Hun opdagede, at hun blev stjålet som baby – og fandt sin biologiske mor og 8 søskende
- Af Ilan
Cristina Prisco blev adopteret som spæd af italiensk-amerikanske forældre, der boede i New York. Da hendes far fløj tilbage fra Chile med hende som spæd i 1980, fik han at vide, at Cristinas mor havde været for fattig til at sørge for hende og havde valgt at bortadoptere hende.
Det var aldrig faldet hverken Cristina eller hendes adoptivforældre ind, at sætte spørgsmålstegn ved historien – indtil sidste april, hvor hun tændte for tv’et mens hun spiste morgenmad og så Tyler Graf blive interviewet på Good Morning America.
Tyler var ligesom Cristina blevet adopteret som baby fra Chile og, ligesom Cristina, havde han aldrig undret sig over, at hans forældre havde bortadopteret ham på grund af økonomiske vanskeligheder. Det var først da han fandt og kontaktede sin biologiske mor i Chile sidste år, at han lærte den forfærdelige sandhed: Han var blevet stjålet fra hende ved fødslen og bortadopteret af et komplekst, internationalt netværk med menneskehandel af børn. Hun var blevet vækket fra bedøvelse på hospitalet og fået fortalt, at hendes søn døde ved fødslen og hun måtte ikke se liget. Tusindvis af spædbørn – nogle anslår helt op til 50.000 – blev stjålet fra deres chilenske forældre på en lignende måde og bortadopteret udenfor landet, som en del af en skræmmende politisk kampagne til at kontrollere befolkningstilvæksten.
Tyler, som er brandmand i Houston, Texas, endte med at grundlægge Connecting Roots: en nonprofitorganisation, der hjælper adoptivbørn fra Chile med at finde deres biologiske familier, hvoraf mange opdager, at de også var taget mod deres forældres vilje. MyHeritage er stolt over at støtte dem ved at donere gratis DNA-sæt for at bekræfte familieforhold. En anden nonprofitorganisation, som vi er stolt over at støtte, Nos Buscamos, er baseret i Chile og hjælper familier, der har oplevet tvungen adoption og bortførelser, med at blive genforenet med deres kære i udlandet. De to organisationer hjælper hinanden og deler data, og mange familier er blevet genforenet takket være deres samlede indsats.
Tylers historie gav Cristina gåsehud. Hvad hvis historien om hendes herkomst, som hun altid havde troet på, var forkert? Kunne hun også være en af de stjålne børn?
Hun besluttede sig for at ringe til Connecting Roots og blev overrsket, da Tyler selv tog telefonen. De talte i lang tid. Der var så mange ligheder i deres historie. Hun følte, at alt hvad hun troede om sig selv, var begyndt at falde helt fra hinanden.
Tyler tilbød at se på hendes adoptionspapirer og efter få dage, takket være en samlet indsats fra Connecting Roots og Nos Buscamos, blev Cristinas biologiske mor fundet!
Barnet var væk
Da Laura Rosa Fuentes Caceres fødte sit femte barn på Hospital Regional de Talca i 1980, fik hun at vide, at spædbarnet havde gulsot og skulle blive på hospitalet. Laura Rosa, som var ekstremt fattig, havde ikke råd til at blive på hospitalet endnu en nat, så hun måtte tage bussen hjem uden sin baby. Næste dag vendte hun tilbage for at amme hende – men barnet var væk. Receptionisten fortalte hende, at de papirer hun havde underskrevet, var faktisk adoptionspapirer. Laura Rosa var knust og slog ud efter socialarbejderen, men hun blev fjernet fra hospitalet af sikkerhedsvagterne. Hun havde ingen midler til at kæmpe eller finde hendes baby.
Desværre vidste hun bedre end at tro på, at det var en uheldig fejl; hendes andet barn, Marcela, var taget fra hende under lignende forhold for et par år siden. Marcela blev født hjemme og blev aldrig registreret. Da hun viste tegn på forsinket udivkling, tog Laura Rosa hende til det lokale hospital for at få hende tjekket. Hun fik at vide, at barnet var sygt og skulle indlægges. Da barnets far kom for at se til hende, fik han at vide, at barnet var dødt og doneret til videnskaben.
Laura Rosa opfostrede otte andre børn – og troede aldrig, at hun ville se sine stjålne døtre igen.
Endelig genforenet
Og pludselig, få dage efter Cristinas første samtale med Tyler, talte Laura Rosa og Cristina med hinanden på et videoopkald. Cristina blev dybt rørt over at se lighederne mellem sig selv og alle personerne på skærmen. Efter at være vokset op som enebarn, var ideen om at have 8 helsøskende en hel del at skulle forholde sig til!
Det næste skridt var at bekræfte relationen via en DNA-test. MyHeritage er stolt over at støtte Connecting Roots via donationen af gratis DNA-sæt, der blev sendt til Cristina og hendes mor. DNA lyver ikke: De var 50% match, hvilket indikerer en klar relation mellem en forælder og et barn.
“Det var ret chokerende at finde ud af det, på den måde jeg gjorde,” fortalte Cristina The New York Post i en artikel om hendes historie. “Men jeg er glad for, at jeg kender den rigtige historie, og jeg er vred over alt det, som min mor måtte gennemgå. De mennesker, der var involveret i det, var onde mennesker og de frarøvede mig min familie.”
I juli rejste Cristina med sin adoptivmor til Chile for at møde hendes biologiske familie for første gang. Hendes biologiske mor og søskende ventede på hende med skilte, der bød hende velkommen tilbage. Hun gik direkte hen til sin mor for et langt, følelsesladet kram.
Se øjeblikket med deres genforening her:
Cristinas biologiske forældre støttede hende gennem hele processen – selvom hendes adoptivmor, Ann Marie Zagaglia, indrømmede at hun var lidt bekymret for, hvordan hun blev modtaget af Cristinas biologiske familie. “Jeg var nervøs, for jeg vidste ikke, hvordan de anså mig,” forklarede hun People Magazine, i et nyligt interview. “Er jeg den person, der fjernede dette barn i alle disse år? Jeg vidste ikke, om de ville være bitre over, at jeg havde haft hende i 42 år, eller om det ville være okay.” Men hun behøvede ikke at bekymre sig. Familien bød hende varmt vekommen og krammede hende, da hun ankom. “For mig var det endnu et mirakel, at jeg blev en del af deres familie fra det øjeblik de så mig.”
Cristina fortalte People at øjeblikket føltes som at blive genfødt. “Det var en fantastisk dag,” sagde hun.
Nu hvor Cristina vendte tilbage til familien efter så mange år, er der håb om, at Marcela, som ville være 48 nu, måske også bliver fundet en dag.
Cristina er også bestyrelsesmedlem og administrativ assistent for Connecting Roots.
Hvis du eller nogen du kender kan være påvirket af tvungen adoption eller trafficking af børn fra Chile, så opfordrer vi dig til at række ud til Connecting Roots eller Nos Buscamos. Du er også velkommen til at skrive til os på stories@myheritage.com, så vil vi gerne hjælpe dig.