Peters Jul – historien bag indbegrebet af den danske julehygge

I 1863 skrev den danske forfatter og skolebestyrer Johan Jacob Krohn børnebogen Peters Jul. På daværende tidspunkt var den 23-årige Johan studerende på teologistudiet i København, hvor hans barnlige forestillingsevne hjalp med at skabe en af de mest velkendte julefortællinger herhjemme. En julefortælling, der stadig bliver fortalt vidt og bredt, og minder os om den hyggelige jul i familiens skød.

”Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid, så ved jeg, julen kommer”. Sådan starter historien, som de fleste temmelig sikkert har stiftet bekendtskab med. Den starter ikke bare fortællingen om Peters Jul, men også en fortælling om, hvad vi forbinder med en ”ægte jul”.

For mange er disse strofer temmelig sikkert blevet læst op i eget hjem, hos en bedsteforælder eller i en skole, men til at starte med ville forfatteren Johan Krohn, broderen Pietro Krohn, der sammen med vennen Otto Haslund, havde lavet tegninger, slet ikke have bogen udgivet. Bogtrykker Frederik Wøldike havde produceret en 16 siders bog i et oplag på 1000 eksemplarer, som ikke levede op til deres forestillinger om Peters Jul.

I et brev udtrykker Johan Krohn sin skuffelse over det færdige resultat således:

”Da vi kom op for at se værket, var vi nær besvimet over det, vi så. Bogen var ødelagt, fortegnet, formalet, trykt og indbundet og udstyret som en anden skillingsbog. Kort og godt, dens kælderudseende gjorde, at vi nedlagde protest og nægtede, at bogen måtte se dagens lys i dens kostume.”

Udgivelsen af Peters Jul

Brødrene krævede, at bogen blev brændt. Frederik Wøldike brændte ikke bogen, og da han et par år senere var i økonomiske vanskeligheder, tikkede og bad han om deres tilladelse til at udgive Peters Jul. De indvilligede på den betingelse, at bogen skulle udkomme anonymt, hvilket den gjorde i 1866. Om bogen skrev Frederik Wøldike selv i en annonce til Dags-Telegrafen:

”Peters Jul er både med hensyn til udførelse, illustrationer og vers en lige passende julegave” Bogen kunne købes i hans egen boghandel, men også få fynboer kunne allerede i 1866 få glæde af værket, da P. Brandts Boglade (senere Brandts Boghandel) havde anskaffet sig eksemplarer af børnebogen.

Johan Krohn var som tidligere nævnt langt fra tilfreds med resultatet, så i 1869 begyndte han at skrive en version, der indeholdt flere vers og ændringer. Den ikke anonyme anden udgave af Peters Jul udkom i 1870, og er den version, der kendes i dag. Den nye version indeholdt udelukkende illustrationer af dennes bror, Pietro Holm, og fik fine anmeldelser af dagspressen, der blandt andet skrev:

”Peters Jul er en række ypperlige illustrationer af Pietro Krohn med tekst af Johan Krohn, et arbejde, som i kunstnerisk værd kan måle sig med, hvad der tidligere er udkommet hertillands i den retning. Tekst og illustration passer sammen som søskende, og bogen gør i det hele et så behagelig stemningsfuldt indtryk, at det står til at vente, at den vil komme til at pryde mangt et juletræ til gavn og glæde for store som for små.” (Dags-Telegrafen.)

Denne udgave af bogen blev solgt hos alle boghandlere i hele landet og blev en absolut bestseller, hvor der mange steder måtte meldes udsolgt af bogen.

Baggrunden for Peters Jul

Johan Krohn blev født i København d. 9. august 1841 og voksede op i 1850’ernes København. Det er herfra, at Johan fik inspirationen til Peters jul. Her beskriver historien, hvordan hele julen, nytårsaften, helligtrekongersaften og julens endegyldige slutning var i et velhavende borgerligt hjem i 1850’erne. Beskrivelserne med gås, bedstemor, juletræ, velgørenhed og næstekærlighed er stadig en del af mange af de danske hjem, og er derfor stadig let identificerbare og relevante.

Det trygge billede af de nært sammenknyttede familie, som børnebogen beskriver, er vel det, som alle stadig stiler efter, når julen er ved at oprinde. I fortællingen kan det tydeligt mærkes, at det er en person, der holder meget af de danske juletraditioner. Johan Krohn holdt dog ikke bare meget af de danske juletraditioner, men havde i det hele taget en stor kærlighed til sit fædreland.

