MyHeritage DNA hjalp mig med at finde min rigtige bedstefar

MyHeritage DNA hjalp mig med at finde min rigtige bedstefar

MyHeritage-brugeren Anders Bergenek fra Sverige havde en mistanke om, at hans far måske ikke var biologisk beslægtet med den mand, han kendte som sin bedstefar. Med omhyggelig forskning og en målrettet DNA-testkampagne, kunne han ikke blot bekræfte denne mistanke, men også identificere sin rigtige bedstefar og få kontakt med sine slægtninge – takket være de matches, som han fik via MyHeritage.

Her er hans historie:

For omkring 25 år siden, da min datter var teenager, begyndte hun at bemærke, hvor mærkeligt det var, at min far, Inge, var så anderledes i forhold til sine brødre.

“Det er som om, de ikke er søskende,” sagde hun.

Inge og Britta Bergenek med deres 3 børn i begyndelsen af 1950’erne

Inge og Britta Bergenek med deres 3 børn i begyndelsen af 1950’erne

Jeg fortalte hende, at min mormor Elin først giftede sig med sin mand Carl lidt over et år efter min far Inge blev født – hvilket tyder på, at han måske har haft en anden far. Min datter fandt denne idé meget spændende, og vi besluttede os for at undersøge, om vi kunne bekræfte vores mistanke. Sammen begyndte vi at kigge kirkebøger og jordemoderens dagbøger igennem. I begge kilder var faren opført som ukendt ved fødslen. Min far var død på dette tidspunkt, men hans bror og søster var stadig til stede, og de var begge skeptiske over for, at Inge kunne have haft en anden far.

Inge Bergenek, til venstre som ung mand, og til højre senere i livet.

Inge Bergenek, til venstre som ung mand, og til højre senere i livet.

Da min kone begyndte at slægtsforske i 2014, deltog jeg sammen med hende i en konference for slægtsforskning i Nyköping. Dér besluttede jeg mig for at tage en DNA-test for at se, om det kunne hjælpe mig med at finde min bedstefar. Resultaterne viste et tæt match med min søster, og derefter masser af fjerne matches, som ikke gav mig nogle ledetråde.

Da jeg gik på pension i 2015, mødte jeg en kollega, som var i familie med min bedstefar Carl, men ikke med min bedstemor Elin. Vi talte om, hvordan vi var i familie, og jeg foreslog, at hun kunne tage en DNA-test for at se, om vi faktisk var i familie. Det gik hun med til. Da testresultatet kom, mathcede vores DNA ikke med hinanden.

Dette bekræftede, at Carl faktisk ikke var min biologiske bedstefar.

Så hvis det ikke var Carl… hvem var det?

Mine søstre og jeg begyndte at grave rundt og finde på idéer til, hvem vores rigtige bedstefar kunne have været. Når vi fandt et muligt spor, opsøgte vi den pågældende persons slægtninge og bad dem om at tage en DNA-test. På denne måde testede vi en barndomsveninde af min bedstemors barndomsveninde, en arbejdsgiver, som hun havde arbejdet for som tjenestepige, og en præst, som lignede min bedstefar på et fotografi. Ingen af disse personer matchede os.

I julen 2019 besluttede jeg mig for, at købe en MyHeritage DNA-test som en julegave til mig selv. Resultatet var interessant: Der var et match på 3,3% (235 cM) med en ung kvinde i USA (“A”) og endnu et lidt svagere match på 1,7% (120 cM) med en i England (“B”). Jeg skrev til disse to kvinder og et par andre. “A”, som boede i Florida, havde ikke noget kendskab til en mulig svensk baggrund. Dette var frustrerende, da der ingen kendte emigranter var på min mors eller fars side.

I starten af februar 2021 modtog jeg en e-mail via MyHeritage fra “B” i England. Hun undskyldte, at det tog et år at se min besked, men hun var sikker på, at vi er i familie. Hun er en efterkommer af August Olsson fra Halmstad, som udvandrede til England i slutningen af det 19. århundrede. Min kone, som er slægtsforsker, slog ham op i kirkebøgerne og fik også navnene på hans forældre og søskende. Resultaterne stemte overens med det, som min søster allerede havde fundet ud af om et amerikansk DNA-match (“C”).

På dette tidspunkt besluttede jeg mig for, at tilmelde mig et betalt MyHeritage-abonnement, så jeg kunne se nærmere på andre slægtstræer. Jeg fandt ud af, at “A”‘s far også hed Olson. Matchet med (“C”) fra den DNA-test, jeg lavede i 2014, blev relevant igen med Olsons forfædre, da vi kiggede nærmere på deres træer, da vi fandt en forbindelse til Halmstad. Nu var der ingen tvivl om, at vi var på rette spor: min søster havde forsket i “C” et år tidligere, men følte ikke, at hun kunne forbinde dem med vores rigtige bedstefar.

Jeg skrev til “C” og fortalte ham, at vi sandsynligvis var i familie. Han svarede hurtigt og fortalte mig, at han også stammede fra Gustaf Samuel Olsson. Jeg svarede og fortalte ham om mit tætte match med “A” og spurgte, om han kendte hende. Han sagde nej, men næste dag skrev han, at han havde fundet ud af, at “A “s far var en efterkommer af Simon Olson – Gustaf Samuelsons nevø. Både Simon og min mormor Elin boede i Halmstad i 1910, da Elin blev gravid med sit første barn. Han emigrerede til USA i januar 1911, 6 måneder før min far blev født. Alle Simons ældre brødre var allerede tidligere emigreret til USA. Alle tegn syntes at pege på Simon.

Foto af Simon Olson forbedret og farvelagt med MyHeritage’s fotoværktøjer. Se den utrolige forskel!

Foto af Simon Olson forbedret og farvelagt med MyHeritage’s fotoværktøjer. Se den utrolige forskel!

Tidligere havde jeg stillet et spørgsmål på Facebook i en lokal Halmstad-gruppe, hvor jeg spurgte, om nogen kendte til Olson-familien, og jeg gav nogle yderligere oplysninger om dem, som jeg havde fundet. Jeg fik et svar fra en kvinde i Halmstad, som sagde, at hun havde lavet slægtsforskning om Olson-familien. Jeg fortalte hende, at vi havde en hovedmistænkt i Simon Olson. Hun blev helt tavs, og sagde så: “Nå, Simon. Han var min mands onkel. Jeg har mødt ham et par gange.”

Hendes mand indvilligede i at tage en MyHeritage DNA-test, og hans resultater viste et match på 6,3% (448,5 cM) – hvilket bekræftede, at han var fætter til min biologiske bedstefar.

Det har været en rejse på 6-7 år, som har krævet meget hårdt arbejde, tålmodighed og ydmyghed. Vi stødte på forhindringer under hele vores forskning, men vi holdt aldrig op med at tro på, at vi kunne finde den person vi ledte efter: vores biologiske bedstefar, Simon Olson (1891-1964).

Gennem hele processen har vi samlet oplysninger fra mange forskellige kilder, og de har alle spillet en vigtig rolle for at nå vores mål. Dog var det de DNA-matches, vi modtog gennem MyHeritage, der i sidste ende gav os vores store gennembrud.

Takket være vores resultater, nyder vi i dag godt af de relationer med nye slægtninge og bekendte i Sverige og USA, som vi har fået gennem denne smukke, men udfordrende rejse.

Tak MyHeritage.