Via MyHeritage, bliver oldemor til 2 genforenet med ukendte onkler og tante
- Af Ilan


Shona Wise blev født i Edinburgh, Skotland, og indvandrede til Perth, Australien med sin familie da hun var lille. Hun har altid været fascineret af sin slægtshistorie. Hun vidste, at hendes mor var født uden for ægteskab i Skotland i 1937, men hverken hun eller hendes mor kendte til identiteten af sin mors biologiske far.

Shonas mor
Som mor til 4, bedstemor til 12 og oldemor til 2, følte Shona, at det var vigtigt for sine børn og deres børn at kende til deres arv, så hun bestilte nogle fødselsattester. Da hendes mors fødselsattest ankom, blev hun meget overrasket: hendes mors biologiske far stod opført på det under hans fulde navn!
Med disse oplysninger som base, begyndte Shona at grave (med lidt hjælp fra sin svigerinde). Hendes biologiske morfar havde et usædvanligt mellemnavn, hvilket gjorde ham lidt lettere at finde. Efter noget forskning, stødte Shona på et slægtstræ på MyHeritage, der angav det nøjagtige navn. Brugeren der byggede træet, boede i Skotland.
Efter lidt tøven, besluttede Shona at sende en besked til brugeren med forklaring på hvad hun havde opdaget. I beskeden nævnte hun, at hvis brugeren ikke ville svare, ville hun være forstående over for det.
Men et par dage senere skrev han tilbage. Det viste sig, at denne mand var søn af den person, som Shona mente var hendes biologiske morfar. Cirka en uge senere delte han et fotografi af sin far. Shona kunne ikke tro sine egne øjne. ”Lighederne med en af mine sønner var ufattelige!” udbryder hun.
Efter at have skrevet sammen i ca. 9 måneders, besluttede Shona og hendes nye kontaktperson at foretage en DNA-test for at bekræfte deres forhold en gang for alle.
De modtog begge deres sæt, skrabede deres kinder og sendte deres prøver til laboratoriet.
”Ventetiden var ulidelig,” husker Shona. ”Mine resultater kom først tilbage uden matches, og derefter, få dage senere, modtog jeg en e-mail. Jeg var så nervøs, at det tog mig to dage at åbne den.”
Da hun endelig åbnede den, var resultaterne nøjagtigt som forventet: den bruger, som hun havde kontaktet, var hendes onkel, og manden på fotografiet han sendte, var hendes morfar.
”Jeg havde fundet min mors familie,” siger hun. ”Min bror og jeg har nu en tante og onkel der bor i Skotland, og en onkel der bor i Melbourne, som immigrerede til Australien med sin familie i 1966.”
”Det er næsten ikke til at tro – mor havde en halvbror hun ikke kendte til, som boede på den anden side af det samme kontinent!” siger Shona.
Det viser sig, at Shonas tante i Skotland havde lavet omfattende slægtsforskning og fundet frem til forfædre og slægtninge 6 generationer tilbage til 1720’erne.
Siden opdagelsen, har Shona og hendes familie mødt deres onkler og tante og nogle af deres kusiner.

Shonas onkler og tante
”Min bror og jeg voksede op med den overbevisning, at vi ikke havde nogle tanter eller onkler, da begge vores forældre var enebørn,” siger Shona. ”Vi er overlykkelige!”
”Vores mor havde altid følt, at der manglede noget i hendes liv,” fortsætter Shona. ”Vi har fundet den manglende brik. Det eneste jeg er ked af er, at mor ikke er med os længere for endelig at møde sin familie. Hun døde i 1972 i en alder af 34. ”
Hvilket råd har Shona til folk, der forsøger at finde de manglende brikker i deres egne familier? ”Undersøg en linje ad gangen og gem papirkopier af det du opdager,” siger hun. ”Da jeg startede, prøvede jeg at gøre det hele på samme tid, og det blev meget forvirrende.”