Vi er tilbage fra RootsTech

Kommentarer.

Vi er netop vendt hjem fra RootsTech 2019, hvor MyHeritage-teamet har efterladt et varigt indtryk på tusindvis af slægtsforskere. Med en stor MyHeritage-annoncering hver dag på konferencen, var spændingsniveauet konstant på et højt niveau.

MyHeritage-standen

MyHeritage-standen blev besøgt af rigtigt mange fra start til slut af konferencen.

I live demo-standen blev der givet præsentationer hver halve time.

Ran Snir, DNA Product Manager, giver en demo ved MyHeritage-standen.
Daniel Horowitz, slægtsforskningsekspert hos MyHeritage.

Flere computerstande blev sat op, hvor MyHeritage-brugere kunne modtage assistance fra medlemmer af vores supportafdeling.

Shlomi Ben Ami (til venstre), Email Support Manager, giver assistance til en bruger.

Annonceringer af funktioner

I løbet af hele konferencen, annoncerede vi udgivelsen af nye og spændende funktioner.

Om onsdagen, annoncerede vi en banebrydende ny innovation, Theory of Family Relativity™. Denne teknologi opfylder et løfte af vores administrerende direktør, Gilad Japhet, ved sidste års RootsTech-konference, og er den første funktion af sin art. Funktionen er revolutionerende inden for genetisk slægtsforskning, da den ved at skanne milliarder af slægtstræer, historiske optegnelser og andre databaser, foreslår teorier om forholdet mellem DNA-matches.

Om torsdagen lancerede vi AutoGruppering, en ny funktion der automatisk grupperer og visualiserer fælles DNA-matches. AutoGruppering-teknologien organiserer grupper af DNA-matches baseret på en sandsynlig fælles forfader, med henblik på at give nye indblik i familieforhold.

Reaktionerne på begge funktioner var enormt positive. Brugere er begejstrede for at have nye måder at udforske deres DNA-matches på.

Fredag var en MyHeritage-sponsoreret dag ved RootsTech. Det begyndte med at MyHeritage var vært for en morgenmad for venner af MyHeritage.

Senere på dagen introducerede grundlægger og vært for Legacy Family Tree Webinars, Geoff Rasmussen, hovedtaleren ved konferencen, Saroo Brierley. I sin introduktion, meddelte Geoff at MyHeritage forlænger sit pro bono-projekt, DNA Quest. Vi vil donere 5.000 ekstra gratis DNA-sæt, for at hjælpe adopterede fra hele verden med at blive genforenet med deres biologiske familier.

Vi var også vært for MyHeritage Town Hall, hvor deltagere havde mulighed for at høre direkte fra de mennesker der byggede platformen.

Maya Lerner, VP Product hos MyHeritage.

Om lørdagen, i forbindelse med den MyHeritage-sponsorerede frokost, meddelte grundlægger og administrerende direktør, Gilad Japhet, at MyHeritage har fuldført sit mål om at digitalisere alle begravelsespladser i Israel. Det er dermed det første land i verden til at have næsten alle sine gravstene digitaliseret og tilgængelige online – helt gratis!

Lodtrækninger og spil

Hver dag trak vi lod om MyHeritage DNA-sæt, Amazon Echos og meget mere.

Menneskemængder samles ved den daglige lodtrækning.

Vi havde også en pop-up-stand, hvor besøgende kunne spille spil for at vinde en MyHeritage-bamse eller et MyHeritage DNA-sæt.

Her er nogle af vores glade vindere.

En anden hovedattraktion om lørdagen var vintage fotoboksen, hvor deltagerne kunne klæde sig ud i gammeldags kostumer.

Her er nogle af de flotte billeder taget ved standen.

Tak til alle der besøgte vores stand og deltog i vores præsentationer. Det var dejligt at se gamle venner og møde nye.

Vi håber at se jer alle ved MyHeritage LIVE 2019, MyHeritages brugerkonference, som finder sted i Amsterdam den 6.-8. september 2019. Tilmeld dig i dag for at reservere din plads!

Skriv en kommentar.

Denne e-mailadresse er privat og kan derfor ikke vises.