Jeg tog en DNA-test for min helbreds skyld. Den fandt en familie til mig

Jeg tog en DNA-test for min helbreds skyld. Den fandt en familie til mig

MyHeritage-brugeren Lizzie Shaltz, 40, fra Michigan, blev adopteret som baby. Efter at have haft nogle helbredskriser besluttede hun sig for at tage en DNA-test, fordi hun ikke ville udsættes for “flere overraskelser”. Den overraskelse, hun ikke havde forudset, var, at hun matchede med en halvsøster og fandt sine biologiske søskende og mere familie. Se deres smukke genforening nedenfor:

Her er Lizzies historie.

Jeg blev født i et fængsel og blev bortadopteret da jeg var 4 måneder gammel. I det meste af mit liv vidste jeg intet om mine biologiske forældre – kun at mit fødenavn var Christine, og at jeg havde en halvbror ved navn Jhonatan. I mange år forsøgte jeg at finde flere oplysninger, men jeg havde ingen anelse om hvordan.

Min adoptivfar, en filosofilærer, døde pludselig, da jeg var 16 år gammel. Det var et stort chok. I 2012 fik jeg konstateret kræft og måtte gennemgå en række operationer, som beskadigede min ryg og mine øjne og gjorde mit syn dårligt. To år senere blev min tilstand forværret, og jeg måtte opereres igen.

I anledning af min 40-års fødselsdag besluttede jeg mig for at tage en DNA-test for at få mere at vide om min sygdomshistorie. Jeg ønskede ikke flere overraskelser.

De DNA-matches, jeg modtog i første omgang, var ikke særlig interessante – kun fætre og kusiner langt ude. Til sidst besluttede jeg for at lade det ligge. Jeg fik notifikationer om nye matches, men jeg tjekkede dem ikke engang længere.

Så fik jeg en besked på Facebook fra en kvinde ved navn Ayla. Hun hævdede, at vi var et tæt match på MyHeritage. Så jeg loggede ind for at tjekke, og der var det – hun var min halvsøster!

Ayla Secord, Lizzies halvsøster

Ayla Secord, Lizzies halvsøster

Det viste sig, at Ayla og jeg har den samme far. Han hed John, og han havde opdraget Ayla, hendes to søstre og deres bror – som kun er otte dage yngre end mig – alene. Desværre var han alkoholiker og døde i 2008.

John Secord, Lizzies far

John Secord, Lizzies far

Johns søster, Georgia, min tante, bor kun en time og 20 minutter væk fra mig i bil. Så i august mødte jeg hende, to af mine halvsøskende og mange af mine fætre og kusiner for første gang.

Jeg vidste ikke engang, at jeg havde en hel familie derude. Jeg tog en DNA-test for mit helbreds skyld – og endte med at få en familie.

I de sidste par år har jeg mistet to gode venner til kræft samt en mand, som var min mentor. Jeg lider af helbredsproblemer og blev for nylig opereret for grå stær. At finde så mange familiemedlemmer nu betyder utrolig meget for mig.

Jeg er så glad for at starte dette nye kapitel i mit liv med dem.