Slægtsforskning for begyndere har aldrig været nemmere at komme i gang med

Slægtsforskning for begyndere har aldrig været nemmere at komme i gang med

Slægtsforskning for begyndere har aldrig været nemmere. Selv som nybegynder får du stort udbytte af slægtsforskning lige fra starten, når du bruger MyHeritage som din online platform. Start med et lille, simpelt stamtræ, og tilføj gradvist mere. Du får hurtigt styr på familiens dyrebare viden og gamle fotos, og du vil opdage nye, spændende ting om din slægt. Bare spring ud i det, og glæd både dig selv, familien og kommende generationer.

Er slægtsforskning tidskrævende og svært?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at når man først for alvor kommer i gang med at slægtsforske, så bliver man grebet af det, og tiden flyver af sted, mens man sidder og hygger sig med det derhjemme foran skærmen. Men et godt råd er: Start helt enkelt med dét, du ved, spørg så dine nærmeste, hvad de ved, og byg så stille og roligt videre på et lille fint stamtræ, som indeholder de grundoplysninger, du er sikker på. 

Føj kun få personer til ad gangen. Aldrig mere, end du har absolut styr på. Det er sjovt at slægtsforske, men træls at skulle gå tilbage og rette i noget, der er gået kludder i. 

Dit slægtstræ hos MyHeritage er online, dvs. det ligger oppe ’i skyen’ som en velordnet database, der automatisk bliver taget regelmæssig sikkerhedskopi af. Du ved altid, hvor du har det hele, og alle oplysninger ligger samme sted, men sorteret og tilknyttet de rette personer i stamtræet. Så det er helt unødvendigt med stakke af papirer og notater i skuffer, mapper og kasser.

Spring ud i det

Start med at oprette dig selv i et lille stamtræ, hvor du én ad gangen tilføjer forældre, bedsteforældre og oldeforældre. Til at begynde med er det vigtigste at få oprettet hvert individ med det fulde døbenavn, fødselsdato og -år, samt det sogn, hvor personen er født. Hver gang, der tilføjes en ny person, gøres det med udgangspunkt i en eksisterende person i træet. Således vil alle i dit træ være forbundet, ligesom vi jo også er i virkeligheden, slægtsmæssigt.

Billedet herover viser personprofilen for en enkelt ane i slægtstræet. Her kan du arbejde med det enkelte individ, og føre alle de relevante oplysninger ind.

Billedet herover viser personprofilen for en enkelt ane i slægtstræet. Her kan du arbejde med det enkelte individ, og føre alle de relevante oplysninger ind.

Hvad er forskellen på et stamtræ og et slægtstræ?

De fleste anvender betegnelserne stamtræ og slægtstræ lidt i flæng, men normalt kalder man det et stamtræ, når det udelukkende omfatter en ’proband’ (træets udgangspunkt, som regel dig selv), og dennes direkte forfædre (kaldet aner). Det vil sige ingen søskende, fætre eller kusiner, onkler og tanter eller stedmødre og stedfædre. Et sådant stamtræ kalder man også for en ’pedigree’, en ’stamtavle’ eller en ’anetavle’.

Et slægtstræ, derimod, kan omfatte hvem som helst i slægten, også indgifte og indgiftes slægt. Sådan et træ vil med tiden hurtigt blive meget stort og kompliceret, og der vil opstå behov for at tilknytte nye personer til eksisterende personer flere steder i træet. Dette kan naturligvis sagtens lade sig gøre, men det kan godt tage pusten fra en nybegynder. Så hold det enkelt og simpelt til at starte med.

Sådan ser dit træ ud, når du vælger at se det i ’anetavlevisning’, også kaldet en ’pedigree’, et ’stamtræ’ eller en ’stamtavle’. Denne visningsform er god til at få et overblik over dine direkte aner og slægtsgrene.

Sådan ser dit træ ud, når du vælger at se det i ’anetavlevisning’, også kaldet en ’pedigree’, et ’stamtræ’ eller en ’stamtavle’. Denne visningsform er god til at få et overblik over dine direkte aner og slægtsgrene.

Herover ser du et slægtstræ, som det ser ud i MyHeritage, når du har valgt ’familievisning’. Her har du mulighed for at se alle slægtninge i træet, også sidegrene og indgifte grene, hvis ellers du har oprettet sådanne, og de fleste brugere vælger denne visningsform af træet, når de sidder og arbejder aktivt med det. Når du klikker på en af ’kasserne’.

Herover ser du et slægtstræ, som det ser ud i MyHeritage, når du har valgt ’familievisning’. Her har du mulighed for at se alle slægtninge i træet, også sidegrene og indgifte grene, hvis ellers du har oprettet sådanne, og de fleste brugere vælger denne visningsform af træet, når de sidder og arbejder aktivt med det.

