Star Trek: Captain Kirk og Spock i familie med hinanden!

Star Trek: Captain Kirk og Spock i familie med hinanden!

I sidste måned døde en af USA’s kendte og højt elskede skuespillere, Leonard Nimoy, der blev 83 år gammel. Han huskes mest for sin ikoniske rolle som Mr. Spock i det legendariske science fiction univers Star Trek.

Som et særligt minde, og med tak til Geni.com, har vi fundet ud af, at Leonard Nimoy og William Shatner, der spillede Kaptajn Kirk i Star Trek, rent faktisk er i familie med hinanden.

Leonard Nimoy er William Shatners kvartfætters kones halvkusines mands grandnieces mands ottendedelskusines eksmand.

Forbindelsen mellem Nimoy og Shatner. Venligst stillet til rådighed af Geni.com.  (Klik for forstørrelse)

Forbindelsen mellem Nimoy og Shatner. Venligst stillet til rådighed af Geni.com. (Klik for forstørrelse)

Her er et par facts om Leonard Nimoy:

  • Hans modersmål var jiddisch. Selvom han blev født i Boston i USA, var hans forældre jiddisch-talende indvandrere fra Iziaslav i det tidligere Sovjetunionen, nu Ukraine.
  • Han begyndte at optræde i et lokalt teater som otteårig, men hans store gennembrud kom da Star Trek havde premiere i 1966. Da var han i trediverne.
  • Leonard Nimoy skabte den berømte vulcan-hilsen ”Live long and prosper” (ifølge Star Treks danske fanklub, trekkies.dk: Langt liv og fremgang), som han henførte til en ortodoks jødisk velsignelse han huskede fra sin barndom. Alle hans tweets var underskrevet med den ”vulcanske” hilsen LLAP.
  • Mr. Spock var imidlertid ikke det eneste Leonard Nimoy var berømt for. Han var også fotograf, digter, forfatter, musiker og instruktør. Han udgav fem LP’er og adskillige bøger, herunder sin selvbiografi, og instruerede to Star Trek film og komedien Tre mand og en baby (1987).

Hvad kan du huske om Leonard Nimoy?

Kommentarer

E-mail-adressen holdes privat og vises ikke

  • RENÉ

    13. april 2015

    JA,DET ER DA INDLYSENDE