Som 89-årig fandt hun endelig sin identitet og 3 søskende takket være MyHeritage

Som 89-årig fandt hun endelig sin identitet og 3 søskende takket være MyHeritage

Vicenta Ruiz Oriol voksede op uden helt at vide, hvem hun var. Hun blev opfostret på et børnehjem i Alfara, La Rioja, i Spanien, men vidste intet om sine forældre eller hvordan hun var endt på børnehjemmet; hun vidste ikke engang, hvor hun var født eller om navnet hun havde fået på papiret var ægte. Mens nogle af de andre børn på børnehjemmet var heldige at blive hentet af nogle familiemedlemmer eller adopteret, blev Vicenta på hjemmet indtil hun var 7, hvor hun endelig blev adopteret.

Desværre endte det ikke som hun håbede. Der gik ikke lang tid, før hun forstod, at familien havde adopteret hende for at få gratis arbejdskraft i markerne. I stedet for den kærlighed og det tilhørsforhold hun higede efter, blev hun udsat for svigt, afstraffelse og sult i stedet. Hun forlod stedet så snart hun kunne og ændrede sit efternavn til det, hun havde fået på børnehjemmet.

Vicenta as a young woman. Photo repaired, enhanced, and colorized by MyHeritage

Vicenta som en ung kvinde. Foto repareret, forbedret og farvelagt af MyHeritage

Hvem var Vicenta? Hvem var hendes forældre? Ville hun nogensinde kende sin ægte identitet? Hun bar disse spørgsmål med sig gennem livet og blev en mor og derefter bedstemor. Endelig besluttede hendes datter, Pilar, og barnebarn, Estrella, at tage sagen i egne hænder og gøre alt hvad de kunne for at afdække sandheden – selv da hele verden fortalte dem, at de ikke kom nogen vegne.

Det spanske TV-program “Déjate Querer” (“Lad dig blive elsket”) tog sagen, men de kæmpede med at løse det og kontaktede MyHeritage for at få hjælp. Vores spanske landechef, slægtsforskeren Sonia Meza, dykkede ned i efterforskningen og gennem en kompleks proces med at bygge slægtstræer, grave gennem historiske optegnelser, og lave detektivarbejde med DNA, for at hun kunne få et overblik. Takket være hendes spektakulære arbejde, lærte Vicenta ikke kun sin ægte identitet at kende, men blev også genforenet med flere familiemedlemmer, inklusive tre halvsøskende!

Det mystiske DNA-match

Forskningen begyndte med et DNA-match. Vicenta havde taget en MyHeritage DNA-test tidligere og modtaget et 2,5% DNA-match. Pilar og Estrella forsøgte at komme i kontakt med personen og begyndte at dele detaljer om familien, men kunne ikke få nogen svar. Så producerne hos Déjate Querer forsøgte at få fat i mulige familiemedlemmer i Medina del Campo, som de kunne invitere til at tage en DNA-test, men uden held. Det blev klart på det tidspunkt at slægtsforskning, og ikke kun DNA-matches, ville være nødvendigt for at løse sagen.

Dejate Querer_Vicenta_aDN

Déjate Querer-programmet. Vicenta og hendes familie optrådte for at fortælle deres historie og bede om hjælp

Det DNA-match på 2,5%, som Vicenta havde fundet via MyHeritage, pegede i retning af et klokkeklart familieforhold, selvom det var fjern familie. Vicenta og hendes DNA-match kunne have fælles olde- eller tipoldeforældre, som kom fra Medina del Campo i Valladolid.

Vicenta_Guerra Civil

Vicentas dokument hos Hospicio de Valladolid fra september 1933

Sonia arbejdede tæt sammen med familien for at få dokumenter i takt med at forskningen skred frem. For at nå deres mål, måtte hun bygge og dokumentere et slægtstræ for Vicentas DNA.match, der gik 3 eller 4 generationer tilbage, så hun kunne se, hvem af deres forfædre der havde en efterkommer, som vi kunne kontakte og bede om at tage en DNA-test. Endelig fandt de et potentielt familiemedlem, der sagde ja til at tage en DNA-test, og resultatet indikerede et 8% match med Vicenta. Algoritmen forudsagde, at dette match kunne være en grandniece. Det betyder, at en af personens bedsteforældre kunne være Vicentas søskende, fætter, eller kusine.

