Danske efternavne og hvordan man forsker i dem

Danske efternavne og hvordan man forsker i dem

Har du søgt efter dine forfædre i danske kirkebøger? Du har måske fundet dem der, eller måske var du ikke sikker på, om personen i optegnelsen kunne være din undvigende forfader. Dette er et særligt almindeligt problem, når man forsker i danske efternavne og familier i 1800-tallet.

Forståelse af patronymiske efternavne

Brugen af faste efternavne er en relativt moderne konstruktion i det meste af Nord- og Østeuropa. Før brug af arvelige efternavne blev en dansk person identificeret ved deres fornavn og et patronymisk efternavn, der betegner, hvem deres far var. Dette blev opnået ved at tilføje suffikset –sen (betyder “søn”) eller –datter til faderens navn. For eksempel var Peder Andersen Peder, søn af Anders.

Almindelige danske efternavne 

Selv i dag er nogle af de mest almindelige danske efternavne patronymiske. Her er et eksempel på blot nogle få:

  • Adamsen
  • Karlsen
  • Michelsen
  • Jakobsen
  • Nikolajsen
  • Olsen
  • Poulsen
  • Andreasen
  • Danielsen
  • Simonsen
  • Thomsen
  • Henriksen
  • Kjeldsen
  • Madsen
  • Frandsen
  • Hansen

Et kig ind i historien: Hvordan har danske efternavne udviklet sig?

Den danske adel blev først bedt om at tage faste efternavne i 1526, men denne lov gjaldt kun en meget lille del af befolkningen. Denne lov blev udvidet til at omfatte indbyggere i Hertugdømmet Slesvig i 1771, men den havde stadig ingen anvendelse på befolkningen i resten af Danmark. Den første “dåbslov”, der krævede, at alle indbyggere i Danmark skulle give spædbørn et fast efternavn, blev indført i 1828. Denne lov blev vedtaget i et forsøg på at diversificere efternavns-varianterne og gøre det lettere at identificere enkeltpersoner. Imidlertid virkede planen ikke efter hensigten, da folket ikke forstod lovens formål, og mange af dem tog deres patronym som deres familienavn, nogle gik endda så langt som at give deres børn et “dobbelt patronym.” For eksempel hedder Poul Johansens søn Lars Poulsen Johansen.

Et kompliceret problem

I 1899 oprettede den danske regering et udvalg for at undersøge, hvordan de kunne øge mangfoldigheden af efternavne i landet. Udvalgets rapport førte til en anden lov, der blev vedtaget i 1904 som giver mulighed for at valgte efternavne kan ændres for første gang. Der var to lister over navne anvendt i situationen — en med unikke efternavne, der lovligt kunne vælges, og en liste over meget almindelige navne, der strengt taget ikke måtte vælges. Danske myndigheder har siden vedtaget andre love om brug af ægtefælles efternavn eller bedsteforældres efternavn, men loven fra 1904 var det sidste store forsøg på at ændre efternavns-landskabet i Danmark.

På grund af patronymers natur bevarede kvinder historisk brug af deres “pigenavn” efter ægteskabet. Dette begyndte at ændre sig i slutningen af 1800-tallet, efter at faste efternavne var i almindelig brug. Men i 1961 blev det tilladt for kvinder at tage deres pigenavn som et mellemnavn, så de igen kunne beholde deres pigenavn efter ægteskabet. Endelig blev loven i 1982 ændret for at give par mulighed for at bevare deres egne efternavne eller for en af ægtefællerne at tage den anden ægtefælles efternavn. Således ser vi efternavne og deres lovlige brug ændre sig over tid og aldrig helt stoppe med at udvikle sig.

Forsk i dit efternavn

Når du slægtsforsker, er det vigtigt at være opmærksom på lovene for det tidspunkt og sted, hvor din forfader boede. Med disse efternavnslove og praksis i tankerne, vil det nu være muligt at søge efter din forfader og have en idé om, hvordan de kan se ud i optegnelser. Den Lutherske Kirke blev Danmarks officielle statskirke i 1500-tallet, og som sådan registrerede de mange vigtige livsbegivenheder, også ud over fødsel/dåb, ægteskab og død/begravelse.

Ressourcer til forskning i danske efternavne

En fremragende samling af Danmarks kirkebøger for årene 1575-1919 kan findes her.

Denne samling inkluderer “optegnelser over fødsler, dåb, ægteskaber, dødsfald, begravelser, og andre poster, der føres af den evangeliske lutherske kirke i Danmark.” Der er flere andre optegnelsestyper inkluderet i disse sognebøger, inklusive, men ikke begrænset til:

  • Konfirmerede: Skete normalt omkring 14-års alderen.
  • Vaccinerede: Fra 1810 var en koppevaccine lovligt påkrævet, før et barn kunne konfirmeres, så disse optegnelser blev opretholdt af kirken.
  • Tilgangsliste og Afgangsliste: Begyndende i 1812 holdt sogne detaljerede lister over personer, der flytter ind eller ud af et sogn.

Denne MyHeritage-database indeholder specielle søgeparametre, der hjælper dig med at finde din forfader i 1800-tallet, uanset hvilken version af deres efternavn eller patronym de måtte have været opført under i optegnelser. Disse billeder af de originale kirkebøger er en fantastisk ressource til at finde dine forfædre i deres hjemby, og lære om deres liv, herunder fødsel, ægteskab, død, deres bopælshistorie, vaccination, og andre spændende informationer!

Hvis du har dansk herkomst og gerne vil have hjælp til at spore din slægt, kan eksperterne hos Legacy Tree Genealogists hjælpe! Legacy Tree Genealogists er verdens højest klientvurderede slægtsforskningsfirma, og anbefalet forskningspartner til MyHeritage. Virksomheden blev grundlagt i 2004 og leverer genealogisk forskning til kunder over hele verden og hjælper dem med at opdage deres rødder og personlige historie gennem optegnelser, fortællinger og DNA. For mere information om Legacy Tree og deres tjenester, besøg: www.legacytree.com