Hvis du vil se Johan Jacob Krohns slægtstræ, så kan du gøre det lige her

Den barnlige sjæl blev kernen i Johan Krohns liv

Efter at være blevet student fra Metropolitanskolen i 1860, begyndte den unge Krohn at læse teologi og blev i 1867 uddannet cand.theol. Efter endt uddannelse blev han ansat som huslærer på Bregentved af den senere udenrigsminister Frederik Moltke, hvor han fungerede frem til 1873. Derefter blev han ansat som forstander på Det kgl. Teaters læseskole for balletelever, inden han i 1880 opgav denne stilling for at blive skoleforstander på Krebs skole i Stockholmsgade. Denne stilling bestred han i 34 år, indtil hans pensionering i 1914.

På det tidspunkt hvor Peter Johan Krohn bestyrede skolen, var det ikke unormalt, at forstanderen også boede på skolen. Det gør Johan Krohn også. Ved folketællingen i 1901 bor Johan Krohn på førstesalen af skolen i en lejlighed sammen med sin svigerinde Martha Magdalene Petersen og hans tjenestepige Ane Kirstine Nielsen. Johan er blevet enkemand i 1895, da hans kone Cecilie Margrethe Petersen dør. Cecilie var dog ikke bare hans hustru, men også hans kusine. Det vil sige, at det, at han bor sammen med hans svigerinde, betyder, at han bor sammen med sin kusine. I det hele taget har familien Krohn et lidt snørklet familietræ, ligesom de fleste af os.

Johan Krohn og Martha Magdalene Petersen i Danmark foketællingen 1901

Du kan se Johan Krohn og selv gå på opdagelse i folketællingen fra 1901 lige her

Gennem hele hans tid er det blevet fortalt, at han var i stand til at bevare sit barnlige sind, hvilket hjalp ham med at være en meget pædagogisk leder. Hans tidligere nævnte kærlighed til fædrelandet forsøgte han også at lære sine elever. Således stod der under hanebilledet i hans elevers første lærebøger: ”Den galer i din første bog, den siger, du skal dit gode, gamle danske sprog og holde det ære.”

Således var det også en festdag, når en lille dreng havde lært staveøvelserne og måtte bukke for hanen, der havde været deres læremester, på væggen. Fra dette tidspunkt var eleven blevet ”svend” og kunne derfor få sin belønning i form af et stykke æres-wienerbrød, som de fik lov at spise i klassen.

Dette var dog ikke den eneste måde, hvorpå han gav hverdagen for børnene på skolen lidt ekstra kolorit. På den forårsdag, hvor stæren blev set for første gang, gav han således alle eleverne på skolen fri og strøg alle anmærkninger, der måtte være. På den måde formåede han at opbygge et stærkt fagligt bånd til sine elever, samtidigt med at han forstod deres barnlige væsen og belønnede det derefter.

De sidste år

Ved siden af sin lærergerning fortsatte han også med at glæde børn ved at skrive børnebøger som, Vor Ven Stæren, Fortællinger For Børn samt hans arbejde som redaktør på Børnenes Juleroser, der var et julehæfte, som udkom fra 1884-1930.

Krohn lod sig som tidligere nævnt pensionere i 1914, hvorefter han nød sit otium frem til d. 5. januar 1925, hvor han lidt pudsigt døde på helligtrekongersaften, som han i Peters Jul beskriver således:

Se, nu er da julen straks forbi;
det er helligtrekongers aften.
Så ender den rare jul; men vi
er glade, at vi har haft den.
Tre lys har vi tændte – tænk engang!-
for kongerne, de, som bragte
Jesusbarnet en julepresent;
vi ved det, for Far har sagt det.
Her sidder vi ved vort lille bord
og ser, hvordan lysene brænde;
når de er slukkede, siger Mor,
at så er julen til ende.

Denne dag i 1925 var det ikke kun stearinlysene, der slukkede, det var også livets ild for Johan Krohn. Men med sit børnerim, Peters Jul, har han skabt en idé og en fortælling om den gode danske hyggelige jul. En idé, der efter alt at dømme kommer til at brænde længe endnu.