ADN Sobrina Nieta MyHeritage

DNA-matchet på MyHeritage

Genforening med fætre og kusiner

Denne spændende opdagelse førte til en genforening med Vicentas kusiner og fætre, hvilket fandt sted i oktober 2022 i Medina del Campo. Det var første gang i hele Vicentas liv, at hun så folk, som hun havde en lighed med.

Medina del campo ADN MyHeritage Vicenta

Vicenta Ruiz under mødet med sine fætre og kusiner, oktober 22, 2022

Dette møde gjorde Vicenta endnu mere beslutsom på, at nå til bunds i hendes herkomst. Familien hun fandt kunne give noget mere information om, hvem der boede hvor, men der var brug for mere efterforskning.

Selvom det så ud til, at der var en stor sandsynlighed for at Vicentas forældre var fra Bobadilla del Dampo, var de nødt til at fastslå, hvem der kunne have været Vicentas forældre. Historisk dokumentation var nødvendigt for at undgå tvivl eller tvetydighed.

De vidste, at en af efterkommende af Pedro García Fraile og Petra Gómez Martín var en mulig forælder til Vicenta. De skulle bare finde ud af, hvem det kunne være. For at starte processen, byggede Sonia slægtstræet og konkluderede, at Pedro og Petra havde 4 børn. Vicente, Anastasia, Ciriac og Alvara.

Efterkommerne af Pedro García Fraile og Petra Gómez Martín på MyHeritages slægtstræ vi har bygget

Efterkommerne af Pedro García Fraile og Petra Gómez Martín på MyHeritages slægtstræ vi har bygget

De er søskende!

Der ventede endnu en overraskelse for dem i avisarkiverne. En avis fra 1933 indeholdt en annonce for en “amme” i Bobadilla del Campo. Personen var 20 år gmamel, single og havde ammet i to måneder. Læserne blev inviteret til at kontakte Pedro García Fraile – Vicentas mulige bedstefar – for flere detaljer. Bingo!

bobadilla del campo - Vicenta - ADN

Annoncen for en amme i avisen. Periódico El Adelanto, oktober 20, 1933

Fødselsattesten for Vicenta Ruiz, født Asunción García Gómez den 15. august, 1933. Kilde: Fødselsregister, Bobadilla del Campo, Valladolid, Spain

Fødselsattesten for Vicenta Ruiz, født Asunción García Gómez den 15. august, 1933. Kilde: Fødselsregister, Bobadilla del Campo, Valladolid, Spain

Med en simpel beregning virkede det til, at ammens spædbarn blev født i august 1933. Med denne information var Sonia tæt på at være sikker. Ifølge en fødselsattest Sonia havde fundet, fødte Pedros datter Anastasia en baby den 17. august i Bobadilla del Campo, der blev navngivet Asunción. Anastasia stiftede senere familie med flere børn, hvor tre stadig er i live. En af dem Simeón, ønskede at hjælpe Vicenta og hendes familie og sagde ja til en DNA-test. Den 15. december 2022 blev Simeóns test analyseret og resultaterne var: halvbror.

ADN_hermanos_Bobadilla del campo

Vicentas DNA-match med Simeón

På dette tidspunkt afventede hele familien ivrigt resultaterne, og efter de modtog de spændende nyheder, kunne Vicenta opfylde sin drøm om at omfavne sine søskende – Dionisia, Pedro og Simeón i aldrene 87, 82 og 73, som bor i Madrid, Valladolió og Zamora. Den følelsesladede genforening fandt sted i Bobadilla del monte i Valladolid. Der var ikke et øje tørt i rummet.

Dionisia, Pedro og Simeón omfavner Vicenta Ruiz, deres søster

Dionisia, Pedro og Simeón omfavner Vicenta Ruiz, deres søster

Denne utrolige og længe ventede genforening var mulig takket være en kombination af slægtsforskning, historiske optegnelser og flere DNA-tests fra MyHeritage… men vigtigst af alt, den inspirerende beslutsomhed hos Vicentas datter Pilar og barnebarn Estrella for at undersøge og gøre alt, der skulle til, for at opfylde Vicentas livslange drøm.

“Jeg opfordrer alle til at kæmpe i deres søgen efter deres familie og tage en MyHeritage DNA test,” siger Pilar. “Alt er muligt, hvis det er dit hjertes sande ønske. Alle disse anstrengelser betalte sig i sidste ende. En drøm gik i opfyldelse!

Hvis du også har lavet en skelsættende opdagelse med MyHeritage, vil vi elske at høre om den! Del den gerne med os via denne formular eller send den til os via e-mail på stories@myheritage.com.