‘X.’ Dette vil fjerne det fra din søgning.
Brug af søgeresultatsiden
Den nye søgeformular er kompakt, og den forbliver synlig øverst på søgeresultatsiden efter du har foretaget din søgning, så du nemt kan forfine den til ethvert tidspunkt og søge igen.
Søgeresultaterne præsenteres nu som kort. Hvis du klikker hvor som helst på et kort, kommer du til optegnelsessiden. Du kan også klikke på navnet som er understreget på hver optegnelse, for at se den.
Vi har gjort det let at skelne mellem en historisk optegnelse og en optegnelse fra et slægtstræ ved at vise forskellige ikoner under navnet. Vi giver denne differentiering, fordi nogle slægtsforskere stoler mere på historiske optegnelser end på slægtstræer.
I fremtiden vil vi tilføje muligheden for at ekskludere optegnelser fra slægtstræer i dine søgeresultater.
Når du klikker på en optegnelse åbnes den i en ny fane, så det altid vil være let at vende tilbage til søgeresultaterne og se yderligere resultater.
Du kan indsnævre din søgning efter kategori ved hjælp af panelet i venstre side af søgeresultatsiden. Dine resultater ændres i overensstemmelse med den valgte kategori, og du kan indsnævre din søgning yderligere ved at klikke på underkategorier og samlinger, der vises i panelet.
Du kan nemt holde styr på hvilke optegnelser blandt dine søgeresultater du allerede har set på. Titlen ændres til en mørkegrå farve for at hjælpe dig med at skelne mellem optegnelser du har set, og dem som du ikke har set endnu, så du kan fokusere på optegnelser der er nye for dig.
Redigering af en søgning er nu lettere end nogensinde før
Med det nye layout forbliver søgefelter altid med dig – også når du scroller på siden eller bladrer til en anden side med søgeresultater. Dette giver dig mulighed for nemt at redigere din søgning, tilføje et nyt filter eller slette et eksisterende filter på et hvilket som helst tidspunkt.
Næste skridt
Vi arbejder på at anvende det nye design på søgemaskinen, når det åbnes via browseren på mobile enheder. Vi arbejder også på at bringe det nye layout til alle søgeformer for kategorier, underkategorier og enkeltkollektioner. Vi vil tilføje muligheden for at ekskludere slægtstræsamlinger fra søgeresultater, filtrere resultater fra specifikke samlinger baseret på geografi, bogmærke dine foretrukne optegnelser, så du nemt kan få adgang til dem i fremtiden og dele alle interessante optegnelser som du har fundet med familie og venner. Hold øje med disse forbedringer, der kommer snart!
Vi håber, at du vil nyde den nye søgeoplevelse. Hvis der er noget du ikke kan lide, eller hvis du har forslag til forbedringer, så fortæl os det i kommentarfeltet.
MyHeritage-teamet











