Besøg kirkegårde for at bevare slægtshistorie

Kommentarer.

Af Daniel Horowitz, slægtsforskningsekspert hos MyHeritage.

Som erfaren slægtsforsker, er kirkegårde min yndlingsturistattraktion.

Jeg indrømmer gerne, at når de fleste andre planlægger en fritidsaktivitet, som skal være sjov for hele familien, er kirkegårde nok ikke det første, de tænker på. Men nu skal jeg fortælle jer, hvad der er med kirkegårde: de er stille, fredfyldte, ofte smukke og en fascinerende skattekiste fyldt med historiske informationer. Især hvis dine egne forfædre ligger begravet der, er der så mange ting, du kan lære fra gravsten, som du ikke kan finde ud af på nogen anden måde.

Jeg har haft det privilegium at kunne besøge talrige kirkegårde og forfædres gravpladser. Desværre er de fleste immigranter og børn af immigranters grave langt fra der, hvor jeg bor. Med rejserestriktionerne som gælder pga COVID-19, kan mange som mig ikke længere tage på en sådan tur.

Det vi kan gøre nu er dog at besøge hjemmesider, hvor kirkegårde i hele verden er dokumenteret. MyHeritage har talrige samlinger af begravelsesoptegnelser fra hele verden, og nogle af dem hænger sammen med projekter såsom BillionGraves. Det der er godt ved BillionGraves er, at alle, uanset hvor man er, frivilligt kan tilføje uvurderlige familieoptegnelser til online-samlingen. Det eneste du skal gøre, er at downloade appen, tage billeder af alle gravstenene og uploade oplysningerne til hjemmesiden.

Jeg er dybt taknemmelig for muligheden for at besøge mine forfædres grave, og når jeg gør det, kan jeg godt lide at gengælde det. Jeg laver en aktivitet ud af at dokumentere ikke bare mine egne forfædres grave, men alle gravene på kirkegården og uploade dem til BillionGraves. På den måde kan folk, som ikke kan rejse til den kirkegård, stadigvæk ”besøge” deres forfædres gravpladser.

Jeg mener, at det at besøge en lokal kirkegård er en perfekt familieudflugt i denne COVID-19-æra. Det er udendørs, det er fredfyldt, der er ingen store menneskemængder, og du er garanteret god afstand til alle de mennesker, du besøger! Hvis dine forfædre er begravet der, er det en god mulighed for at lære mere om dem, og introducere deres gravsteder for dine børn. Hvis ikke, kan det stadigvæk være fascinerende at lære mere om lokalhistorie. Og hvis du beslutter dig for at dokumentere nogle af stenene, er det en tjeneste for samfundet – og giver efterkommerne, som bor langt væk, adgang til uvurderlige oplysninger om deres forfædre.

Her er nogle tips til din kirkegårdsudflugt:

  • Find en kirkegård, du kan besøge: Hvis du har forfædre begravet i nærheden, kan du besøge dem. Ellers kan du finde en anden spændende kirkegård at besøge: for eksempel en, der er særligt gammel, eller en i dit nærområde, som ikke er fuldt dokumenteret.
  • Husk at medbringe vand, hat og solcreme: De fleste kirkegårde er uden skygge, og det er varmt derude!
  • Respekter igangværende begravelser: Hvis der er en begravelse i gang, så hav respekt for de sørgende. Du kan vælge at deltage stille i begravelsen eller at gå videre til et andet område for at respektere familiens privatliv.
  • Gør det til en skattejagt: Led efter interessante ting: usædvanlige skulpturer eller inskriptioner, virkelig gamle sten, interessante symboler og lignende. Hvis du kender til historiske personer fra lokalhistorien, så hold øjnene åbne for deres navne.
  • Bidrag til dokumentationsindsatsen: Du kan tilmelde dig hjemmesider som BillionGraves og bruge deres systemer til at dokumentere gravsten på dine lokale kirkegårde. Som nævnt tidligere, er dette en fantastisk tjeneste at gøre de mennesker, som har forfædre der ligger begravet der. Men husk at få tilladelse fra kirkegårdspersonalet først, da der kan være regler imod at fotografere på kirkegården.

Vil du vide, hvor dine forfædre ligger begravet før du går i gang? Søg i MyHeritages samlinger af dødsoptegnelser nu.

Skriv en kommentar.

Denne e-mailadresse er privat og kan derfor ikke vises.