Halvsøstre født med måneders forskel finder hinanden som 75-årige takket være MyHeritage DNA

Karen Fry, en MyHeritage-bruger fra Storbritannien, valgte at hjælpe sin svigermor Sheila med at løse mysteriet om hendes ophav. Sheila, der blev født kort efter 2. verdenskrig i Storbritannien, blev omgående adopteret efter fødslen og kendte ikke identiteten på sine biologiske forældre. Det var kun da hendes svigerdatter besluttede sig for at undersøge sagen, at der skete fremskridt, men der var mange forhindringer undervejs. Karen blev dog ikke afskrækket og endelig, takket være en MyHeritage DNA test, opdagede Karen ikke blot identiteten på Sheilas far, men fandt også ud af, at Sheila havde en halvsøster – født blot et par måneder efter Sheila – der boede i Holland!

Hvis du også har lavet en fantastisk opdagelse gennem MyHeritage, så del den gerne med os!

Karen Fry, der fandt sin svigermors far og halvsøster

Søgen efter spor

Sheila Frys adoptionspapirer indeholdt hendes mors fulde navn, men den biologiske fars navn var ikke angivet. Hendes adoptivforældre fortalte hende, at hendes biologiske far var en canadisk soldat, der var sendt til Europa for at bekæmpe mod nazisternes besættelse, og vendte tilbage til sit land efter krigens afslutning.

“Da jeg først startede den her søgen, var Sheilas adoptivforældre ikke længere i live og der var ingen måde at bekræfte informationerne på,” forklarede Karen, der er gift med Sheilas søn. “Informationerne vi havde var ret begrænset. Sheila blev født i september 1946, et par måneder efter krigens afslutning. Vi havde ingen måde at bekræfte informationerne på – om faderen reelt var en canadisk soldat.”

At finde den biologiske mor viste sig også at være en svær opgave. Informationskilder på internettet for over ti år siden var begrænsede, og at finde en kvinde, der kan have ændret navn efter hun er blevet gift, kan nogle gange være umuligt. For mange år siden fandt Karen en optegnelse på en australsk passagerliste med den biologiske mors pigenavn. Optegnelsen viste, at kvinden forlod England og rejste med båd til Australien i 1948, sammen med en lille dreng, et andet barn. Karen fandt barnets efterkommere i Australien og ringede til dem. Bingo: Detaljerne passede præcist, og en DNA-test bekræftede at den lille dreng – nu en voksen mand – var Sheilas halvbror. Sheilas biologiske mor var identificeret.

Men hendes biologiske far var stadig ukendt. “For 8 år siden stoppede vi søgningen. Vi følte, at vi havde ramt en mur,” forklarede Karen.

En tilsvarende historie

Mens Sheila og Karen forsøgte at løse et 75-år gammelt mysterie, håbede Annie Ijpelaar fra Holland på lignende resultater. Hun var født for 75 år siden, blot få måneder før Sheila, og voksede op med sin biologiske mor og stedfar.

Annie vidste ikke, at hendes stedfar ikke var hendes biologiske far. “Dengang var det skamfuldt at tale om,” forkalrer Annies søn Marc. “En dag overhørte hun en samtale mellem slægtninge og indså, at noget var galt. Hun gik ind i skabet i huset, hvor alle dokumenter var samlet, og ledte efter informationer, indtil hun fandt et dokument, der indikerede at hun var adopteret af sin stedfar. Senere lærte hun navnet på sin biologiske far at kende fra noget sladder hun overhørte.”

Hendes biologiske far var en canadisk soldat, som blev sendt til fronten og deltog i befrielsen af Holland fra nazisternes besættelse. “Vi kendte hans navn,” forklarede Marc. “Vi vidste, at han var en canadier, der kæmpede for Hollands befrielse i 2. verdenskrig, og at han sandsynligvis vendte tilbage til Canada, men derudover vidste vi intet om ham.”

Marc Ijpelaar, Annies søn

Da Annie var 40 år gammel, besluttede hun sig for at prøve at finde sin far. “Hun ledte og fandt nogen, der måske havde kendt ham,” forklarede Marc, “men han nægtede at hjælpe hende og alle anstrengelserne var forgæves. På et tidspunkt opgav hun og accepterede det triste faktum, at hun ikke ville lære, hvem hendes far var.”

