Vi må erkende, at familiehistoriens sorte afsnit er en del af vores eksistens

Vi må erkende, at familiehistoriens sorte afsnit er en del af vores eksistens

Nazisternes tilstedeværelse tiltrækker opmærksomhed. Givet, de taler høfligt med de besøgende. De er danskere, men deres uniformer er fra Anden Verdenskrig. Øjenbrynene rynkes, og det tager lidt tid at vænne sig til tanken.

For det er den 9. april, og Historiske Dage messen slår dørene op for besøgene fra hele landet. Datoen markerer også dagen for Danmarks besættelse af nazisterne i 1940. Denne begivenhed er en del af vores nationalhistorie, og det er besættelsesperioden, som skuespillerne i naziuniformerne fortæller om til de besøgende i Øksnehallen i Københavns gamle kødproduktionsdistrikt.

Indenfor i Øksnehallen oser stemningen af historie – fra vikingetiden til kvindebevægelsen i 1960erne og den kolde krig. Mellem standene med sønderjysk historie og Københavns Stadsarkiv ligger MyHeritage-standen, hvor folk kan komme og tale om familiehistorie og stille spørgsmål til MyHeritage.

Selv ubehagelige kapitler af vores historie er en del af os. En af de væsentlige pointer som Historiske Dage messen fortæller de besøgende. Billede: Danmarks Radio.

Selv ubehagelige kapitler af vores historie er en del af os. En af de væsentlige pointer som Historiske Dage messen fortæller de besøgende. Billede: Danmarks Radio.

Fra Knud den Hellige til moster Olga

De besøgende træder indenfor i et stuemiljø bestående af Europapaller og lænestole. MyHeritage-bannerne danner hovedindgangen til standen. De emmer af familiehistorie, og det er også emnet, som vi taler med folk om. Nogle kommer for at fortælle historier fra deres slægtsforskning, andre kommer for at få inspiration, mens enkelte har forberedt lister med spørgsmål omkring deres videre forskning. Det er en udfordring at favne så bredt, og der er ikke én person på standen, som har alle svarene.

Heldigvis er vi fem, som møder de besøgene i de hyggelige og hjemlige omgivelser – i hvert fald så hjemlige som det er muligt i en hal fyldt med historieinteresserede. Susanne har i dagenes anledning iført sig 60er outfit og bobbet hår, hvilke hun får mange henvendelser omkring fra kvinder, der selv husker dengang, det var in. Lars og jeg er udstyret med vores sandfarvede MyHeritage polo t-shirts, så det ikke er svært at spotte os i forsamlingen. Vi har også allieret os med Ole Moustgaard, der har Danmarks formodentlig største stamtræ med mere end 100.000 medlemmer. Ole hjælper de rutinerede MyHeritage-brugere, som lægger vejen forbi med tekniske spørgsmål eller behov for tips til, hvordan de kommer videre med slægtsforskningen. Linday Kay, der har fundet sin biologiske mor i Canada gennem MyHeritage, sidder i en af vores lænestole, hvor hun fortæller sin historie til de besøgende. Fundet af moren i Canada er en inspirerende historie, der giver andre slægtsforskere blod på tanden til at grave ned i deres familiehistorie.

Ole Moustgaard (til højre i billedet) er en populær herre, da han deler ud af sine erfaringer indenfor slægtsforskning til gavn for de besøgende.

Ole Moustgaard (til højre i billedet) er en populær herre, da han deler ud af sine erfaringer indenfor slægtsforskning til gavn for de besøgende.

Vi møder et par, der har aner tilbage til Knud den Hellige, og de fortæller livligt om, hvordan de er kommet frem til dette forskningsresultat, og hvad det betyder for dem i dag. Andre fortæller om, hvordan de er kommet i kontakt med nye, nulevende slægtninge gennem MyHeritage ligesom Linda Kay. Jeg møder også en del mennesker, der ligesom jeg er i familie med Gorm den Gamle – det griner vi af og siger, ”hvem er ikke det?”

Ole Moustgaard hjælper flittigt en MyHeritage-bruger, mens Susanne fortæller om slægtsforskning til en besøgende bagerst i billedet, og Linda Kay i forgrunden fortæller om sine opdagelser.

Ole Moustgaard hjælper flittigt en MyHeritage-bruger, mens Susanne fortæller om slægtsforskning til en besøgende bagerst i billedet, og Linda Kay i forgrunden fortæller om sine opdagelser.

Skyggen fra fortiden

Der er også enkelte besøgende på standen, som er lidt skeptiske overfor, hvor meget de bør grave i familiens historie – for man ved ikke, hvad der ligger gemt i fortiden. En kvinde fortæller mig, hvordan hun opdagede, at hendes forfædre havde affærer med de adelige i 17- og 1800-tallet, hvilket man ikke taler om i hendes familie, og hun tør ikke at forske yderligere. Jeg peger over på Lars og fortæller den kvindelige besøgende, at han er i familie med den kongelige livlæge, Johann Struensee, der i 1772 bliver henrettet for sin affære med dronning Caroline Mathilde. Og man skal blot tænke på de sorte får i grå uniformer, der marcherer rundt udenfor hallen, som minder os om, at de svære kapitler af historien stadig er en del af vores historie. Vi tænker om, at fortidens betændte kapitler af vores historie kan ties ihjel, men de er stadig en del af os, og hvem vi er. Vi kan dog trøste os med, at fortidens slyngelstreger ikke er begået af os, og alle familier på et eller andet tidspunkt har en bandit i stamtræet, ligesom vi alle begår dumheder fra tid til anden. Spørgsmålet er så, hvordan vi håndterer dumhederne; gemmer vi dem i skam, eller giver det os en god historie at fortælle under middage, hvor vi alle kan grine af dem?

Lars og Kasper fra MyHeritage i gang med at forberede standen på Historiske Dage messen. Skal MyHeritage også besøge din by?

Lars og Kasper fra MyHeritage i gang med at forberede standen på Historiske Dage messen. Skal MyHeritage også besøge din by?

Skal MyHeritage besøge din by?

Vores stand bliver flittigt besøgt de to dage, som Historiske Dage messen forløber. Vi har mødt mange gode slægtsforskere med herlige historier og spørgsmål. Langt størstedel af vores besøgende er allerede medlem af MyHeritage, og vi får mange gode snakke om vores hjemmeside og slægtsforskningsredskaber, som vi bringer videre til vores bagland.

I dagene efter messen hører blandt andet på Facebook, at der er efterspørgsel efter, at MyHeritage besøger andre dele af landet såsom Jylland – vi er naturligvis lydhør. Hvis du har forslag til, hvor i landet der er messer eller begivenheder, vi kan deltage i, hører vi meget gerne fra dig i kommentarfeltet nedenfor. Det kan være, at du kan få MyHeritage til at besøge din by.

Kommentarer

E-mail-adressen holdes privat og vises ikke

  • Ole Moustgaard

    18. april 2016

    Jeg vil gerne være med til at præsentere Myheritage på f. eks. Vejle messen eller omkring Jul på
    Ole

  • John Madsen

    20. april 2016

    Jeg vel gerne være med i MyHeritage ! Men jeg har forsket i nogle år og ved ikke riktig hvordan jeg får in “Disgen” i MyHeritage ??

    Hilsen John Madsen
    Ekstigen 14
    573 39 Tranås
    Sverige

  • Jørgen Overgaard

    21. april 2016

    Tilslutter mig Ole. Vejle ligger centralt i forhold til os Jyder

  • Ham Viggo

    8. maj 2016

    Hi Ole . Lets GO I am with you .