Min oplevelse med MyHeritage DNA

Dette gæsteindlæg er skrevet af James L. Tanner, der er pensioneret sagfører fra Arizona og nu bosiddende i Utah, USA. Han er skribent på to populære amerikanske genealogiblogs Genealogy’s Star and Rejoice, and be exceeding glad. James har mere end 30 års erfaring med slægtsforskning, og han arbejder desuden som frivillig på Brigham Young University Family History Library i Provo, Utah. James fortæller i dette indlæg om sine erfaringer med DNA Matches og Etnicitetsrapporten.

I løbet af det sidste års tid har jeg oplevet en række venner og bekendte, som har kunne tænke sig at tage en genealogisk DNA-test. Jeg har en veninde, som fandt sin biologiske mor, og en anden veninde som erfarede, at hendes bedstefar ikke var hendes biologiske forfader. Mange af mine venner har fundet nye slægtninge, mens andre har løst komplicerede slægtsforhold.

Det var ud fra disse oplevelser, at jeg besluttede at tage en DNA-test selv. Jeg valgte MyHeritage på grund af dens omfattende brugerdatabase og den avancerede teknologi, der ligger bag Smart Match og Record Match. Jeg vurderede, at de selvsamme succesfulde teknologier kunne blive brugt til at finde DNA-matches blandt andre medlemmer – og det potentielle antal matches er enormt qua databasens størrelse. En DNA-prøve er mere succesfuld med et hav af potentielle forbindelser til forfædrene. DNA-prøven fastsætter dine genealogiske forhold, men dette er kun den indledende fase, eftersom MyHeritage.com implementerede deres eget DNA-testprogram sidste år.

Da jeg modtog min MyHeritage DNA, blev jeg overrasket over, hvor nemt det var at udføre testen. Da jeg sendte prøven af sted til laboratoriet, kunne jeg følge i processen, skridt for skridt. Det første som skete var, at MyHeritage laboranterne inspicerede min prøve for at sikre sig, den var intakt. I næste skridt af processen blev mit DNA udvundet fra mine celler i reagensglasset og styrket. Med andre ord, de lavede kopier af DNA’en for at sikre, at de havde nok til analysen. Min DNA blev derefter placeret på en særlig udviklet chip og varmet op til en høj temperatur, så DNA’en kunne fæstne sig til chippen.

Da disse skridt var fuldførte, blev chippen aflæst af en computer, der producerede DNA-data. Derefter gennemgik mine DNA-data en kvalitetskontrol for at undersøge, om de levede op til MyHeritage-standarden. Mine DNA-data blev herefter uploaded til MyHeritage-hjemmesiden, hvor de blev analyseret, matched og resultaterne blev sendt til mig.

Da jeg har forsket meget i min familie gennem tiden, var resultaterne ikke overraskende. DNA-testresultaterne bekræftede faktisk nogle af mine teorier om mine forfædres identitet. Jeg har i et tilfælde en oldefar, hvis navn er Charles Godfrey DeFriez. Min forskning har vist, at “DeFriez”-efternavnet var af jødisk afstamning, men derudover er der ingen indikatorer om, at min generelle familie var jøder. DNA-prøven, derimod, viste at jeg havde en 2,5% jødisk forbindelse, hvilket bekræftede forestillingen om, efternavnet indikerede en jødisk arv.

Forbindelsen til Sydasien var dog lidt mere problematisk, men der findes en delvis understøttende teori, at en af mine forfædres grene kan have været roma-sigøjnere, hvilket ville forklare eksistensen af dette DNA-segment i min prøve. Det har længe været betragtningen, at romaer har haft sydasiatiske eller indiske rødder. Du kan læse mere på “Origin of the Romani People Pinned Down.”

Den primære og umiddelbare fordel ved at bruge MyHeritage DNA var, at jeg fik klarhed og delvist fik bundet nogle løse ender i slægtsforskningen. Jeg leder stadig efter andre, måske bedre dokumenterede, forbindelser til Sydasien, men den jødiske forbindelse er meget veldokumenteret med tilføjelsen af DNA-testresultaterne.

Lige siden jeg har modtaget testresultaterne, er jeg løbet ind i en konstant strøm af DNA-matches med de uendelige mange medlemmer af MyHeritage. Disse matches er mulige, fordi jeg har et stamtræ på MyHeritage. Mit næste skridt er at analysere matchresultaterne, så jeg kan se, om der er overraskelser blandt dem. Da matchningerne fra MyHeritage inkluderer fælles efternavne mellem stamtræerne og dem med DNA-matches, kan jeg nemt vurdere, om der er nogle spørgsmål, som jeg gerne vil have svar på ved at kontakte personerne, jeg matcher med.

Jeg kan godt forstå, at der er nogle, som tager en DNA-test af ren og skær nysgerrighed, men for den grundige slægtsforsker med et stamtræ på MyHeritage, kan en DNA-test måske løse nogle mysterier – eller i det mindste understøtte nogle veludviklede teorier. På den anden side kan en DNA-test, der er taget i nysgerrighed, motivere til at komme i gang med noget seriøse slægtsforskning.