Joken, der opklarede sagen

Vendepunktet for Marc kom fra et uventet sted: En joke mellem et par fætre, der førte til en DNA-test. “Min fætter og jeg plejede altid at grine over situationen,” sagde Marc. “At jeg er barnebarn af en helt, der befriede Holland. Indtil han en dag købte mig et DNA-sæt og fortalte mig, at det var på tide jeg fandt min helt af en bedstefar,” grinede Marc.

Marc tog testen og ventede på resultaterne, der ankom flere uger senere. En overraskende besked dukkede op i hans indbakke: Der var fundet et DNA-match. “Jeg så på resultaterne og kunne ikke tro det: Wow, det var et super tæt match. Jeg indså, at Sheila kun kunne være min tante – min mors søster.”

For at beskytte hans mors følelser, besluttede Marc sig for, at så længe han ikke havde et endegyldigt svar, så ville han holde det hemmeligt. “Min mor havde ledt efter sin far i årevis, så jeg ville ikke sige noget, før jeg selv vidste hvad der foregik, så jeg ikke gav hende endnu en skuffelse.”

I mellemtiden prøvede han at kontakte Karen gennem MyHeritage, men hørte ikke fra hende i flere uger, og han var lige ved at give op. Så modtog han endelig en e-mail, der fortalte ham, at han havde modtaget en besked gennem MyHeritage. Det var Karen.

“Jeg så pludselig en besked fra en person jeg ikke kendte, der bor i Holland, og spurgte mig om hans mors far, som sandsynligvis var en canadisk soldat, der kæmpede i Holland,” forklarer Karen. “Han havde skrevet et telefonnummer, så jeg ringede omgående til ham: “Det er præcis de informationer vi også har”, fortalte jeg ham begejstret. “Der er et match!’”

Fra venstre til højre: Annie, Karen, Patricia (Annies datter), Tamara (Marcs kone) og Sheila

“Emnet om den canadiske far dukkede hurtigt op,” forklarede Marc. “Det viste sig, at der var mange paralleller mellem vores historier – de har masser af overlap.”

På dette tidspunkt besluttede han sig for at fortælle sin mor om udviklingen. “Jeg tog over til hende, da alt var blevet klart for os. Jeg prøvede at forklare hende, hvad der var sket, og hun var helt forbløffet. Første havde hun svært ved at tro, at det var rigtigt. Det tog lidt tid at forklare hende, hvordan det virker rent videnskabeligt, og hvorfor jeg troede, at vi var tæt på at løse hendes mysterie.” Marc og Karen besluttede sig for at teste begge søstres DNA for at være sikre på, at der var en forbindelse. “Resultatet var entydigt: Søstre,” forklarer Marc. På dette tidspunkt besluttede de sig for, at det var på tide med et videoopkald. Det var et følelsesladet øjeblik – et, som begge søstre havde ønsket i mange år. “Situation var helt særlig, og det var en fantastisk samtale,” forklarer Marc. “Der var udfordringer, fordi de begge har høreproblemer og kommunikationen mellem dem var ret sjov, men de ser ens ud, de har de samme hobbyer. Det var fantastisk.”

Matchende blå kjole

Det næste skridt var et ægte møde, ansigt til ansigt. Marc og Annie inviterede Sheila og hendes familie til Holland. Hvad der skete i det øjeblik de skulle mødes, havde ingen af familiemedlemmerne regnet med. Da døren blev åbnet, havde de to søstre, der aldrig havde mødtes før, valgt at tage tøj på, der var nærmest identisk!

Sheila og Annie i næsten identiske blå kjoler

Se deres første kram som søstre nedenunder:

“Mødet mellem familierne var et højdepunkt,” konkluderede Karen. “Så snart de så hinanden, og på trods af sprogbarrieren, så opførte de sig som om, de havde kendt hinanden hele livet. Siden da har vi været i hyppig kontakt og jeg er glad for, at jeg har hjulpet dem med at lukke et mysterie efter så mange år. Jeg vidste, at jeg ville finde hende.”

Hvis du også har lavet en utrolig opdagelse ved at bruge MyHeritage, så ville vi elske at høre om det! Del den gerne med os via denne formular, eller e-mail den til os på stories@myheritage.com.

Bestil et MyHeritage DNA sæt i dag for at lave dine egne fantastiske opdagelser!