100 år efter han blev bortadopteret som resultatet af en affære, opdagede hans efterkommer, at det var forkert
- Af Ilan
Som genetisk slægtsforsker hos DNAngels, en nonprofitorganisation der hjælper folk med at finde deres biologiske familie, er Aimee Haynes godt bekendt med at forske i familiehistorier.
Hendes oldefar Richard var blevet adopteret, og hans datter Carol – Aimees bedstemor – havde altid spekuleret over hans ophav.
I 2014–2015 begyndte Aimee at studere genetisk slægtsforskning og fik sin familie til at tage DNA-tests. Men der var ingen fremskridt før 2018, hvor hun uploadede sin DNA-data til MyHeritage. Her fandt hun et lovende spor: En kusine, der matchede med hendes bedstemor Carol. Desværre var dette match, Judy, blevet efterladt af sin far, som var den slægtning de var forbundet gennem. Aimee søgte ufortrødent videre – og løste til sidst kusinens sag sammen med sin oldefars sag.
Søgen efter Richards fortid
Det viste sig, at Judys far, William, var helbror til Aimees oldefar Richard. William blev opfostret af sin tante Myrtle, som var søster til hans mor Helen. Desværre blev Helen indlagt i flere perioder på grund af psykisk sygdom, så Myrtle opfostrede William. Richard, derimod, blev bortadopteret, da Helen mente han var resultatet af en affære. Da William og Richard var helbrødre, må de have haft den samme far, hvilket ikke passede med historien. Aimee fik kontakt til Helens nevø Norris. Han havde vigtig information om hendes personlighed og mentale tilstand. Aimee fandt også Richards oprindelige fødselsattest, som angav sømanden Jack Rowan som far til Richard.
Selvom hun prøvede, kunne Aimee ikke finde denne Jack Rowan, selv efter et års søgen. I mellemtiden blev Aimee frivillig hos DNAngels. Dette gjorde det muligt for hende, at bygge videre på den viden hun selv havde tilegnet sig, for at hjælpe andre med at søge efter deres biologiske familier.
Den sidste brik i puslespillet
I 2022 fik hun endelig et match på MyHeritage, der bandt det hele sammen. Jane fra Storbritannien delte 403 centimorganer med bedstemor Carol… og hendes bedstefar viste sig at være bror til Frederick Neale – Helens mand. Dette var det endelige bevis på, at Richard ikke var resultatet af en affære. William og ham var begge børn af Helen Tilton og Frederick Neale. “Denne rejse startede i 2015 og blev endelig løst i 2022!” Forklarer Aimee. “Jeg ville stadig have arbejdet på sagen, hvis det ikke var for MyHeritage. Vi fandt ikke blot Richards biologiske familie, men vi fik forbundet William til sin familie i mit slægtstræ, samt identificeret Judys biologiske far.”
Helen fødte Richard i det lebanesiske hjem i Seattle, Washington, og da han var 3 dage gammel blev han adopteret af Carols bedsteforældre, Aimee og Richard Cundy. De opfostrede ham i et kærligt hjem, men afslørede ikke at han var adopteret, før han prøvede at melde sig til militæret. “Richard var overrasket, men havde gennem sit liv aldrig haft lyst til at finde sin biologiske familie,” forklarer Aimee. “Han sagde altid, at Cundy-parret var hans eneste forældre.”
Aimee har siden fundet ud af, at Cundy-familien og Helen boede et par kilometer fra hinanden indtil Richard blev voksen. Richard og hans halvtante Phyllis dimitterede fra det samme gymnasium, og kendte sikkert hinanden. William, Richards bror, blev opfostret 8 kilometer fra ham i Queen Anne-området i Seattle og meldte sig til militærtjeneste i luftvåbnet cirka samtidigt som Richard. De var begge udsendt under 2. verdenskrig.
Aimee er taknemmelig for, at hun kan bruge sine færdigheder til at hjælpe andre med at løse deres familiemysterier som frivillig for DNAngels. “Jeg har hjulpet over 500 familier med deres søgen efter deres biologiske familier, og hver af dem er lige så stor en glæde for mig, som da jeg løste min egen families mysterie om adoptionen,” fortæller hun.