Så hvor meget skal jeg tage med i mit træ?

Når du går i gang med slægtsforskning for første gang, så lav et simpelt stamtræ med få generationer.

Men i takt med din stigende erfaring vil du opdage, at du kan hente værdifuld ekstra viden om dine egne direkte aner (forfædre), ved at dykke ned i kildeoplysninger om personer på sidegrenene. Dette kan også være med til at give mere kød på din slægtshistorie, og bane vejen for de helt store aha-oplevelser og højdepunkter undervejs. Du har rigtig meget at glæde dig til! 

Automatiske opslag i kirkebøger og folketællinger

Når du som ny slægtsforsker sidder derhjemme og arbejder med dit slægtstræ i MyHeritage, vil der automatisk poppe mange kirkebogsopslag og folketællinger op, som programmet vurderer som interessante i forhold til dit træ. 

Før i tiden var den vigtige forskning i originalkilderne meget tung og ressourcekrævende, med fysiske arkivbesøg, hvor man på forhånd var nødt til at vide præcist, hvad man ledte efter. I dag kan du heldigvis sidde derhjemme og søge på internettet eller lade slægtsprogrammet gøre arbejdet for dig. Efterhånden, som du tilføjer personer og grundoplysninger til dit træ, vil der opstå mulige matches derfra op imod digitaliserede optegnelser. Du vil med sikkerhed komme til at sætte stor pris på denne facilitet i MyHeritage, ikke mindst når der også dukker spændende oplysninger op, som du ikke engang havde tænkt på at lede efter. Udover de automatiske matches i systemet kan du selvfølgelig også selv at søge i de tilgængelige kilder, direkte fra et vilkårligt individ i dit træ.  

Der vil også dukke matches op med andre brugeres træer på MyHeritage. Disse slægtstræer kan være udarbejdet af erfarne slægtsforskere såvel som af nybegyndere som dig selv. Så brug kun disse oplysninger som inspiration, og ikke som hårde facts.

De automatiske matches mellem de online, digitaliserede kilder og personerne i dit slægtstræ vil du få virkelig stor gavn og glæde af, både som nybegynder og erfaren slægtsforsker. Du vil i mange tilfælde få mulighed for at klikke dig direkte ind i de indscannede, håndskrevne kilder, og du kan gemme oplysningerne og kildehenvisningerne direkte i dit træ.

De automatiske matches mellem de online, digitaliserede kilder og personerne i dit slægtstræ vil du få virkelig stor gavn og glæde af, både som nybegynder og erfaren slægtsforsker. Du vil i mange tilfælde få mulighed for at klikke dig direkte ind i de indscannede, håndskrevne kilder, og du kan gemme oplysningerne og kildehenvisningerne direkte i dit træ.

Sådan kommer du nemt og hurtigt i gang med god slægtsforskning

Det er ikke alle slægtsforskere, der har samme mål med slægtsforskningen, og den enkelte kan også skifte interesser og fokus henad vejen. Det vigtigste er at komme i gang. Så opdager du nok efterhånden, hvad der gør netop dig glad at arbejde med. 

Gode råd til dig: 

  1. Start direkte med at oprette dig selv og dine nærmeste aner i et online træ hos MyHeritage
  2. Få de ældste i familien til at fortælle om deres liv, deres forældre og bedsteforældre osv., gerne med gode historier undervejs. Optag gerne beretningerne, renskriv og tast ind under biografien for de enkelte personer i dit træ.
  3. Scan gamle familiefotos ind, og upload dem på rette plads i slægtstræet. Udfyld oplysninger om tid, sted, anledning og personer for hvert billede. Der er i systemet fortrinlige og helt unikke muligheder for at forbedre og farvelægge alle de gamle fotos. 
  4. Dukker der relevante kilder op i systemet, så knyt (gem) kilderne til de rette personer i træet. Derved slipper du for det store arbejde med, selv at notere og sortere alle anvendte kilder i din slægtsforskning.
  5. God fornøjelse og arbejdslyst! Husk, det skal være sjovt at slægtsforske.
Du kan scanne dine gamle familiefotos ind, og uploade dem til dit slægtstræ. Der er i slægtsprogrammet mulighed for, blot med et enkelt klik, at forbedre billedkvaliteten eller endda farvelægge billederne.

Du kan scanne dine gamle familiefotos ind, og uploade dem til dit slægtstræ. Der er i slægtsprogrammet mulighed for, blot med et enkelt klik, at forbedre billedkvaliteten eller endda farvelægge billederne.